28.02.13 - Thomas' rejsebrev, Palau.

En æra er forbi. I går holdt vi afskedefest for Orbit og Amazing, som højst sandsynligt alrig igen vil befinde sig side om side. I hvert tilfælde ikke med kaptajnerne Block Jakobsen bag roret. Om nogle dage skal Amazing nemlig sejle vestover mod Filippinerne, mens vi andre sætter kursen mod øst og det store blå ocean – Stillehavet.

Festen var, som det sig hør og bør, med overdådige mænger rom og cola, også kaldet sun downer, masser af glade folk og selvfølglig god stemning på de to skibe, som dannede rammen om begivenheden. 5 gaster fra Amazing afmønstrede sent om aftenen, og 3 nye kom til i løbet af dagen og aftenen. På den måde var det både en farvel- og en goddag-fest. Og når alt kommer til alt, så er det også den rette attitude på de to skibe. Ingen af brødrene Block Jakobsen var mærkbart vemodige, da de begge har sømandsblikket fast rette mod nye horisonter. I vanlig inspirerende stil holder de som altid fanen højt og ser med positive øjne mod, hvad fremtiden byder af spændende eventyr.

For at skrue tiden lidt tilbage, så ankom jeg på Orbit for omkring ti dage siden. I den forgangne periode har vi sejlet fra Koror på Palau og ned til de sydlige øer, hvor vi i det nye crew så småt er blevet fortrolige med båden, har dykket og påbegyndt kajak-kørekort, så vi rigtig kan komme tæt på naturen nede på vandoverfladen. Kajak-kørekortet, også kaldet EPP 1 & 2, har vist sig at være skide skægt at tage for os alle. Men hvem vil ikke også have det sjovt, når man kan ligge blandt Palaus storslåede øer og fugleliv i 30 grader varmt vand og øve skruerul sammen med en emminent underviser, som kun fokuserer på dig og din udvikling. Og som, ikke mindst, gør det svære lettere og deler dine sejre med stor entusiasme. Det er sgu da dejligt! Kan læring blive bedre og mere vedkommende?

Dykning, det må jeg ikke glemme at skrive om, her i mit første rejsebrev. Efter lige at have taget et enkelt dyk i Ulong Channel, hvor vi sådan lidt rutinemæssigt så adskillige hajer, en Hawkesbill Turtle og snesevis af spændende fisk og koraller, fortsatte Orbit sydpå til Omekang. Her lagde vi os for anker og sejlede næste morgen – meget tidligt – i dinghy’en gennem German Channel, hvor Orbit stikker for dybt til at kunne komme igennem, til Amazing, som lå for anker lige udenfor Palaus ringrev. På den måde kunne vi så bruge Amazing som base for dykningen på Blue Corner og i German Channel. Hvad kan jeg sige? Det var jo nogle helt emminente dyk. Og det sjove, det er, at man sådan lidt mister perspektivet, så det første dyk, hvor vi var fyr og flamme, trådte lidt i baggrunden, når nu man på det næste dyk oplevede noget, som var endnu mere fantastisk. På da nummer to af to med Amazing som base, dykkede vi for eksempel et meget smukt dyk på Blue Holes, hvor man starter med at dykke ned gennem nogle naturlige huller i revet, som man så kommer ud på i lidt under 30 meters dybde. Da vi kom op efter dykket, var vi alle sammen helt oppe at køre. På dyk nummer to, som var på revets plateau over Blue Corner, svømmede vi rundt inde i en stor stime Big Eye Jacks. Pludselig susede der en Giant Trevally ind i stimen efter en enkelt Jack, som lynhurtigt blev skildt ud. Jack’en strøg rundt og mod overfladen, hvor jagten blev taget op af 3 hajer. Alt dette lå vi og så på første parket, om man så må sige. Da vi kom op, kunne vi slet ikke få armene ned af bare begejstring. Dagens tredje dyk skulle så være på German Channel i håb om, at vi kunne få set nogle Manta Rays (i.e. Djævlerokker). Vi turde næsten ikke håbe, men efter at have ligget i vandet i et kvarterstid, så vi en enkelt Manta, som kom ud af det halvgrumsede vand, slog en koldbøtte foran os og forsvandt igen. Meget smukt og graciøst. Derefter fandt vi en stor stime Lunar Fusiliers, som vi lå midt iblandt, da to nye Mantas susede forbi lidt nedenfor. Heller ikke dårlligt, må man sige, men ikke tæt nok på til, at det var helt spektakulært. Det må man dog sige, at det næste var. For ud af de grumsede vande strøg tre rokker i formation, den ene over den anden over den tredje. De var mellem tre og fire meter i vingefang, og de underholdt os rundt regnet den næste halve time, hvor de strøj over og under os og slog koldbøtter lige foran næsen på os – som i røreafstand. Efter sådan et dyk blev de to forgangne næsten glemt, for det var jo en af de oplevelser med den store natur, som virkelige sidder følelsesmæssigt i kroppen. En i sandhed sublim oplevelse!

