2014.08.24 - Mikado og Spanish Makerel, rejsebrev af Olivia

Så har vi allerede tilbragt en måned af dette togt i Stillehavet, og jeg er stadig lige så forelsket i livet ombord på båden, som da jeg ankom første dag.

Den sidste uge startede uheldigvis ud med motorproblemer på Moorea, hvilket kostede os et tredje besøg på Tahiti. Selvom vi alle syntes at det var surt endnu en gang at være tilbage i havnen på Tahiti, løftede en omgang mikado, lavet af spiselige chokoladepinde, efterfulgt af Game of Thrones under åben himmel, dog stemningen.

Imens problemet med motoren blev udbedret, tilbragte Jonas, Charlotte og jeg en dag med at udforske Tahiti. Det ville være en skam at besøge Tahiti tre gange på under en måned, uden at få set lidt nærmere på øen. Vi startede tidligt ud på turistkontoret, som vi forlod ti minutter senere med et lidt sparsomt kort i hånden og anvisninger om at vandre til et smukt udsigtspunkt tæt på byen. Med Jonas i front og Charlotte og mig træskende efter, fulgte vi kortet ud af byen. Efter at have gået rundt en time og stadig ikke ha fundet den vej, som skulle føre os op i landskabet, endte vi ved en blind vej. For enden af denne vej var et lille værksted hvor en familie producerede keramik. Efter at have fået lov til at kigge lidt rundt, insisterede faren på at køre os tilbage i den retning vi var kommet fra og hen til startpunktet af vores vandretur. Beæret over deres gæstfrihed sagde vi hurtigt ja, det vil sige Charlotte og jeg sagde ja, Jonas havde endnu ikke helt erkendt at hans kortfølgningsskills havde slået fejl.

Efter at være blevet sat af, fortsatte vi godt to timer op ad bjerget indtil vi svedige og røde i hovederne, af den varme eftermiddagssol, nåede toppen. Som lovet var udsigten helt utrolig med det smukkeste udsyn over Papeete, havnen og endda også Moorea. Undervejs på turen blev vi mødt af en lille følgesvend. En lille sød hund fulgte os trofast hele vejen til toppen og ned igen. Godt trætte, tørstige og sultne efter vores vandretur nåede vi tilbage til udgangspunktet. Inden vi overhovedet nåede at se os om, standsede en bil, som gav os et lift hele vejen tilbage til busstoppestedet i Papeete. Det er virkelig dejligt at opleve hvor gæstfrie og hjælpsomme befolkningen er hernede. 

To dage efter vores ankomst til Tahiti kunne vi endelig sætte kursen mod smukke Rangiroa. Det blev desværre en hård sejlads med vinden lige imod os hele vejen, men da vi endelig to døgn efter var fremme, må man sige, at det var det hele værd. Undervejs på sejladsen, slog vores gode fiskekarma til igen. Solen var knap stået op da linerne blev sat og mens solen endnu stod lavt på himmelen, var der bid på stangen. Jonas halede hurtigt og uden større besvær en fin spanish mackerel på lige godt 80 cm ind, som vi med stor fornøjelse nød samme aften på grillen. Sejladsen mod Rangiroa bød dog også endnu en gang på lidt hvaler, og ikke mindst på en fantastisk klar stjernehimmel med mange smukke stjerneskud.

 

Første aften på Rangiroa blev det til et hyggeligt gensyn med den danske båd Havana med Teis og Emil ombord. Over et par lunkne dåseøl blev der udvekslet sejlhistorier og erfaringer, til stor glæde for især os mindre erfarne sejlere.

2014.08.17 - Proviantering og afslapning, rejsebrev af Jonas

Ugen har generelt ikke budt på de store oplevelser, da vi lå i havn og ventede på den rigtige vindfil til at komme til Rangiroa. Så ugen er primært gået med at ordne ting på båden og finde småting inde i Papeete. 

Ugen startede hårdt ud med kæmpe indkøb. Vi skulle købe tørvarer ind til togt 2014-3 og 2014-4, henholdsvis 5 uger til 5 personer og 8 uger til 7 personer. Vi tossede rundt inde i indkøbscenteret i over 5 timer, hvor vi endte med at fylde 4 indkøbsvogne. Efter indkøbet skulle mange af vores varer hældes på flasker og alt skulle pakkes ned i de forskellige togter. Det endte med vi først var færdige sent om aftenen, selve nedpakningen tog over 6 timer.

Vi fik også privatprovianteret til godt 13 uger. Jens og Lars fik fyldt en hel indkøbsvogn med top på. Der røg desværre tre øl i svinget på vej hjem fra indkøbscenteret, på trods af Jens' store skills indenfor indkøbsvognskørsel, hvor Olivia og jeg "kun" fik købt lige knap en vogn sammen.

Ugen har ikke kun stået i arbejde på bådens tegn, vi har også haft tid til at slappe af. Olivia fik fx klaret de to første teoriprøver til Open Water, Charlotte fik rullet en del i kajak, og der blev kajakket en smule, samt hygget og nydt at vi havde mulighed for et rigtigt bad.

Til denne ellers begivenhedsløse uge kan titlen til ugens største success uden tvivl gives til Lars' hårde arbejde med ankerspillet, der endelig er kommet tilbage til live og er begyndt at virke igen, imod al forventning.

Da vejret stadig var imod os og vores videre rejse til Rangiroa, besluttede vi os for at tage til Moorea igen om lørdagen. Vi tog sent afsted, men nåede heldigvis frem og fik kastet anker før mørkets frembrud. Turen til Moorea var dejlig stille og rolig med god vind det meste af vejen. Vi var så heldige lige hurtigt at vinke hej til et par pukkelhvaler der svømmede modsatte vej af os, da vi sejlede langs kysten, på vej hen til ankerpladsen.

Hilsen Jonas

2014.08.10 - Citronhajer og hvalblåst, rejsebrev af Charlotte

Tredje uge ombord på Orbit er nu også gået og tiden flyver afsted. Da vinden ville tage til og måske gøre det umuligt at sejle tilbage til Tahiti, besluttede vi at tage afsted mod Moorea og gøre et stop der på vejen tilbage. Vinden var stadig ikke med os så det blev en hård sejlads til Moorea med bølgesprøjt og regnvejr hele turen. Onsdag aften nåede vi endelig frem til Moorea og vi nød alle at kunne sove mens båden lå stille.

Næste morgen startede vi tidligt med at gøre klar til at tage ud og dykke med Citronhajer og Grå revhajer. På vej til dykkerspottet harpunerede Ken, med assistance fra Jens og Jonas, et par fisk vi skulle bruge til at lokke hajerne tættere på. Allerede da vi var rullet i vandet så vi den første Citronhaj svømme rundt under os.Vi begyndte dykket og Ken gemte de fisk der var blevet harpuneret under nogle sten. Stille og roligt dukkede der flere Citronhajer og Grå revhajer frem. De cirklede roligt omkring os og stedet med de gemte fisk og svømmede tæt på os. Det var en fantastisk oplevelse og enormt flotte og fascinerende dyr. Da vi svømmede væk fra dykkerstedet cirklede tre store Citronhajer rundt, omkranset af en flere Grå Revhajer.

Efter vores dyk tog flere af os ind til land for at købe ind til aftensmad og rygerne for at få købt nye forsyninger og cola til kaptajnen. Det var dejligt at føle fast grund under fødderne igen. Da vi kom tilbage til båden blev vi mødt at en dejlig duft af nybagt kage. Begejstringen blev stor da vi fandt ud af at den godekageduft kom fra vores båd da Anne-Sofie havde overasket os med at bage kage som vi spiste efter frokosten.

Efter frokosten kajakkede Olivia og jeg hen til Stingray World. Vi startede med at kajakke tættere på kysten. Vi fandt dog senere ud af at det ikke var muligt at kajakke særlig tæt på kysten da der er meget lavvandet og mange koraller tæt på overfladen. Pludselig befandt vi os i en labyrint af koraller. Det var god træning i at navigere i kajakken og sætte roret op og ned. Lige da vi nåede frem til Stingray World blev vi mødt af de andre fra båden i dinghyen. Vi fortøjrede kajakkerne og snorklede alle sammen med de meget venlige og nærgående rokker. Det var sjovt at kæle rokkerne og mærke deres bløde skind, man kunne dog godt blive lidt forskrækket hvis man ikke havde lagt mærke til den.

Næste morgen stod vi tidligt op for at sejle til Tahiti. Det var en god rolig sejlads med en let brise og noget mere behageligt end de forrige dages sejlads. Efter nogle timers sejlads blev der råbt ”Hval!” og alle kom op på dækket, Ken havde spottet blåstet fra en pukkelhval. Der var både en hval med dens kalv og flere andre hvaler. Vi blev aldrig helt enige om der havde været tre eller fire hvaler, men der var flere der svømmede omkring båden og en der kun var ganske få meter væk. I en times tid sejlede vi rundt og kiggede på pukkelhvalerne, før vi rettede kursen mod Marina Taina i Papeete. En rigtig god oplevelse og gjorde kun sejladsen endnu bedre.

I havn lagde vi først til ved tankstationen og fik fyldt op med diesel og benzin, herefter fortøjrede vi båden ved molen. Vi udnyttede at der var masser af ferskvand og fik spulet dækket. Vi endte dog med at være lige så våde som båden da der var nogen der havde svært ved at styre vandslangen…

Næste morgen stegte Anne-Sofie bacon og æg til os alle. Det var vores sidste aften med Anne-Sofie og Ken så vi tilberedte entrecote på grillen og Jens og Jonas lavede deres første bearnaise sovs som de lavede fra bunden. Det var et rigtig godt måltid og vi var alle meget imponerede over sovsen. Senere var det tid til at tage afsked med Ken og Anne-Sofie, der efter flere års sejlads overlader båden til Lars som kaptajn.

Vi glæder os til at fortsætte eventyret på egen hånd med Lars som den nye kaptajn.

Varme eventyr hilsner fra Tahiti

Charlotte

2014.08.03 - Rejsebrev for Maupihaa, af Jens

Rejsebrev 28/7 til 3/8

Endnu en uge er gået med lynets hast i fantastiske Fransk Polynesien, nærmere bestemt Maupihaa. Olivia er godt på vej imod at være certificeret dykker, hvilket har betydet at Jonas og jeg, har påbegyndt vores færd mod vores mål som Divemasters. Masser af læsning af teori ombord på Orbit og i vandet en forståelse af de skills som Ken viser Olivia, mens vi observerer de forskellige trin. Det giver et nyt aspekt i dykningen, som hidtil, for vores vedkommende, bare har været fundives og ”hovedløst” følge en dykkerleder. Og som i fremtiden kommer til at give mere selvtillid og overskud under vandet, så vi også kan vise andre det fantastiske dykning som Stillehavet kan byde på. Desværre har dykningen været i stilstand de seneste par dage pga. ændringer i vinden, så Olivia som ellers er noget til sit 3. Open Water dyk må være tålmodig.

Derudover er vi alle kommet i gang med vores kajakundervisning. Jonas har haft en basis session med nybagte kajakinstruktør Lars, Charlotte har hurtigt mestret at rulle og Olivia, som har kajakerfaring hjemmefra, har også taget hul på rulningen. Selv begyndte jeg med en 2-timers undervisning på Fakarava syd og dertil har Jonas og jeg haft en 6 sømils kajaksejlads til den sydlige pynt af atollen. Den kommende kaptajn og jeg (sønnike), kom jo til Tahiti d. 1. juli og havde en uge på Tahiti med servicering af båden, så vi lærte alle afkroge af den eventyrrige båd, derefter sejlede vi (Ken, Anne Sofie, Lars og jeg) til atollen Fakarava, hvor vi havde lige godt en uge med fantastisk dykning.

Anne Sofie og Olivia var også en tur i land for at rekognoscere og møde lokalbefolkning. Det blev til 11 ud af øens 18 beboere. Her blev det bekræftet at i hvert fald én pukkelhval, var blevet set syd for atollen, muligvis med en kalv eller en på vej. Desuden blev det til et kokosbrød, 3-4 fisk og en trillebørfuld kokosnødder. Beundringsværdigt hvor udadvendte og gæstfri isolerede øboer som disse kan være!

Som sidste uges rejsebrev nævnte, var en af årsagerne for vores sejlads hertil, de majestætiske pukkelhvaler. Så for at gøre en tur ud af det, pakkede vi dinghyen med dykkergrej til 3, snorkelgrej til alle (plus harpun, forklaring følger) og sejlede ud til yderrevet. Allerede 5-10 minutter efter exit fra passet spottede vi det første tegn på noget, der kunne være en hval. Vores værd hos Poseidon og resten af havguderne fejler i hvert fald ingenting, for selvfølgelig var det en pukkelhval med dens lille kalv! Hvor heldig kan man være! 


Herpå gik jagten ind, så vi kunne komme så tæt som muligt, inden vi dumpede i vandet for at få et kig på de imponerende bæster. Det viste sig at være mere kompliceret end man skulle tro, da mor-hval var meget overbeskyttende for sin lille nyfødte. Så det blev en hvalsafari med udkig efter blåst, ”spor” i vandet og megen racen rundt i dinghyen, med adskillige gange op og ned. Nogle kom helt tæt på i vandet og fik endda video, som dokumenterede fundet. Andre var knapt så heldige og så blot en silhuet i det fjerne. Den tidligere elitesvømmer Jonas fik baghjul af ivrige Olivia, som ville så tæt på som muligt. Dette optog hurtigt flere timer og talrige liter benzin, det diskuteres stadig hvor mange hvaler vi egentligt var på jagt efter, muligvis 2 par, bestående af mor og kalv. Herefter tog vi ind på revet, smed anker og 3 dykkere hoppede i vandet for at udforske, mens vi andre gik på harpun-jagt. Mit første skud med en harpun nogensinde, ramte plet og der var Yellow-spotted Trevally til forret på menuen om aftenen (lidt stolt over mit kill og lykkelig over besætningens hav- og fiskekarma). En begivenhedsrig dag!

Ellers har den foregående uge medbragt en masse hygge på båden, med filmaftener, kort- og tegningspil (pas på Anne Sofie, en haj til Meyer) og ellers en masse god mad og generelt et godt fællesskab mellem gasterne.

I morgen går turen tilbage mod Tahiti, hvor Ken og Anne Sofie afmønstrer deres årslange eventyr og vores lille besætning af 5, med Lars som kaptajn, fortsætter vores Stillehavsdrøm længere østpå. Muligvis får vi et kort stop på Moorea, hvor dykkercertifikater kan færdiggøres og rulning yderligere øves, mens Ken stadig kan assistere. Vemodigt at skulle sige farvel til de to rare mennesker, men fortrøstningsfuldt at det blot er på gensyn!

Stillehavshilsner fra Ken, Anne Sofie, Jonas, Olivia, Charlotte, Lars og Jens

2014.07.27 - Ankomst til Tahiti og sejladsen til Maupihaa, rejsebrev af Olivia

Så er den første uge i Fransk Polynesien gået, og hvilken uge! Allerede da flyet gjorde klar til landing på Tahiti væltede sommerfuglene rundt i maven på mig, endelig var den lange flyvetur fra Danmark overstået og jeg kunne begynde mit længeventede eventyr på Orbit. En overvældende duft af blomsterkranse mødte Jonas og jeg i ankomsthallen inden vi med taxa blev kørt til Marina Tania hvor de andre på båden havde forberedt en overdådig morgenmad. Alt var nyt og spændende og der var en masse informationer og indtryk at suge til sig. For mig personligt krævede det da også en del tilvænning at begå sig under dæk, når båden konstant rokkede fra side til side.

De første par dage blev vi liggende i marina, hvilket gjorde overgangen fra landlivet til livet på havet lidt blidere. Vi kunne stadig nyde godt af friske madvare, rindende vand, træk og slip toiletter og fast grund under fødderne. Der var dog også en del arbejde, som skulle udføres på båden, inden vi kunne sætte kursen mod Maupihaa og de næsten øde bountystrande.  Blandt andet skulle gummibåden lappes, ankerspillet skulle repareres, sejlet skulle forstærkes, dieseldunkene skulle rengøres og fyldes, fiskestængerne skulle serviceres og der skulle provianteres til de kommende uger til havs. Der blev dog også tid til en enkelt smuttur ind til Papeete for at kigge lidt rundt på markedet derinde. Så da dagen endelig kom hvor vi kunne påbegynde vores planlagte to-dags sejlads mod Maupihaa, blev det sidste besøg på træk og slip toilettet, og det sidste ferskvandsbad nydt ekstra meget.

Sejladsen som på grund af ufavorabel vind blev til en 3,5 dags sejlads, bød på mange førstegangs oplevelser for mig, nogle meget bedre end andre. Første gang jeg blev søsyg, første gang jeg skulle sætte et sejl, første gang jeg skulle styre en båd, første gang jeg stiftede bekendtskab med den fantastiske stjernehimmel, første gang jeg så en haj og allervigtigst første gang jeg fangede en fisk. Vi har på denne sejlads oplevet rigtig god fiskekarma. Jonas lagde ud med af få en Mahi Mahi på 1.59 meter og omkring 16 kilo på krogen, som først efter 30 minutters intensiv kamp lod sig overgive. Allerede dagen efter var der bid igen og denne gang på begge stænger på samme tid. 

Desværre hoppede den ene af, men det lykkedes Jens forholdsvis ubesværet at hive endnu en Mahi Mahi på 1.27 meter ind, som vi kunne nyde på grillen samme aften. 

Blot et par minutter efter at linerne igen var sat, var der endnu engang bid på begge stænger. Nu var det min tur, til at hale fisken ind, min allerførste fisk. Med fighterbæltet på plads og god coaching fra sidelinjen var alle forudsætningerne for en succesfuld fangst på plads. Men allerede inden jeg begyndte at hjule linen ind kredsede flere hajer omkring båden og inden vi overhovedet fik et glimt af fisken havde den endt sine dage som hajføde. Det var et fantastisk og lidt brutalt show vi fik lov til at overvære, da fem hajer på samme tid sprang på den forsvarsløse fisk. Der var dog stadig bid på krogen og det genstridige bytte skulle nu hurtigt hales ind. Med røde kinder og adrenalinen pumpene i kroppen fik jeg, efter hvad der føltes som en evighedskamp, men som nok i realiteten højest har varet i 10 minutter, halet min første fisk ind. Min fangst viste sig dog at være en fin lille gray reef shark på omkring 1.30 meter. Efter Ken fik afmonteret fiskekrogen, der var blevet helt bøjet, blev den lille haj sluppet ud igen, og jeg kunne prale af at være blevet medlem af 1 meter fiskeklubben og have fanget min allerførste ”fisk”.

Den gode fiskekarma har desværre ikke spredt sig til god hvalkarma. En af de væsentligste grunde til at vi tog til Maupihaa var netop muligheden for at se pukkelhvaler og få dem på video. Desværre har vores møde med disse fascinerende skabninger begrænset sig til et par enkelte blåst i mørket. Men vi er optimistiske og forhåbentlig når vi at se en pukkelhval, og måske endda dykke med dem, inden vi igen sætter kursen mod Tahiti hvor Ken og Anne Sofie slutter deres årlange eventyr med Orbit.

Den første uge har været utrolig overvældende og fuld af spændende oplevelser som rækker langt ud over mine vildeste forventninger. Der er en fantastisk stemning ombord og der lader til at være god kemi imellem os alle. Allerede nu er der dannet god grobund for nogle nye dejlige venskaber. Jeg glæder mig derfor helt utroligt meget til at se hvad de næste fire måneder kommer til at byde på af nye spændende eventyr ombord på Orbit.

Lige om lidt skal jeg gøre mig klar til mit allerførste dyk, og jeg er rigtig spændt på hvordan det vil være. En ting er dog helt sikkert med tre instruktører, en divemaster og to rescuediver aspiranter ombord på båden er jeg vist i rigtig gode hænder.

Mange varme eventyrhilsner

Olivia