2013.09.13 - Sydhavets Samoa, af Signe

Så lød startskuddet langt om længe! Da jeg stod op søndag den 1.9.13 var det med en summen i kroppen og sommerfugle så store som elefanter i maven. Hver en celle i min krop var klar over, at det var nu, at mit livs eventyr begyndte. Efter to et halvt døgns flyrejse landede jeg lettere desorienteret og meget jetlaged i Samoas Internationale lufthavn. Jeg ved ikke om det skyldes jetlag, men jeg havde i hvert fald ikke nået at registrerer, at jeg nu befandt mig i troperne. Så da jeg steg ud af flyveren var det iført tyk uld bluse, uldne strømper, gummisko og tørklæde - hold da helt op hvor var det bare varmt!!!

Efter en større klimatisk tilpasning for mit vedkommende kunne eventyret for alvor begynde, og hvilket sted at tage på eventyr! Halvvejs mellem New Zealand og Hawaii, lige før datolinjen krydses ligger sydhavsperlen Samoa i al sin eksotiske frodighed. Øen har høje vulkanske bjerge dækket med frodig, farverig regnskov, smukt turkisblåt hav, vilde forrevne klippekyster og en aura af eventyr og mystik som hviler over stedet. Alt indbyder til at tage på opdagelse på denne enestående ø - hvilket også var det vi gjorde.

Efter et par dage med praktisk arbejde på båden og proviantering til den helt store guldmedalje, besluttede Sami, Jonatan, Annne Sofie og jeg os for at tage ud at se øen. Den berømte forfatter Robert Lewis Stevenson som bl.a. har skrevet romanerne "Skatteøen" og "Dr. Jekyll and Mister Hyde", boede de sidste år af sit liv på Samoa. I dag er hans hus blevet omdannet til museum, og på toppen af et af bjergene på øen ligger han begravet i en grav, der er være en konge værdig. Så hvilket bedre sted at starte turen end der. Robert Lewis Stevenson kæmpede for Samoa og befolkningens frihed. Denne kamp var han med til at vinde og dette har resulteret i, at han den dag i dag spiller en central rolle i øens historie, og dette er også en af grundene til, at hans minde er så velbevaret.

Vi tog en taxa op af bjerget til Robert Lewis Stevensons hus og hvilket syn vi blev mødt af! Inde i den smukkeste have fyldt med palmer, eksotiske buske og smukke, farverige blomster lå den flotteste hvide villa i kolonial stil. Man blev med et´ henkastet til en anden tid, og mens vi fik en rundvisning af huset, kunne jeg næsten fornemme hvordan Robert Lewis Stevenson og hans familie havde levet og åndet i rummene, hvordan de må have siddet til fine middagsselskaber i den store selskabsstue, drukket rom, røget cigarer og spillet skak i herreværelset, hvordan John Silver, Mister Hyde og alle de andre blev vækket til live i arbejdsværelset - det var en fantastisk oplevelse.

Efter en rundtur i huset besluttede vi os for at vandre op ad bjerget og aflægge Mr. Stevensosns grav et besøg. Der var to mulige ruter op til graven - den korte og den lange. Jeg valgte i al min naivitet og uvidenhed om vandring den korte rute i håb om, at den var noget nemmere og knap så hård for mine akademiker-slappe ben. Men jeg skal da lige love for, at jeg fik mig en overraskelse og brat opvågning!

Efter en kort fælles vandretur med de andre, begav Sami og jeg os ud på den tur, jeg senere skulle finde ud af havde stigninger som må have ligheder med dem på Mount Everrest! Den første del af turen gik godt, udsigten var fantastisk, den omgivende natur var omend muligt endnu mere fantastisk og jeg gik rundt med en indre følelse af at være Charles Darwin eller Christopher Columbus på opdagelse og eventyr - en lykkefølelse vil jeg næsten kalde det. Efter 10 minutters gang begyndte mine ben så småt at syre til, og efter endnu 10 minutters gang, en passage af kæmpe nedfaldene træer og klatring op af nærmest lodrette mudderskrænter var lykkefølelsen knap så nær mere. Den var blevet erstattet en dunken i ørerne, blodsmag i munden, brændende lægmuskler og et inderligt ønske om, at det forbandede bjerg dog bare havde været på højde med himmelbjerget! Trods Samis ihærdige forsøg på, at få mig til at glemme de fysiske udfordringer, var jeg lige ved at vende om. 5 minutter efter nåede vi toppen. Hvilken lettelse og efter en kold Sprit og 5 minutter til at trække vejret i - hvilken fantastisk følelse at nå toppe!!!

Efter toppen af bjerget var besejret gik turen ned af bjerget gennem et knap så stejlt og noget mere fremkommeligt terræn - dejligt. På turen ned mod havnen gik vi forbi en kirke, og inden vi fik set os om, var vi blevet inviteret på kold kokosnødsaft og hjemmelavede scones af præstefruen og præsten. Afamasaga Mautofu Fuimaono og hans hustru var utrolig søde. De fortalte os om deres familie og hvordan de var kommet tilbage til Samoa efter flere år i udlandet. En rigtig sjov og anderledes oplevelse.

