Fakarava var et af de første steder jeg hørte Ken og Kim fortælle om, dengang jeg var med som gast på Amazing i 2010. "Fakarava. Sydpasset. Hundredevis af hajer!" Og så det der ansigtsudtryk der gør dig klar over, at det her, er noget du ikke vil gå glip af.
Fakarava er den næststørste atol i Toamutus efter Rangiroa. Omkring 30 sømil lang og 12 sømil bred. Der er to pas. Et nord og et syd. Sydpasset, kan du være sikker på, at stort set alle dykkerentusiaster har hørt om, for det er som sagt berygtet for dets antal af hajer.
Det er på de 30-40 meter, at man ser de fleste hajer. I princippet er der mulighed for at se alt. Lige fra mantarays til de helt store hajer, fx. hvalhajer. Så når man tager på dyk i Nordpasset, er det med en vis spænding i maven, for du ved ikke, hvad du kommer til at se.
2013.11.17 - Fakarava, ydersiden af revet
Max dybde: 39,1 meter
Dykkets varighed: 35 minutter.
Vi startede med at have et dyk på ydersiden af revet, hvor der ikke er noget synderligt strøm. Vi skulle lige i vandet igen og få genoplivet vores dykkerlemmer. Det så fint ud med masser af små revfisk, store stimer surgeon- og unicornfish, og ude i det blå kom nogle store stimer fusiliers og milkfish. Vi gik ned langs kanten til de 40 meter, for at se om der var nogle hajer, men så ingen. Tilgengæld kunne vi pludselig høre lyden fra delfiner. Deres karakteristiske pive og klik lyde, lød meget tæt på og vi kiggede vildt omkring os. Pludselig udbrød Mathias en høj lyd fra hans regulator, og vi vendte os mod ham og så at han pegede op. Oppe på ca. 5-10 meters dybde kunne vi se delfinerne svømme. Der var 7-8 styks, og de svømmede lige over os, så vi kunne se deres silhuetter mod lyset. Vi havde lyst til at skynde os op til dem, men man må jo ikke gå for hurtigt op, når man dykker, så vi måtte nyde synet af dem fra en vis afstand. Det var nu også rigtig smukt, og fik helt sikkert rykket dette dyk op ad ranglisten over interessante dyk.

2013.11.18 - Fakarava, Nordpasset
Max dybde: 37,1 meter
Dykkets varighed: 48 minutter.
Første strømdyk i Nordpasset bestod af Ken, Mathias og jeg som dykkere og Terry og Jonatan som dinghydrivere.
På et strømdyk har man i princippet altid en eller to dinghydrivere, og man dykker helst kun ved indadgående strøm eller slacktide. Dette er både af sikkerhedsmæssige hensyn, for at dykkerne ikke skal risikere at drive til havs, men det er også ved indadgående strøm at der er bedst sigtbarhed, i modsætning til ved udadgående strøm, hvor vandet strømmer ud af lagoonen og medbringer en masse sand og små partikler.

2013.11.19 - Fakarava, Nordpasset
Max dybde: 38,5 meter
Dykkets varighed: 35 minutter
Tredje dag på Fakarava, og vi skulle ud på et strøm dyk med resten af gasterne. Signe var endnu ikke færdiguddannet Advanced Diver, så hun var dinghydriver med Mathias. Derfor var det Sami, Terry, Jonatan, Ken og jeg som dykkede. Vi hoppede i vandet lige da strømmen var begyndt at gå indad, og startede med at svømme ned på 40 meter. Der var sindsygt mange grå revhajer som allerede stod linet op i strømmen, og flere fisk end jeg ville kunne tælle på en dag. Der var ikke så meget strøm at vi behøvede reefhooks, så vi lå bare og nød synet. Jeg har ingen fornemmelse af hvor lang tid der var gået, men lige pludselig svømmer der en STOR haj tæt forbi os, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er en tigerhaj. Jeg var faktisk ikke bange, nærmere fanget af fascination og en slags "ud af kroppen"-oplevelse i et svært begribeligt øjeblik. Det er situationer som denne, hvor virkeligheden er svær at fatte.
Og den svømmede bare videre, tilsyneladende ligeglad, eller ikke sulten. Who knows.
Da den var ude af syne jublede og teede vi os som idioter.
Oppe i dinghyen var det dog ikke sjovt at fortælle nyheden til Mathias. Tigerhajen var den haj han allerhelst ville se, og så kom den lige når han var dinghydriver. Typisk. Men som sagt, du ved aldrig hvad du kommer til at se i Nordpasset. Det er en helt anden sag i sydpasset, hvor vi tog til dagen efter, der kan du være helt sikker på at komme til at se hajer. Spørgsmålet er hvor mange.
Og det kan du nok alligevel ikke svare på når du kommer op.
Udsnit fra min dykkerlogbog:
2013.11.24 - Fakarava, Sydpasset
Max dybde: 25,5 meter
Dykkets varighed: 39 minutter
Kommentar: Sindsygt dyk! 200-300 grå rev hajer! Whitetips. Silvertips. Et par enkelte blacktips. Og 2 nye slags hajer, størrer end grey reef shark, enten bignose eller sandbar shark. Vildt. Afslutningsvis en stime små makreller på flere tusind styk.