16.05.2015 Moorea rundt, rejsebrev af Stig

Kære Alle læsere af Orbit`s Rejsebreve fra Togt 2015-3 rejsebrev nr. 4

I er jo alle lidt nødsaget til at have læst de 3 andre rejsebreve for at kunne følge helt med :-) men kort fortalt med overgange til 4. uge var vi klar over at der minimum ville gå lidt over en uge inden vi ville få en ny Dinghy .....

De 4 gaster ombord: Ida, Søren, Kurt og Stig havde om lørdagen aftalt at de ville tage over på den smukke nabo ø Moorea. 

Vi blev sejlet tidligt ind til molen af Jonas og Nick for at vi kunne nå en bus ca kl 08 søndag morgen, men der kører bare ikke nogen busser om søndagen på Tahiti ... heldigvis ligger bus stoppe stedet lige ved siden af en taxi forretning :-) så taxi manden blev "vækket" og han kom hurtigt i tøjet og kørte os ind til færgen i Papeete. Færgen mellem Papeete og Moorea, hvis man tager den hurtige færge, tager 25 minutter så lidt over 9 om morgen havde vi lejet tre knallerter, Stigs var en ny Vespa som kunne køre rigtig hurtigt og som Stigs datter Liv ville ønske hun havde så hun kunne fræse rundt i København med :-) 
Moorea skal man bare besøge hvis man er omkring Tahiti, en smuk ø med høje vulkan bjerge meget særlige og bjergene er helt tilvokset med træer og buske. Man kører rundt om øen som på så mange andre øer her langs overgangen mellem vand / land.

Vi synes vi oplevede det hele på Moorea, friheden af at fræse rundt på en Vespa, dog skal man passe lidt på for vejene er ikke helt uden huller i forskellige størrelser :-) Vi spiser meget det lokale mad og særlig enten grillede tun, tunmoss eller Poison Cru som er rå tun i marinade af citron eller lemon hertil salat og kokosmælk. Der serveres nogle gange ris til.

Halla som er Kurts kærste, du skal bare vide at Kurt næsten ikke har spist noget kød, bare en lille smule :-)

Vi boede først det samme sted som Ida og Kurt havde gjort den første gang og hun er virkelig en sød dame, forstår ikke noget engelsk men hun er rigtig god til at lave mad, især morgenmaden som bestod af varme croissant og flute med hjemmelavet marmelade :-) guf.

På Moorea kan man gøre alt og det gjorde vi så: solbadning, kajakture (Ida, Søren og Kurt) sammen med en indianer fra Sydamerika, hvor de bla besøgte Stingray word igen og masser af andre dejlige steder. 

Dykning blev også foretaget med et lokal dykkercenter, FunDive med Marie og Christian, på dykkene så vi meget som på Tahiti dog kan nævnes Grey Sharks bla på en Cleaning Station. Marks place var det andet sted som vi besøgte og kære familie der skal vi til engang.

7 Bungalow lå i en stor have med masser af variation af byggeteknik krydret med blomster, træer og som baggrund vulkan bjergene + lige det faktum som var den bedste wifi adgang vi har haft til dato :-) så blev der skypet lidt.

Jonas og Nick havde ikke så meget at berette for ugen der er gået udover at motor er kommet men desværre ligger i tolden,

og forhåbentlig bliver leveret på onsdag således at vi forhåbentlig har afgang mod Bora Bora torsdag morgen.

En ting som har været lidt under "opsejling" er Kurts afmønstning fra Orbit. Kurt har ikke følt sig helt tilpas på båden og som en naturlig følge af det har han valgt at afmønstre og rejse til Danmark. Kurt ønskes en rigtig god tur hjem og han forventer at være hjemme i Danmark tirsdag i næste uge.

Jeg skal hilse fra Ida, Jonas, Nick, Søren, Kurt og Stig som lige giver et kys til Nanna :-) 

Stig 16. maj 2015

09.05.2015 Tahiti for rødt lys, rejsebrev af Stig

Kære Alle læsere af Orbit`s Rejsebreve fra Togt 2015-3 

Så skriver Stig igen fra togt 3 2015 :-) her lidt i en anden form end de tidligere rejsebreve.

Ugen forløb lidt i "par forhold" som følgende Ida og Kurt: udover solbadning, kajakture, et par dyk for Kurt, så var den store oplevelse for Ida og Kurt deres 2 dages besøg på Moorea. De var helt høje da de kom retur til Orbit. De havde lejet en 125 Kubik og drønet rundt på øen med både ananas plantage besøg, Stingray world, jetski og et dejligt ophold i en bungalow hvor damen havde serveret lækker aftensmad
og morgenmad. NB en anden gang Kurt så skal man altså ikke S.... i en ananas plantage.
Jonas og Nick har været de flittige vedr. ny dinghy, motor, snak med Ken, det er ikke let for dem, de siger hele tiden at det er islandtime, det forstår Stig ikke helt og "brokker" sig over de lokale at nu må de se at komme i gear.


Søren og Stig har logget 10 dyk med det lokale dykker centre Fluide med blandt andre: Kris, Alex, smukke Alice og søde Perin. De er dygtige dykkere og som aspirant som Divemaster er det dejligt at dykke med dem og "suge" til sig af erfaringer.
Søren og jeg synes næsten vi har set det hele: Manta Ray, Lemon Shark, Eagle Ray i meget stor flok, fress water spring som er frisk vand som udspringer flere hundre meter fra strandkanten, helt fantastisk, masser af havskildpadder og naturligvis masser af revhajer såsom black and white tip sharks. Oven i det har vi dykket på 6 vrag, bl.a. 2 flyvemaskiner.

Af de lidt mere fælles ting er der lige to ting som jeg vil nævne.
Søndagsmøderne som naturligvis afholdes hver søndag er en god opsamling på ugen og en "lufter" af forskellige ting. Der er naturligvis blevet "luftet" lidt ud over frustationen med dinghy, og vi er enige om at vi holder lidt for rødt lys og må foretage alternative oplevelser og det synes jeg båden er super god til. 


Så kommer vi til den anden ting som var fælles for 4 af os: Ida, Jonas, Kurt og Stig. Vi fandt ud af, at vi godt kunne li at spille kort og vi var hurtig enige om at det skulle være West. Kort kan jeg dele det op i to katogorier. En form for skole west og så ala Stigs Fars måde at spille west på :-) De unge skulle lige lidt ind i Fars måde at spille west på og det kom de hurtigt efter :-) som vi siger det er jo det første og det sidste spil som man husker :-)

Jeg skal hilse fra alle på båden med kærlighed til hele verden + Nanna :-) 

Stig 9. maj 2015

05.05.2015 Fra Bora Bora tilbage til Tahiti, rejsebrev af Stig

Kære Alle læsere af Orbit`s Rejsebreve fra Togt 2015-3 rejsebrev nr. 2

Jeg (Stig) har vundet æreren af at skulle skrive rejsebreve og fordi i bytte fik jeg den store seng alene i salonen :-)

Sidste rejsebrev endte jo ikke så godt, men vi fandt Dinghy uden motor og med masser af huller i ..... Søndagen gik klart bedre vi fik tanket vand fra Marinaen med Dinghy 2 (en lille bade gummibåd, undskyld Ken :-) og måden vi gjorde det på, var at Kurt 

og Stig sejlede Dinghy 2 ind til broen ved hjælp af Kajakkerne og så retur alt i alt tog det ca 3 timer for at hente 150 liter vand og påfylde det, så vi passer meget på brugen af vandet. Vi må være et syn for den lokale befolkning og for de rige 

"både" omkring os :-) alle er informerede om situationen og der er stor sympati og nogen gange lidt hjælp at hente.

Der er ikke lige noget stort supermarkede med en ny Dingky + motor på 40 HK på Bora Bora så Jonas via Ken havde fået besked

på at Orbit skulle sejles til Tahiti, altså modsat vores oprindelige plan men dog i "bevægelse" og det er sundt for os alle.

Inden afgang om søndagen tog Ida, Kurt og Stig en snorkeltur, 20 min kajak fra bådpladsen. Der er et meget fint spot lige til

venstre fra Marina, meget lavt og med en mindre wall. Vi så mange fine revfisk, koraler (hård) søpindsvin som lå så tæt på

vores kroppe, altså det var meget lav vandet, så vi skulle passe ekstra på, Ida som var hendes første snokeltur gjorde det 

godt. Det mest bemærkelsesværdige var 2 ca. 80 cm i diameter havskildpadde skjold, det ene med brune felter og det andet næsten hvidt, lige ved side af lå hoved, hale mm. og vi kunne ikke helt finde ud af om det var naturen selv eller mennesker havde været indblandet, underligt var det, vi lod naturligvis skjold være skjold på havbunden.

Sejlturen som startede om mandagen fra Bora Bora mod Tahiti gik rigtig godt, vi sejlede for motor da vi gik let op imod vinden mellem 1600 og 1800 omdrejninger hvilket svarede til ca 5,5 knob. Jeg har jo ikke sejlet før men efter en god introduktion sejlede jeg enten efter kompas eller stjernerne / landemærkerne, og jeg synes det gik rigtig godt. Ingen blev søsyge og det var alle godt tilfreds med, bølgerne var vel mellem 1 til 3 meter store og rullende :-) Udover det at sejle og blive lidt solbrun på turen, så fik Kurt fisk på krogen, Mahi Mahi en lokal fisk på ca. 141 cm (tag lige den, kære brormand som er fisker :-)

Med god hjælp fra både Jonas og Nick fik vi fisken ombord og så skulle vi filetere den, Kurt tog den første side og brugte

1 time og jeg så lige hvordan han gjorde og tog den anden side på 15 min :-) Ida og Søren tørrede fisken af og lagde i poser

og så havde vi ellers lækker mad de næste par dage. Lidt om den mad så ordnede Ida og Stig dagen efter Sushi (Nigiri og ruller)

Ida har tidligere arbejdet på "grillbar" så hun vidste alt om det. Det blev til et stort fest måltid med sushi til forret

og grillede Mahi Mahi til hovedret med ris og grønsager, Vi glæder os alle til flere fisk. 

Tiden her på Tahiti har primæret gået for Jonas og Nick med at undersøge køb af ny Dingky / motor og vi andre lejede en bil

for at se øen: Tahiti består af en stor vulkan ø og en mindre som "hænger" sammen, nord på denne ø oppe på toppen er der et

fantastisk udsigt over Tahiti og sjovt at se øen "bagfra" med to forskellelige vejrformationer på hver sin side af øen. 

Af andre ting skal nævnes Papeete, øens hovedstad med Notre Dame, det hedder deres lille kirke :-), Blow Hole, Vandfald, 

Grotter, Surfer stranden og ikke at forglemme de fantastiske solnedgange. Søren havde lyst til forkælelse og havde ikke

brug for flere af mine historier så han havde lejet et hotel værelse for to dage med rigtig morgenmad og madras, det skulle

vi selvfølgelig høre om hele tiden :-)

Sidste historie fra ugen var mødet med Havana og besætningen som består af Far Mikkel, sønnerne Emil og Theis, deres 

1. styrmand Anders + 4 gaster, vi delte et par øller på den lokale og det blev til nogle gode snakke om Ærø færgen som Theis

ville have købt som bolig i Københavns Havn, øv det ikke blev muligt for ham, dykkerhistorier og så lige til alles oplysning

så sejler Havana den samme rute som vi gør, når vi har en Dinghy + motor :-)

Jeg skal hilse fra alle på båden + et stort kys til Nanna og hele verden.

Stig

26.04.2015 Første uge på Bora Bora, rejsebrev af Stig

Kære Nanna, Ask, Jon, Liv, Lau, (Rolt vores hund) PLUS alle Jer som læser Orbit`s Rejsebreve

Togt 2015-3 med Jonas som kaptain, Nick som 1. styrermand plus gasterne: Ida, Søren, Kurt og Stig som skriver dette brev,
er skudt igang. Lad mig få det ud af kroppen med det sammen, nogle F..... har stjålet vores Dinghy!
Tænkt engang de søde indfødte har stjålet vores båd på Bora Bora, stort ØV, nærmere herom i den kronologiske rækkefølge iht. Stig`s dagbog :-) Første indtryk af Orbit er som en husbåd med tøj til tørre og båden ligner ikke nogen af de andre både
omkring Yacht Marina Bora Bora og her tænker man med det samme, det kan da kun være nogle Dansker i bedste SpejderSports stil.

Vi har snydt lidt og er alle en dag tidligere på båden end beregnet og fik et dejlig aftenmåltid ala. Nick, den unge styrmand,
Efter aftensmaden satte Ken (som er med en uge på togtet) et Mark Knopfler nummer på :-) det var en god start og Ken sagde velkommen til eventyret, vi fik anvist vores køje pladser og så ellers godnat. Den første uges program er "stram" dels fordi Ken skal "føre" os gennem kajak EPP2 uddannelsen inden han rejer og naturligvis også sætte Jonas ind i de sidste finpudsninger inden overdragelsen som kaptain til Ham. Kajak havde jeg egentlig ikke forestillet mig jeg skulle lave men kunne godt hurtigt se at det var en meget god ide så jeg sprang hurtig efter de andre. Alle har nu gennemført EPP2 og rulninger så Ask, Du kan bare komme an :-) (søn 1) 

Dykningen er også skudt vildt igang. Søren og Kurt skal have Advance og Nick + Stig er startet på Divemaster uddannelsen, synes lidt Søren og Kurt har udnyttet at vi er ved at tage uddannelse da vi hele tiden skal hjælpe dem med udstyr og bære frem og tilbage, de kan bare vente sig. Dykningen omkring Bora Bora kan betragtes på to måder: inden for revet og uden for revet. Da vi skulle gennem en masse øvelser bl.a. Søg/Hæve, Navigation, Boyuancy + 1,2,3 af de første øvleser med Divemaster uddannelsen så har vi kun dykket inden for revet.
Jonas! Ros til Dig! Du gør det godt som Instruktør. Nick og jeg skulle også lave nogle svømme øvelser: 800 meter med svømmefødder, 400 meter fri svømning, 15 min træde vande hvor de sidste 2 min uden brug af hænder, det er sådan set ok, men at dykker instruktøren først pisser i vandet og dernæst at Kurts flyder kommer rundt om hjørnet blev for meget for selv rolige Nick :-) vi kom i vandet og de første 400 meter uden problemer. Så tog vi lige 400 meter med fødder og hænder, og da vi kom retur sagde Jonas at det var uden brug af hænder, så blev rolige Nick fyr/flamme og lagde ud med at være 20 meter foran mig, han har dog glemt noget om mig og det er mine store fødder som passer perfekt i mine store svømmefødder som er på størrelse med Nicks korpus :-) 

Allerede på dag 2 som er lørdag blev jeg inviterede på telttur inden på den lille ø ved siden af Orbit, det skal lige nævnes at vi havde sejlet til et lidt mere afsidses sted end ved Bora Boras hovedstad.
Invitationen kom fra Ida og Kurt, de ville på telttur ..... vi sejlede derind i to kajakker hvor Ida sad i Dinghy 2 og blev trukket af mig i kajakken, det var mørkt og Kurt ville gerne at vi sejlede uden lys hvilken ikke er nogen god ide da korallerne ligger meget højt i forhold til vandoverfladen, jeg nåede lige at stoppe inden det gik galt. Ida og Kurt fandt hurtigt en plads tæt ved vandet lidt oppe, jeg tænkte Du ved kan der ske noget her men ... (min bror Jan havde nok ikke valgt pladsen)
Efter et par timer ikke søvn, Ida sov selvfølgelig, hun har et godt sovehjerte, blev jeg vækket helt ved en bølge som løftede min røv, så tænkte jeg, nu er det nok, vi skal flytte det telt, det gad de andre ikke men så måtte jeg lige markere at jeg var ældst og det var nu. Vi fik rykket teltet og oversejlet blev ikke sat op så udsigten til natte himmelen var i top. Hvad der så ikke var i top var alle de kokos træer med de der store kokos nødder som faldt ned om ørerne om natten, det blev en lang nat med en sovende Ida og delsvis sovede Kurt. Kokos nødderne fik vi glæder af dagen efter, de grønne er friske med masser af mælk i og de brune er som vi kender med masser af hvidt frugtkød. Vi tog nogle med til de andre og de var kedelige de ville ikke have nogle kokosnødder. 

Der har været mange gode historier siden og I skal lige have to til inden vi fik taget vores Dinghy 1: Bloodi Mary er en restaurant på Bora Bora som stort set har haft alle kendte i verden forbi her nævnes blot et par stykker: Keanu Reef, Cameron Diaz og Prins Knud, I ved ham fra Danmark. Bloodi Mary var en sjovt sted. Ida, Kurt og jeg kom lidt før de andre fik lige drukket et par Hinano (den lokale øl) og så skulle vi vælge den fisk vi ville spise (altså i rå tilstand) tror nok de fleste valgte Mahi Mahi, jeg skulle have en Tunbøf. Vi havde en sød tjener. En mand, indfødt, med tusser og dårlig til engelsk. Jeg var tørstig og ville gerne blev kaldt for Sir, de to ord tilsammen var lidt svært at forstå for den kære mand så vi sagde bare at jeg hed Sirstig så det grinede vi meget af, han grinede nok sidst for jeg betalte bare regningen og troede det var for os alle, det fandt jeg lidt sent ud af på båden dagen efter.

Fredagens udrykning, her taler vi om den 24. april hvor Ken sagde farvel om torsdagen, lå vi igen for anker ved Yacht
Marina Bora Bora. En båd havde revet sig løs og Jonas og Nick fik hurtig vores Dinghy 1 i vandet og de fik bugseret båden
væk således at den ikke forudlykkede. Det skulle vi jo fejre om aften inde ved poolen på Yacht Marinaens restaurant med god musik med adgang til wifi som alle er glade for. De havde kun de "stærke" Hinano ... og selv om dem som næsten ikke havde drukket noget, Ida og Kurt, lå udenfor i cockpitet, stjal nogen vores båd midt om natten. Om lørdagen havde vi en meget god ide om hvem der måske havde taget Dinghy 1. Jeg havde taget billeder af nogle drenge tæt på båden i deres lokale kajakker, den med udriggeren. Billederne fik Jonas og sammen med Nick gik de til politiet mens Kurt og Stig foretog en eftersøgning langs bredden i den nordlige retning i kajakkerne, vi vendte først om da en stor tanker var ved at sejle os ned. Ejer af Yacht Marina Bora Bora Jessica, en meget sød dame fik Kurt og Stig kontakt med, måske mest Stig, hun var utrolig hjælpsom og hendes mand, som er lokal, hun kommer selv fra USA, satte med det samme en eftersøgning i gang. Jeg tror den er bedre end politiets, da de udskiftes efter 3 måneders tjeneste på øen ... så kan man jo selv tænke sig til Hvorfor.

