09.10.15 Sidste uge for Togt 2015-5, rejsebrev af Rie

Rejsebrev - Rie

Denne uge skulle vise sig at blive den sidste for størstedelen af besætningen på Togt 2015-5. Efter cirka en måned på Majuro hvor motoren ikke har virket, tog jeg sammen med Niklas, Stine og Sofie beslutningen om at tage videre på egen hånd (ked-af-det smiley). 

Det har absolut ikke været en nem beslutning at tage, og vi har alle sammen kæmpet side om side med Kaptajn Jonas med forskellige tiltag for at få repareret motoren. Der har været 3 forskellige mekanikere/ingeniører inde over, som alle tre har ment noget forskelligt, og har forsøgt forskellige løsninger (frustreret smiley). Onsdag formiddag kom vi derfor til den konklusion, at vi ikke ville kunne nå at få det ud af togtet, som vi havde håbet på, og at vi derfor var nødt til at lægge en ny plan. 

Vi fire gaster tager landskoene på i morgen lørdag, når vi sætter os i et fly til Kosrae i Mikronesien. Hér skal vi være en uge, hvorefter vi flyver videre til Pohnpei for at have to uger dér, inden vi vender snuden mod Danmark (fly, sol, strand).

Simon har i første omgang valgt at blive på Orbit, men det kan være at han kommer og møder os på Pohnpei, afhængigt af hvordan tingene udvikler sig på båden (spørgsmålstegn, velkomstdrink, fly). Dermed er Simon også indlagt til at lytte til at Jonas’ larm – eller det han selv vil kalde ”at stemme sin nyindkøbte Ukulele”. Jonas får derimod masser af ro til at fokusere på motoren, og få den gjort helt klar til den videre sejlads fra Majuro. 

Det er med sorg og uro i sindet, at vi nu forlader Orbit før tid, for vi har alle sammen glædet os rigtig meget til dette eventyr (stortudende smiley). Vi kan også mærke at motoren er tæt på at være klar, men rent logistisk var vi nødt til at finde på noget andet, for at kunne nå vores flybilletter hjem. 

NÅ! Som sagt blev beslutningen taget onsdag, og vores fly afgår lørdag. Det gav os præcis 3 døgn til at få presset de sidste oplevelser og hyggelige stunder ud af Orbit. Stine har færdiggjort sin Open Water dykkeruddannelse, hvilket blev fejret med en Precious 3-retters menu torsdag aften, inkl. en drink til desserten… Generelt har vi haft travlt med at tømme vores private lagre, som oprindeligt var købt til at holde i 30 dage – de skulle nu pludselig tømmes på de sidste tre dage (den der smiley med de store øjne). 

Orbit var næsten gjort klar til sejlads, men kursen blev lagt om, og vi skulle begynde rengøring til afmønstring. Alt er blevet endevendt, og gjort rent og Dinghy-fætter – navnet på den store dinghy – har fået sig en god skrubbetur. (Til de interesserede kan jeg oplyse, at den lille dinghy har fået navnet: Little Lady Z. (hjerte, smiley med solbriller, båd)

Heldigvis var vi allerede færdig med rengøringen fredag til frokost, så vi kunne bruge resten af dagen på at nyde hinandens selskab og de sidste timer ombord sammen med Simon og Jonas. Jeg vil mene at årsagen til det høje tempo var, at vi startede fredagen ud med en gang morgen-yoga på fordækket i matchende yoga-bukser (abe med hænderne for øjnene), hvilket uden tvivl har været et fantastisk syn for vores nabobåde. I aften fredag, tager vi i land for at spise en fælles afskedsmiddag, og mon ikke aftenen sluttes af med en sidste omgang Davosajas? 

(almindelig smiley, abe med hænderne for munden, ged, 19+5 Personer…)

04.10.15 Pandekager og Davosajas, Rejsebrev af Simon

Søndag var vi til brunch, hvor vi spiste alt hvad vi kunne rumme. Stedet var MIR (Marshall Islands Ressort) og buffeten bestod bl.a. af pandekager, vafler og frugt. Vi trillede tilbage til Orbit, og i smug stablede gasterne et suprise party på benene. Jonas havde nemlig været kaptajn på Orbit i 200 dage og det skulle fejres. Der blev pyntet op med palmeblade papirhjerter og –fisk. Alle fik tildelt en papirhat. Efter festmåltidet fik kaptajnen gaver. Han fik en blå elastik til skægget, en tatovering (et anker på underarmen), en klap for øjet og sidst men ikke mindst en kæmpe lakridspibe. Det hele rundedes af med et spil bingo, hvor Stine måtte melde fra pga. søsyge, da vi grundet vejret sad nede i den varme gyngende salon. Jeg vandt gevinsterne på 1 og 3 rækker og Rie tog fuld plade. Det viste sig dog, at jeg havde vundet fuld plade, hvis det ikke havde været fordi oplæseren råbte tallene op i sådan en hulens fart grundet et par stykker med søsyge. Præmierne var en pose slik, knæklys og en talende kuglepen, der desværre ikke kunne sige så meget.

Mandag sen aften rev Larrys båd sig løs fra sin mooring. Jonas, Niklas og jeg hoppede hurtigt i dinghien for at hjælpe. Heldigvis drev Larry ikke ind i andre både. Vi fik ankeret i, men på daværende tidspunkt var båden for tæt på Potin (en katamaran). Vi fik fat i havnepolitiet, så de kunne trække Larrys båd hen på Potins plads, mens Potin måtte rykke hen til en anden mooring syd for havnen. Hele operationen varede til midnat, og vi blev lidt kolde, men det var fedt at kunne hjælpe. Vi blev ellers afbrudt i et spil davosajas om den sidste cookie.

Tirsdag stod på basket med nogle lokale unge. Bagefter tog vi på Tide Table og så Kansas City Chives mod Green Bay Packers. Packers vandt 38-28.

Torsdag lidt i frokost vendte jeg tilbage til Tide Table efter at have købt internet til mobilen. Her stødte jeg på Stine som den eneste. I hendes øjne kunne jeg se, at der var noget galt. Det viste sig at Niklas aldrig nåede ud til Orbit efter at have sat og os af i havnen. Dinghiens påhængsmotor gik ud og kunne godt starte igen, men gik ud så snart den blev sat i gear. Så Niklas drev ind i havnens losseplads, hvor der var nogle flinke havnearbejdere, der hjalp med at få bugseret Dinghyfætter op på en lille strand midt på lossepladsen. Og dér fandt jeg Niklas. Så var vi to på lossepladsen. Lidt efter dukkede Stine og Rie op, og vi fik Dinghyfætter i vandet og startet motoren. Niklas kunne lige præcis sejle tilbage i havn før motoren gik ud igen. Jeg tog med Niklas ud på Orbit, og vi spiste frokost. Den stod på Orbit’s nye hoffret lune makrelmadder, eller noget der kunne minde om det. 

Efter den noget specielle frokost hentede vi de andre, men mekanikeren dukkede ikke op som aftalt. Mens vi stod på havnemolen og ventede kom en regnbyge af en anden verden og selvfølgelig stod vinduerne ude på Orbit pivåbne, men trods masser regn ingen skade sket. Aftenen bød på hjerterfri og davosajas, og sluttede af med et sjovt indslag fra Stine og Sofies side. Det gik ud på at Stine under Sofies instruktioner skulle rede Niklas og Ries seng i salonen i blinde.

Fredag morgen tog Stine, Sofie og jeg på pandekage-run. Alt gik vel lige indtil vi skulle ud til Orbit igen. Så ville motoren ikke starte. Heldigvis kunne Stine vha. sin charme få en af fiskerbådenes badekarformede motorfartøjer til at trække os ud til Orbit. Så blev der ellers lavet pandekager, og det var ikke i hvilken som helst anledning. Drengene havde nemlig vundet en storsejr i davosajas. Så det skulle fejres med pandekager. Denne nat var det kun Jonas og jeg, der overnattede på Orbit. Resten af besætningen tog en nat på Ressortet. Lørdag aften gik Stine, Sofie og jeg en tur, hvor vi så dans, hørte livemusik og overværede en basketkamp mellem to af atollerne fra Marshall Islands. Endvidere skulle personalet på Tide Table holde afskedsfest for deres manager.    

26.09.15 Afhørt af politiet på Majuro, Rejsebrev af Sofie og Stine

I dag fredag d.25/9 2015 kl.ca. 22:30, blev fire betjente fra Majuro lokal politi sendt til Dalla Park, idet syv hvide personer havde taget ophold under et halvtag på privat område. 

Da betjentene ankom til stedet observerede de tre kvinder og fire mænd, der sad og snakkede med en øl i hånden, og nogen med en smøg i kæften. Stemningen var høj, trods  der ikke var andre mennesker tilstede. 

Betjentene tog kontakt til gruppen, som tydeligvis ikke var indfødte og adspurgte dem om, hvad de(stadig) lavede på Majuro, og hvorfor de opholdte sig i parken. 

Afhørte Jonas, kaptajn på Orbit, forklarede kort at gruppen boede på en båd lige i nærheden og at de ikke havde tænkt sig at lave ballade og straks ville forlade stedet. 

Dette svar var umiddelbart ikke nok for de fire betjente, som afhørte gruppen enkeltvis. 

Afhørte, Dave Walthers, forklarede at han slet ikke var en del af denne dansker gruppe, men arbejde som pilot på en af de store fiskerskibe. Afhørte havde mødt gruppen et par uger forinden, på det ”lokale tilholdssted”. 

Afhørte oplyste, at han i hele denne periode havde hængt ud med gruppen, og det var bestemt ikke af hans opfattelse at de var nogle ballademagere.  

Afhørte, Jonas Skall Hansen, forklarede, at gruppen i tirsdags d.22/9 havde lagt an til at forlade øen, for at sejle otte dage til Pohnpei. Afhørte havde afholdt surre/edderkoppe kursus, alle løse genstande var lagt i ankerbrønden og alle tomme rum var fyldt op med mad.

Da motoren skulle testkøres gik der to timer hvor den kørte ubeklageligt, men så lød alarmen. Overophedning!(Hvilket er en general lidelse hos hele besætningen).

Afhørte forklarede, at han endnu engang tog kontakt til div. Mekanikere, som dagen efter kiggede på motoren. 

Diselpumpen blev skiftet og afhørte oplyste, at de forhåbentlig ville sætte kursen i starten af næste uge. 

Afhørte tilføje, at han er yderst tilfreds med sin besætning, som var meget aktive, arbejdsomme, konstruktive, nytænkende, forudseende og altid havde et smil på læben. 

Afhørte, Anders Niklas Wonsbeck Jensen, forklarede, at besætningen d.21/9 skulle hente ferskvand.

Afhørte havde sine bekymringer, da kaptajn Jonas, havde givet udtryk for, at denne proces var meget hård og tidskrævende.

Ca. Kl. 11 tog de fem matroser i land, hvor afhørte tog kontakt til chefen på havnen. Da chefen hørte vores ønske, om at få noget af deres vand fra regnvandsbeholderne på havnen, tog han dunkende, satte dem på hans bil, og kørte ud til et vandrensningsanlæg. Dunkende blev fyldt med det reneste og pureste vand(flaskevand som resten af befolkningen køber sig til i store dunke), herefter blev vandet kørt helt ned til dinghien. Denne proces gentog sig tre gange. Kun tynget af dårlig samvittighed, over mandens gavmildhed og hjælpsomhed, vendte de tilbage til Orbit, uden de store overanstrengelser. 

Afhørte forklarede at kaptajnen var meget overrasket over, at matroserne var kommet gratis til vandet uden de store anstrengelser.

