Rejsebrev
for Niue
Først
og fremmest er det altid rart at få en en introduktion til det sted jeg skriver
om. Du sidder som læser på den anden side af kloden, så det er
muligvis rart at få lidt facts på bordet. Niue for dummies, en blanding af
wikipedia og førstehåndsindtryk. Det er videnskabeligt bevist at vi elsker
fakta, det vi kan forholde os til. Dog er det svært at sidde I et koldt nordisk
klima og have fuld forståelse for et isoleret øsamfund. Du kæmper med regntøj,
handsker og tænker på hvor solen er bag skyerne. Vi holder os I skyggen, køler
os af I havet, bruger solcreme, solbriller og slutteligt går vi rundt I
undertøj på båden.
Niue, formelt republikken Niue, er en autonom ø
i det sydvestligere stillehav, med selvstyre under new Zealand. Den er
beliggende ca. 700 km øst for Tonga. Landet er befolkningsmæssigt det
næstmindste område i verden. Hovedstaden hedder Alofi. Øen har et areal på
260km2 og er en af verdens største koraløer.
Øen er næsten oval og omkredsen er 18km. På øen
taler folk Niueansk og engelsk. Størstedelen af de godt 1500 indbyggere
befinder sig nær byen Alofi som er på øens vestkyst.
Og til det lidt
mindre faktuelle, men endd og meget mere interessante.
Det er et af
de eneste steder i verden hvor man kan dykke med hvaler. Der er et utal
af overjordiske
og underjordiske grotter. De har "The worlds biggest
smallest yacht
club" - "The only yacht club without a yacht, where no
one know how to
sail and its members outnumber the countries
population".
Her er ingen trafik, ingen lyskryds og heller ingen
kriminalitet -
på trods af det er der 15 politimænd på øen. Men alt
har lukket om
søndagen, så der holder politimændene selvfølgelig også
fri.
Der bor flere
høns på øen end mennesker, de lever fritgående og de ejes ikke af nogen. Derudover
er der et utal af hunde, som også går rundt som det passer dem.
Alle kender
alle på øen og man hilser på folk man møder, uanset om man er turist eller
indfødt.
Niue beskrevet med gasteøjne.
Vi blev mødt af
de lokale myndigheder da vil skulle checke ind på øen, de troppede op 2 damer
og en mand. Stemningen var venskablig og ganske uformel. Efter at have udfyldt
diverse formularer og have forevist gyldigt pas, var vi indklareret. De bar
ikke uniform, og kunne I teorien have været hvemsomhelst.
Sejladsen havde
været lang, ihvertfald som indledende sejlads. Vi var jo en ganske ny
besætning, med mere eller mindre “landkrabbeagtig” adfærd. Så en sejlads fra
Samoa til Niue på 415 sømil på 4 dage, var en ganske stor mundfuld. Glæden ved
at se og stå på land var ganske overvældende, specielt hvis du hørte til den del
af besætningen som ikke var søstærk.
Niue har en vej, den er asfalteret og bringer dig hele øen rundt. Den er hullet som en schweizerost, men lejebilen klarede skærene. Landskabet er utroligt uindbydende, ikke for turister eller mennesker generelt, men fordi øen er en stor koral. Hvis man forestiller sig en kæmpemæssig høvl med træer på, så rammer man ikke helt ved siden af. Det var decideret tortur at træde ved siden af diverse veje og stier uden sko på, og derudover var underskoven så tæt bevokset at det umuliggjorde at skyde genvej. Det gode ved Niue og dens udformning var klart alle de sprækker og huler man kunne finde fra søsiden. Det gav os nogle fantastiske huledyk og nogle sjove og udfordrende kajakture.
Besætningen på
Orbit besøgte alle øens seværdigheder, og øen er I sandhed en fryd for øjet.
Blue Marble
Var en flot
katamaran, og jeg skriver var. 8 flotte unge jenter og gutter havde tilsammen
købt en brugt katamaran, de havde planlagt at sejle den I 1 år for derefter at
sælge den. Alt havde forløbet planmæssigt indtil de nåede Niue, og det vakte da
også stor forundring da den lå I al sin pragt på land.
Besætningen
havde forladt båden til fordel for en brunch på land, båden havde ligget på en
mooring eller på dansk en bøje. Uheldigvis havde det reb eller kæde der holdt
båden knækket, kort efter lå Blue Marble fast oppe på revet. Resulatet var at
bådens to ror samt skruer var beskadiget, samt glasfiber under hele bunden.
Båden var af en assurandør blevet erklæret totaltskadet. Besætningen var nu I
landarrest medens sagen gik sin gang, heldigvis for dem havde de fundet et sted
at bo ganske kvit og frit. Niue er et gæstfrit sted, folk er glade og
betænksomme. En af disse betænksomme mennesker var Pinky, det blev hun I al
fald kaldt, jeg gætter på at Pinky ikke er hendes rigtige navn. Pinky havde
forbarmet sig over den norske besætning og tilbudt dem husly, de kvitterede med
at lave mad og holde hende ved selskab. Pinky holder meget af at spille golf,
ryge cigaretter og drikke drinks med knust is, nordmændende var
leveringsdygtige I alle disse ting.
Var den
mindste, mest slidte skude på ankerpladsen ved Niue. Besætningen bestod af
Morten og Henrik, de var sjovt nok også fra Norge. De havde bag dem efterladt
hhv. Uddanelse I økonomi og jura til fordel for et sejlereventyr. Studiet
bliver genoptaget når de kommer hjem, hvis de kommer hjem. Hvis de kommer hjem
fordi, Morten og henrik reelt ingen sejlererfaring har. De købte båden sammen,
sejlede lidt rundt på må og få, sejlede på et tidspunkt efter et oversigtskort
og har endda også fulgt efter et krydstogskib for at finde vej. Men hvad de
ikke har I sejlererfaring havde de I gæstfrihed, de bød hele ankerpladsen på
cheeseburger fest. Den lille båd blev hurtigt fyldt med 15 mennesker som
mæskede sig I burger, og alle blev budt på en nighthawk drink. Den smagte
rigtig dårligt, og var spækket med alkohol. Efter en aften på Nighthawk var man
ikke længere I tvivl om hvorvidt de to unge nordmænd nok skulle klare sig, på
en eller anden måde skulle de nok finde en vej hjem.
Niue var et
godt første stop, det var en lille isoleret ø, men dog havde den stadig moderne
bekvemmeligeder. Internettet var godt nok ubrugeligt men spisesteder og indkøbsmuligheder
gode I forhold til øens størrelse. Det kan lyde lidt kynisk at Niue blot var
endnu en tropeø I en række af mange, men sådan føles det lidt efterhånden. Det
der gjorde den speciel var de mennesker vi mødte, gæstfriheden og de smil vi
blev mødt med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar