Ugen startede med et brag af en fest for både Orbit og Amazings
besætninger (med 21 personer efter sigende den hidtil største af slagsen), dels
for at ønske velkommen til de nye gaster på skibene – på Orbit er det Bibi (som
sejlede på Amazing med Anne Sofie tilbage i 2010) og hendes kæreste Loui, som
er medstiftere af Pacific We Care - dels for at sige farvel til gasterne fra
DGI Skibet, hvis tid på havet var slut for denne gang.
Desværre måtte vi også sige farvel til Therese, som ellers skulle have
været med til Palau, da hun besluttede sig for tage med Rikke og Caroline til
Bali et par uger og derfra hjem til Danmark omkring jul. Hun havde fået nyt job,
mens hun var væk, og ville derfor gerne hjem lidt tidligere en planlagt (og hun
havde døjet med søsyge, så udsigten til fem dage uden land på vej op til Palau
var ikke så tiltalende), men hun havde haft en rigtig god og oplevelsesrig tur,
så det havde ikke været en nem beslutning at tage afsked.
Velkomst-/afskedsfesten blev holdt på et resort uden for Manukwari,
hvor gasterne fra DGI Skibet skulle bo den følgende uge, og hvor størstedelen
af besætningen valge at overnatte efter festen for at få mulighed for varme
bade, air con, TV og ordentlige senge.
Restauranten havde tilberedt den sail fish, som Jonas havde fanget på
vejen tilbage til Manukwari, og dertil bestilte folk forskellige andre retter
og drikkevarer. Øjensynligt er alkohol forbudt i området, men vi havde fået
overtalt restauranten til at servere øl (dog til uhyrlige ca. 35 kr. pr. dåse!),
og en af gasterne fra Amazing havde med hjælp fra en lokal guide, som vi havde mødt
ved vores sidste besøg i byen, fundet frem til et sted at købe vodka (til rimelige
priser), så det blev ikke en kedelig fest J (der var flere,
der lidt ”trætte” dagen derpå).
Restauranten havde lånt os en projektor, så Thomas fra DGI Skibet kunne
vise en film med billeder fra hele turen, og Kim fra Amazing kunne vise en film
med optagelser af hvalhajerne. Derefter blev der spist, sludret, drukket og
danset en masse – godt nok ikke til den lyse morgen, men dog til sent på
natten, vores normale sengetid (ofte allerede omkring kl. otte) taget i
betragtning. Vi havde en super hyggelig aften, og det var en rigtig god måde at
få taget afsked med de gamle og få ønsket de nye velkommen på.
Vi havde besluttet at kickstarte det nye togt med at tage tilbage til
det sted, hvor vi havde dykket med hvalhajer ugen før, så de nye gaster også
kunne opleve det (og så vi andre kunne opleve det igen, og Ken kunne få filmet
noget mere :).
Vi havde i løbet af søndagen fået tanket brændstof og provianteret,
men før vi kunne tage afsted, var Kristoffer nødt til at få forlænget sit
visum, og det tog desværre lidt længere tid end forventet. Kristoffer var oprindeligt
kommet ind i landet på et turistvisum og allerede havde fået én måneds forlængelse
(som var løbet ud to dage tidligere). Efter at have tilbragt det meste af mandagen
på imigrationskontoret (det var ikke åbent i weekenden) måtte han vende tilbage
med uforettet sag: han slap med en mindre bøde for at have oversteget sit visum
og var blevet lovet yderligere en måneds forlængelse, men pga. IT-problemer
kunne de lokale myndigheder ikke færdigbehandle visumforlængelsen, og han var derfor
blevet bedt om at vende tilbage dagen efter (hvilket gav Ken og Anne Sofie en
undskyldning for at tage endnu en overnatning på resortet). Der havde de dog stadig
IT-problemer, og det var først efter syv timers ventetid – og efter at han selv
havde foreslået en alternativ løsning – at han kunne forlade kontoret, ikke med
sit pas, men med et brev fra myndighederne om, at han opholdt sig lovligt i
landet, og at hans pas befandt sig hos dem (så krydser vi fingre for, at de har
fået styr på det hele, når vi tager tilbage for at checke ud af landet, så vi
ikke behøver efterlade Kristoffer :). Det var derfor først tirsdag eftermiddag,
at vi kunne lette anker og sætte kurs mod hvalhajerne.
Lige inden solnedgang var der bid på én af fiskestængerne, og Daniel
kunne hive en flot mahi mahi (88 cm og 3,5 kilo) i land - hans første fisk på
turen - som blev lavet til lækker sushi og stegt fisk aftenen efter.
Sejlturen ned gik fint, men der var næsten ingen vind, så vi nåede først frem sent onsdag aften. Desværre begyndte det at regne kraftigt, lige inden vi ankom, så foruden mørket måtte Bibi og Louis kæmpe med silende regn, da storsejlet skulle ned. De klarede det dog fint, og pga. det kraftige regnvejr slap vi for at ferske dækket af og kunne tage regnvandsbad.
Sejlturen ned gik fint, men der var næsten ingen vind, så vi nåede først frem sent onsdag aften. Desværre begyndte det at regne kraftigt, lige inden vi ankom, så foruden mørket måtte Bibi og Louis kæmpe med silende regn, da storsejlet skulle ned. De klarede det dog fint, og pga. det kraftige regnvejr slap vi for at ferske dækket af og kunne tage regnvandsbad.
Torsdag var det Kim fra Amazings fødselsdag, som blev fejret med pandekager på Orbit til morgenmad og chokoladekage og sundowners på Amazing om aftenen.
Desværre blev dagen ikke fejret med hvalhajer; selvom vi brugte hele
dagen på at sejle rundt til de forskellige ”bagans” i området, så vi ikke en
eneste hvalhaj – en stor omvæltning i forhold til ugen før, hvor vi ikke
oplevede et eneste dyk uden mindst én hvalhaj. Heller ikke næste dag mødte vi
nogen hvalhajer (besætningen på én bagan oplyste at have set en enkelt hvalhaj
tidligere om morgenen, men den var ikke til at finde), og på tredjedagen
sejlede vi ud til den nærmeste bagan allerede inden kl. seks om morgenen og
havde dagen inden betalt besætningen for at udfordre med småfisk, men lige
meget hjalp det. Pga. tidsplanen kunne vi desværre ikke blive længere end til lørdag
formiddag, og vi måtte derfor forlade området med uforrettet sag. Om det f.eks.
skyldtes en ændring i vandtemperaturen eller noget andet, eller om vi bare var
uheldige, ved vi ikke (og besætningerne på de forskellige bagans kunne ikke
tale godt nok engelsk til, at vi kunne spørge dem om det).
Det var rigtig ærgerligt, at de nye gaster ikke fik samme fanstiske
oplevelse som os andre (de tog det dog meget pænt) - og at vi andre ikke fik
den igen – og det var lidt trist at bruge tre hele dage på at sejle frem og
tilbage for ingenting, men vi havde alligevel en rigtig hyggelig tur, og det var
en god mulighed for Bibi og Loui til at lære skibet og vores rutiner at kende,
inden vi kaster os ud i den lange tur op til Palau.