De næste par dage stod også i oplevelsens tegn. Vi var blandt andet ude at svømme i et virkelig smukt vandfald, midt ude i jungle. Det var også en helt fantastisk, unik og næsten surrealistisk oplevelse. Tænk en gang at få lov til at opleve alle disse fantastiske ting!

Efter næsten to uger på Samoa blev fortøjningerne kastet og kursen blev sat mod Niue sydøst for Samoa. De første par dages sejlads var hård med store bølger og en del vind, men hvor var det fantastisk langt om længe at have vand under kølen og horisonten foran med utallige eventyr og muligheder ventende lige på den anden side. Nu er vi efter fire dages sejlads ankommet til Niue, hvor nye eventyr venter! Stay tooned :)

2013.09.03 - Samoa Reisebrev fra Simon

Dette er da det siste reisebrev fra besetningen på Orbit, Togt 3 2013. Som dere allerede kanskje har lagt merke til er at dette er ikke dansk! Hva skjer?? Jo, jeg er da en av de to besetningsfolk på dette togt som ikke er dansk. Men hvis der er problematisk å forstå det norske skriftelige språk så er det bare å ta kontakt med de danske på Orbit fra dette togt, så kan de oversette, null problem! De er alle sammen 100% flinke til å forstå Norsk etter 4 måneder med meg. Helt klart. :)

Samoa (også kjent som Western Samoa) skal ikke forvirres med American Samoa. Den riktige Samoa er mye mer originalt, mer kulturell enn sin amerikanske storebror. Her fikk vi være en del av det lokale kulturelle livet.

Vi ankom Samoa etter en behagelig motorseilas fra Wallis den 21 August. Vi kom fram i solskinn og deilig værforhold. Vi så naboøyen Savaii over ett døgn i forveien før vi faktisk kom inn i havnen ved Apia, på øyen Upolu, så vi fikk virkelig et overblikk på hvor stort Samoa var i forhold til de tidligere stedene vi har besøkt i sommer! Fjell og skog, sandstrender og palmer – hva mer kan man ha lyst på i livet?

Etter customs og immigrasjon har gjort sin jobb på båten, fikk vi anvist plass inne i marinen der vi lo ved kai under hele oppholdet på Samoa. Dette var første gang vi faktisk ikke lå ved anker så det var befriende og ikke måtte arrangere dinghy transport til flere hver gang når det var ting vi ville gjøre inne på land på forskjellige tider. I tillegg så var det gåavstand til flertalls barer, nattklubber, butikker, restauranter, internet cafeer og alt imellom. På en side var det rent luksus å ha alt innenfor et steinkast fra bryggen, men på en annen side var det helt uvant med så mye støy og aktivitet så tett på båten. Alle opplevelser er positive når man kan se tilbake og vite at man har lært fra de. :)

Jeg synes virkelig at vi har fått mye ut av vår topphold de ukene vi har vært her, og skal nå beskrive de mest fantastiske av de eventyrene vi har vært heldig nok til å oppleve her:

Vi begynner først og fremst med dagsturen jeg(Simon), Lotte, Kira, Mathias og Elin hadde til sørdelen av øyen. Planen var originalt å ta taxi til ’O Le Pupu Pue National Park’ og ta en god dagstur på fot i nasjonal parken. Når vi kom fram til der vi trodde vi skulle. (Taxisjåføren hadde ikke peiling – innebærte mye peking på kart og dårlig engelsk, skikkelige turister altså!) så var det en grusvei og en lukket bom. Hmm. Så kjørte vi videre langs veien og fikk fortalt av en lokal at stien vi egentlig skulle gå var stengt på grunn av reperasjon, i tillegg så var det helg så det var ingen guide tilgjengelig – nedtur! Etter en kort samtale ble vi enige om å ta anbefalingen fra taxisjåføren og besøke det velkjente ’Togitogiga Waterfall’ og tilbringe noen timer der. Det gjorde vi, og vi hadde det virkelig artig med mye hopping, svømming, soling, lunsj og latter. Helt fantastisk å kunne bade i ferskvann etter 3 og en halv månede til sjøs.

En flott dag!!

Neste store turen vår var en arrangert dagstur med et turistfirma, sammen med meg, Lotte, Kira, Elin og Mathias. Dagen begynte tidlig med biltur til ’Papasaea Sliding Rocks’ der vi badet og hygget oss på glatte stener med nok en ferskvansskilde. Dette stedet hadde helt tydelig ikke vært et akseptabelt turiststed ift sikkerhet og lignende der hjemme, men vi hadde det alikevel moro, selv om skliene var bratte og vannbassenget(ville ikke kalle det ett basseng, lignet mer en liten pytt) nederst var temmelige grunde. Utenom en skrape på foten og litt vann i nesen så kom vi ikke til skade – Vi hadde det gøy!