Skat Nanna og mine sødeste børn: Ask, Jon, Liv og Lau + Rolf jeg elsker Jer over hele verden plus mere til.
Med kærlighed fra Far, Stig og Manden

15.04.2015 Moorea og Bora Bora, rejsebrev af Nick

Så gik der endnu en uge ombord på Orbit. Det har været en begivenhedsrig uge med mange destinationer. Vi havde et par dage på Moorea, hvor der blev lejet scootere, vandret en laaang og varm tur op på toppen af et bjerg, da solen stod højest på himlen. Og der var også tid til at få styr på nogle ting ombord på båden. Vi havde lidt problemer med dykkerkompressoren da vi sejlede fra Tahiti, så det stod øverst på listen, at få styr på den når vi ankom til Moorea, så vi kunne komme ud og dykke med de lemonsharks som Ken havde fortalt om. Heldigvis blev det ordnet i løbet af en formiddag og vi kunne komme i vandet på Moorea. 

Der blev vi mødt af 3 lemonsharks der var meget interesserede i de fisk vi havde harpuneret inden og taget med. De var dog lidt større end de hajer vi har dykket med før, men heldigvis har vi alle fået kureret eventuel hajskræk da vi dykkede i Fakarava’s syd pas.

Os der er i gang med at lære at kajakke, fik også mulighed for at komme et skridt nærmere certifikatet, idet vi fik lært at rulle. Det var rigtig fedt.

Efter 5 dage på Moorea gik turen videre til Raiatea. Den anden sidste sejlads på togtet, her var der ikke den store mulighed for at få sejl op, da vinden ikke rigtig var med os. På Raiatea ligger vraget Nordby. Et dansk skib, bygget på Fanø og sunket ca. 1905.  På vores første dyk var vi ikke heldige at finde det, men så vidste vi, hvor vi ikke skulle lede. Vi prøvede igen, og her var vi heldige. Pludselig blev vi mødt af et stort bovspyd, der sad på det 50 m lange træskib, der lå på bagbords side på mellem 20 og 30 meters dybde.

Vi fik også tid til at hygge lidt så vi tog ind til havnen og spiste på en roulette, der er et rullende køkken. Dagen efter gjorde vi klar til togtets sidste sejlads mod Bora Bora, hvor der afmønstres og et nyt togt begynder og kursen sættes mod Palmerston og Samoa. For mit vedkomne fortsætter eventyret i Stillehavet med Orbit og dens besætning et halvt års tid endnu, hvilket jeg ser utrolig meget frem til. Efter planen skulle jeg afmønstre Orbit på Samoa, men jeg har valgt at blive ombord de næste 6 mdr. og få alle de fantastiske oplevelser der følger med indtil jeg afmønstre på Truk. 

Livsstilen her ombord på Orbit er meget tiltrækkende frem for det travle liv derhjemme, og de sidste 50 dage har budt på en masse fantastiske oplevelser med nogle gode mennesker. Og jeg ser frem til mange flere.

Eventyrlige hilsner

Nick

05.04.2015 Tahiti og Moorea, rejsebrev af Michael

Rejsebrev søndag d.5/4

Det er tidlig søndag morgen, uret viser 05.45. Troligt galer hanen den nye dag velkommen, hvilket den virkelig ikke havde behøvet. Ja, indimellem er der også hunde der synes det er deres pligt at hjælpe til. Det er dog til at leve med, med det syn der omgiver mig. Foran mig er solen ved at stå op bag Mooreas savtakkede men frodige grønne bjerge og bag mig står månen stadig fuld og lyser klart på himlen. Man kan tydeligt høre Stillehavets buldrende bølger ramme revet, der omkranser Moorea, hvorfor vi kan ligge trygt og godt og lytte til lagunevandets stille skvulp mod Orbit. Man får virkelig et indtryk af at ham fra oven har bestræbt sig på at skabe et sandt mesterværk. Jeg vil nu berette lidt om, hvad vi har haft af spændende oplevelser den sidste uges tid og hvordan vi er endt op her ved en af Stillehavets absolut smukkeste perler - øen Moorea.