Nåh, nu må det vist være nok. Til mine trætte læsere kan jeg kun sige, at vi på tirsdag stikker stævnen østover mod de store vidder. I mellemtiden skal vi lige have provianteret, fikset nogle småting og ellers gjort os selv og det gode skib Orbit klar til to måneder uden kontakt til den ”civiliserde” verden. Og med det vil jeg sige ’god speed’ til alle jer derhjemme under kolder himmelstrøj.

21.01.13 - Ole's rejsebrev, Palau

En uge før afrejsen til Palau, bliver flyet fra Taipei,Taiwan til Koror, Palau aflyst. Heldigvis har rejsebureauet nogle alternative flyafgange parat, og valget bliver at flyve tre dage før den oprindelige afrejsedato. Så nu skulle det lige pludseligt gå stærkt med at få de sidste ting på plads. Men det lykkedes og så var der ovenikøbet ledige køjepladser ombord på Orbit fra dag eet. På flyrejsen fulgtes jeg med Ken's og Kim's mor Bitten. Lørdag klokken 18:30 lander vi i Koror lufthavnen og solen er gået ned for en halv time siden. Ved udstigning af flyet rammes vi af tredieve graders fugtig tropevarme, her syv grader nord for ækvator. Fra den frostklare luft i det snedækkede Danmark til dette palmegrønne ferieparadis inden for et døgn, herligt. Efter indchekning bliver det til et hjerteligt gensyn med vores storsmilende værtspar Anne Sofie og Ken, som vi sagde farvel til for lidt over et halvt år siden i Kastrup. I lejet bil kører vi til en lokal restaurant hvor vi nyder gensynet over en dejlig middag. Derfra kører vi til Sam's Tours, som er det dykkersite, hvor Orbit og Amazing ligger for svaj. En kort sejlads i dinghy'en og vi bliver budt velkommen ombord af Orbits gaster Bibi, Loui og Daniel.

De første par dage går med hyggeligt samvær på skibet og i land med Orbit's og Amazing's besætninger inden der provianteres til den første 10-dages dykkertur. Efter en smuk sejlads til Ulong Beach kaster vi anker ved en koralhvid Bounty strand med bagved liggende jungle hvorfra fugle og flyvende hunde ses. Stranden er ideel for min første dykkerlektion med Ken, hvor jeg skal lære dykkerudstyret at kende og især lære at få styr på opdriftkontrollen. Det går fint fremad med undervisningen de næste dage indtil jeg ærgerligt nok på femtedagen af dykkerturen ikke får nok solcreme på og derfor får for meget sol. Nødtvungent valgte jeg derfor at holde mig lidt i skyggen de efterfølgende dage, hvor resten af besætningen var med Amazing på tur ud til Blue Corner og German Channel, hvor de havde nogle spændende dyk. De sidste dage af første dykkertur ligger vi for anker i en lille beskyttet lagune et sted i Rock Islands med gode snorkel- og kajakmuligheder.

Tilbage ved Sam's spiste vi på Krämer's sammen med Amazing's besætning. Desuden blev det til en super hyggelig grillaften på Orbit, hvor hele Amazing's besætning kom over medbringende bøffer og rom og cola til sundownere til alle. Tilberedningen af maden skete på Orbits fremragende gasgrill. Næste dag blev der provianteret til anden dykkertur på endnu 10 dage. Efter en fantastisk smuk sejlads var vi igen ved Ulong, men ved en ny ankerplads. Jeg har et spændende dyk ved Clam City med giant clams, farvestrålende koraller og fisk, samt en Cuttlefish på nær ved en meters længde. På ankerpladserne om aftenen, når lyset blev slukket, var det værd at vende blikket opad, for at iagttage nattens fantastiske smukke stjernehimmel, som den tager sig ud på disse breddegrader.

Den efterfølgende dag var vi på besøg i Jelly Fish Lake med sine millioner af gyldne gopler. Adgangen til søen sker af en tilhugget trappe over en mindre bjergkam med jungle og mangrovebevoksning ved søbredden. I søen er det kun tilladt at snorkle i overfladen, da der er giftig hydrogen sulfid dybere nede. Efter Jelly Fish Lake havde vi en fin sejlads til Omekang Islands – tæt på German Channel. Feriens absolutte højdepunkt oplevede jeg en af de efterfølgende dage, hvor vi sejlede i dinghy'en over til Amazing, der har lavere dybgang end Orbit's (på 2,60 m) og som kan sejle gennem German Channel, som er 3 m dyb og 365 m lang. Tyskerne sprængte kanalen gennem revet i begyndelsen af forrige århundrede. Den er berømt for at være tilholdssted for en parade af Manta Rays i højsæsonen, idet de benytter kanalen som indgang fra det åbne ocean til den indre lagoone. Vi tog afsted ved solopgang kl 6 og var ombord på Amazing hele dagen indtil kort før solnedgang kl 18. Og det var en eventyrlig dag, med udsyn til store flokke af delfiner, som legede foran båden. Snorkling på ydersiden af revet, imellem Blue Corner og New Drop Off. Her så vi bl.a. en mindre grå revhaj, store stimer af papegøjefisk, en napoleonfisk og en havskilpadde. Ombord på Amazing så vi en to meter lang sailfish, der halvtreds meter foran båden sprang ud af vandet fire gange. Sent på eftermiddagen snorklede jeg med Anne Sofie i German Channel, hvor vi kom helt tæt på fire manta ray's, som tilsyneladende ikke lod sig genere af vores tilstedeværelse. De svømmede helt tæt hen til det sted vi lå i vandet hvor de loopede. Til sidst på anden dykkertur blev det til fridykning ved Cementary Reef, Soft Coral Arch og Natural Arch med store stimer af farvestrålende tropefisk, bl.a. forskellige butterflyfisk og klovnfisk som holdt til blandt søanemonerne. En måneds fantastiske oplevelser sammen med familie og venner var slut, og det var nu tid til at sætte kursen mod det kolde Nord, men med en masse solskin med i bagagen. Tusind tak for eventyret Anne Sofie og Ken, Juv og Kim og besætningerne fra Orbit og Amazing.

17.01.13 - Mettes rejsebrev, Palau

Det er svært at forklare for folk, der ikke har prøvet det. Svært at forklare, hvad det er der er så fængslende ved langturssejlads. Alverdens maleriske beskrivelser og farvestrålende fotos er bare ikke helt fyldestgørende, da det er en følelse i kroppen og i sjælen. Men jeg vil alligevel prøve at sætte et par ord på det.
For mit eget vedkommende er der mange aspekter i fascinationen, men altoverskyggende er frihedsfølelsen. På havet med vinden i håret omringet af magiske blå bølger, kan alt ske og alt lade sig gøre. Verden ligger for mine fødder og ingen begrænser mig. Jeg er fri.
En anden uvurderlig del af sejladsen, og som for mig er hele essensen, er det faktum at det får én til at glemme tid og sted. Man giver slip på telefonsignal, internetforbindelse, en travl kalender og arbejdsdagens stress og jag  - man giver slip på at vide hvilken ugedag det er. For det er lige meget. Herude er det lige meget. Alle dage kan det samme. Alle dage er et eventyr der ligger og venter.  Og dét er ret unikt. Jeg har rejst meget og det er ikke mange steder i verden jeg har oplevet en sådan oase. En sådan ro. En sådan mulighed for fordybelse og fokus. Og kombineret med et soundtrack af havets brusen og skvulpen, er det en ganske meditativ cocktail.
Personligt kan jeg slet ikke undgå at komme ned i gear og lade mig rive med af naturen når jeg sejler.  Om dagen lader jeg mig opsluge af det spektakulære univers under havoverfladen, hvor jeg for alvor kan mærke den positive effekt af at være i et nyt element og om natten lader jeg mig bjergtage af den fortryllende stjernehimmel, så klar som man aldrig har set den før. Herude er der ingen ”støj” og ingen forstyrrende elementer. Selv ens døgnrytme justerer sig til at følge naturen. Vi står op med solen og går i seng med den. Det føles anderledes. Det føles naturligt. Det føles godt!