Fordi vandprojektet var forløbet så effektivt, blev der sidst på dagen tid til en snorkeltur, der for afhørtes kæreste, Rie, betød sit første havbad i tre uger.

Afhørte, Simon Hjort Munk, forklarede, at han onsdag d.23/9 sammen med Sofie og Stine tog en taxa til Laura Beach, som ligger ca. 50 km. fra båden.

Taxaturen tog ca. Halvanden time, inkl. stop/pause, hvor der blev handlet alt fra korn, kaffe og kokosnødder. Derudover bød turen på en fuld mand, en dame der ikke ville betale og en lille piger der brækkede sig. 

Endelig fremme ved ”paradis stranden”(der er rigtig meget skrald på Majuros strande), blev vi budt velkommen af parkforvalteren, som krævede en dollar i entre. Afhørte forklarede, at de var på stranden i ca. to timer, hvor de strømsnorklede, fandt skaller og sko og så en død haj. 

Ved 13 tiden forlod vi stranden for at finde en taxa hjem. Vi var i forvejen blevet oplyst, af en lokal mand, at taxaerne kørte retur hver anden til tredje time og at vi skulle vente under det store træ i krydset. 

Efter to en halv time som havde budt på læsning, powernap og hundeporno, begyndte vi at gå taxaen i møde. 

Tre km. senere blev vi samlet op og kørt tilbage til båden. 

Afhørte, Sofie Breum Rasmussen, forklarede, at de torsdag d.24/9 startede dagen stille og roligt, inden der skulle komme mekaniker. For at kunne skabe de bedste arbejdsforhold, sendte kaptajnen alle matroserne på snorkeltur. 

Dinghi-fætter(bådens store gummibåd) var dog ikke helt med på den ide. Efter 500 meter gik motoren ud og gode råd var dyre. Efter mange gode forsøg, måtte alle matroserne se sig slået af motoren, 1-0.

En lille rask rotur er god motion, men det er nu også rart af blive trukket af de lokale fiskere. 

Resten af dagen fik Littel Lady Sea(bådens mindre gummibåd, uden motor) vist sit værd, lige indtil kaptajn Jonas fik lavet Dinghi-fætters motor.

Afhørte tilføjede, at aften gik med at spille Trivial og drengene fik pludselig lyst til at gå tidligt i seng. 

Afhørte, Stine Späth-Kolind, forklarede at hun fredag d.25/9 sammen med resten af besætningen forlod båden ved 10 tiden, for at opleve Majuors nationaldag. 

Afhørte havde af flere omgange forsøgt at finde ud af dagens program, hvilket var svært. Eftersigende skulle programmet lyde som følgende; kl.10 børnearrangement ved byens museum, kl.13 kano-race ved Dalla Beach med efterfølgende fest. Programmet viste sig dog ikke at være helt fast, da det kun var børnearrangementet der var at finde. Dette arrangement bød bland andet på taler, herunder af selveste præsidenten og en dejlig BBQ frokost fra en af de små boder. 

Afhørte, Rie Jochumsen, forklarede at hun lørdag d.26/9 endnu engang fik lov til at vise sine flotte hjemmesyede UV bukser frem, da dagens første aktivitet var snorkling. 

Efter en hurtig frokost skyndte Stine, Sofie, Simon og Rie sig i land, da kano kampstarten var kl.13:00! Kl.12:54, stod de spændte og klar, men noget tydet på at de kom til at vente lidt. Og vente det kom de til. Efter halvanden time gik starten, endelig. 12 både strøg af sted for fulde sejl, en af bådende havde så travlt at han overså en af de kæmpe fiskerskibe(på over 100 fod) og sejlede direkte ind i den. Kl. Ca.15:30 ankom vinderbåden, og der blev jublet og danset på hele stranden.  

Ud fra de afhørtes forklaringer kunne betjentene konstatere at, gruppen blot var en flok eventyrere, som nød deres ophold på Majuro!