Siden sidste rejsebrev er der løbet en del vand under Orbits køl. Sidste rejsebrev sluttede ved ankomsten til Tahiti, så her starter jeg. Stemningen omkring Tahiti var måske lidt blandet. For nogen var Tahiti nemlig ensbetydende med at der skulle knokles på båden. Personligt glædede jeg mig til at se, hvad Tahiti kunne byde på. Maja og jeg lejede en lille VW Up vi kunne drøne øen rundt i. Det samme gjorde i øvrigt Jeppe og Filippa. Det var super lækkert, med den frihed det giver at have en bil. Specielt efter at have vænnet sig til den tahitianske trafik. Det kan godt være bare en anelse svært at nå at læse deres skilte, når samtlige bynavne har  18-20 bogstaver og mindst en håndfuld a’er og o’er. Desuden er de placeret så det er for sent at skifte til den rigtige vejbane. Heldigvis består det meste af deres vejnet af en vej der går hele vejen rundt om øen, så det lykkedes os at få set en masse. Vi fik set nogle sten der var stablet oven på hinanden, som eftersigende skulle være en historisk tempelruin og fantastiske grotter med ferskvand, hvor man kunne køle sig ned. Vi tog en mindre vandretur i the water gardens, fik set vandfald, den store bølge ved navn Teahupoo, kigget lidt perler og hygget i flotte omgivelser.

Tirsdag havde Amira fødselsdag og blev vækket med morgensang og flot pyntet morgenbord. Hendes couch surfer havde inviteret os til salsadans på et dansested i byen. Det var ikke helt nemt, men rigtig underholdende. Efterfølgende tog vi ud at spise ved de lokale madvogne. Det var et hit. Specielt deres Poission Cru, som består af rå fisk, grøntsager, lime og cocusmælk. Super lækkert. Det var faktisk så godt at det blevet fulgt op aftenen efter til trods for klokken var blevet 22, grundet 4 timers proviantering i Carrefour.

Desuden havde Nick og Jonas mødt nogle andre danskere der var med ombord på et dansk skib kaldet Oceans of hope. Oceans of hope er et projekt for Sklerose patienter. Selvom vi havde spist Marlin til det nærmest stod os ud af ørene, kunne vi på ingen måde selv nå at spise det hele. Det var derfor med største fornøjelse vi kunne tilbyde Oceans of hope en ordentlig omgang marlinsteaks. Desuden var der enkelte lokale der kunne nyde godt af vores fangst.

Inden det var blevet tid til at vende snuden mod Moorea kunne vi lige nå et enkelt dyk. Her så vi et gammelt Cesna fly og et par både, der nu tjener som attraktioner til glæde for dykkere. Orbit var pakket og klart så det var bare at fylde diesel på båden og komme af sted. Da vi er et stykke udenfor havnen, kommer Ken med et udbrud, der sikkert har kunnet høres helt til Danmark. Vi havde glemt sejlet hos sejlmageren og måtte vende om. Det betød heldigvis ikke det store andet end at vi ankom lidt senere end planlagt til Moorea.

Her på Moorea har et par stykker af os allerede været øen rundt, i det vi blev samlet op af den lokale pizzamand, der tog os med de 60km rundt på øen. I går havde vi alletiders dag, der begyndte tidligt med harpunering af fisk vi kunne fodre de mange stingrays med, der er her på Moorea. Det var en helt sindssyg spændende og grænseoverskridende oplevelse. De var virkelig nærgående og vi kunne klappe dem og lege med dem. Helt fantastisk. Herefter ville vi prøve kræfter med bjerget Rotui, der tårner sig op lige bag båden. Pæn hård tur, da vi selvfølgelig valgte at tage af sted til middag, hvor solen bager hårdest. Det var dog det hele værd, da vi først nåede toppen. Utroligt smukt syn udover lagunen. Og der blev knipset løs med kameraet.

Og så er vi nået til at jeg sidder og skriver dette rejsebrev, mens en stor skildpadde kigger op i ny og næ og en flok delfiner cirkulerer rundt om båden i sikker afstand. Tilbage er vist bare at konstatere at Fransk Polynesien i sandhed er Stillehavets allerfineste perler.

Skrevet af Michael