Vi dro avsted en time etter som avtalt til neste stopp.

Etter en liten time i bil ankom vi ’Piula Cave Pool’, som lå rett ved strandkanten på nordsiden av Upolu, med hyggelige omgivelser. Det var to mellomstore huler av ferskvann med en koblende tunnel mellom seg(Artig og svømme under, den var ikke så lang, men en god meter under overflaten, og bekmørkt!). Det var en del folk der – både turister og lokale, og alle svømte blandt ferskvannsfisk og hygget seg veldig.

Vi fikk servert lunsj i solen (frokost for dere danske) som var lokaldyrket Taro (en nasjonal rot frukt) stekt i tradisjonell ’Umu’ ovn (maten stekt på lavastein varmet opp med brente kokosnøttskall), kokosnøttkrem kokt i taroblader, pølser og corned beef (det siste ikke så elegant, men er vanlig kost i Stillehavet). Vi kjørt avsted til ’Lotofaga’, der vi skulle bade i ’Tosua Trench’ , et veldig populært badested som er rett og slett et stort hull i bakken, 20 meter ned, koblet til sjøen utenfor med en tunell. Lang trestige som vi klatret ned og kjølig saltvann som var behagelig å svømme rundt i. Hopping, klatring i veggene på lavasteinvegger, og mye tulling.

Vi kjørte videre til ’Sopoaga Waterfall’ der vi ble vist en demonstrasjon i en hyggelig liten hage, på hvordan man tilbereder kokosnøtt krem og den tradisjonelle umu ovn matlagingsprosessen. Det var veldig fasinerende og se teknikken de lokale brukte til å åpne kokosnøtter og hvordan de brukte alt som ikke spiste til brennstøff i umu’en. Det er tydelig effektive og økonimiske teknikker som har blitt brukt i flere århundre og er vel lært av alle lokale mennesker. Det er i hvertall ingen mangel av kokosnøtter her. They are everywhere…

Senere i uken så var vi å så på transvestitt show på ’Maliu Mai’ bar som var virkelig underholdene! Helt fantastsisk dansing, miming til bland annet Beyonce og Shania Twain med bra publikumsdeltagelse. Som litt bakgrunnsinformasjon, så er det vanlig i det Samoanske samfunn at det finnes menn som kler seg ut og oppfører seg som kvinner. Så vidt jeg har forstått fra de lokale jeg har snakket med, er det vanlig hvis en familie bare får sønner som barn, så er det forventet at den yngste sønnen blir opdratt som en jente og hjelper å ta seg av de kvinnelige rollene i familiens hverdag som f. eksempel rengjøring og matlaging.

Jeg vet ikke hvor vanlig det er at de opptrer som dette, men det er helt tydelig at de trives veldig godt i sitt eget skinn og nyter livet. De fire som vi så på scenen het ’Samoan Divas’.

Mens vi var ute på fest på de lokale barene og nattklubber, så vi hver aften en eller flere ’damemenn’ som vi kalte de. De lokale kaller denne type person ”Fa’a Fine”.

Den siste helgen her på Samoa, dro jeg, Lotte og Kira til en liten øy mellom Upolu og Savaii, som heter Manono Island. Vi overnattet på en hyggelig ”resort” som het Sunset View. Øyen har fire landsbyer som inneholder titalls familier i hver, der vi var gjester i ’Faleu Village’ Vi delte to boliger, som kalles ”fale’s”, hyggelige små trebygg med åpne vinduer, myggnetting, to senger og ett bord. Vi hadde strandutsikt og deilig vær under hele oppholdet. Vi ble servert frokost, lunsj og middag (morgenmad, frokost og aftensmad) sammen med en annen gruppe fra NZ og Australia, med tradisjonell lokal mat laget på Umu. Vi snorklet ute ved revet, tok en halvannens gåtur rundt øyen, dro i kirken en liten tur på søndag morgen. Vi lærte mye fra Leoto som var eieren av resorten, og chief for sin familie og lansbygd, om øyen og landsbyene. Virkelig endå ett skult paradis i det enorme Stillehavet. Anbefales på det stærkeste og ta en friuke hos denne familien, det var synd vi bare hadde ett døgn der.

Nå er desverre eventyret slutt for oss og Orbit gjør seg klar til å motta ny besetning for Togt 4 2013 neste uke.

Det har vært fire fantastiske måneder med uforglemmelige opplevelser, og jeg må bare takke alle på Orbit for alt vi har vært gjennom i sommer. Ikke minst har jeg lært en lille smule dansk til slutt. Det er en enorm forskjell hvordan vi snakker sammen nå, og hvordan vi kommuniserte i Mai. Jeg har til og med lært det underlige danske tallsystemet! DET skulle jeg aldri tro jeg skulle gjøre. Livet overrasker meg stadig.

La det neste eventyret begynne..