Mandagen
gik med at Lars og jeg fik kigget på dykkerflasker og fikset regulator set,
Olivia forkælede os alle med at bage cookies, og Lars fik lært hele banden at
spille whist.
Lars, Jens,
Olivia og Charlotte var et smut ovre på den anden side af passet for at
rekognoscere for en evt ny ankrings plads til når vi skal tilbage til Fakarava
syd igen med de nye gaster.
Tirsdag
brugte vi på at dykke på ydre siden af revet, Jens var leder af dykket som et
led i uddannelsen til Dive Master. Senere på dagen var Olivia, Jens og jeg i
land for at se hvordan det så ud der hvor vi lå, her mødte vi en af de lokale
dykker ledere, vi spurgte ad til hvordan fiskene i lagunen var at spise, og han
inviterede os ud på fiske tur om aftenen, vi måtte desværre takke pænt nej tak.
Onsdag fik
Charlotte, Lars og Jens strømdykket fra morgenen af, og Olivia fik sit advanced
strømdyk senere på dagen. Resten af dagen fik vi gjort båden klar til at sejle
mod nord.
Torsdag
morgen sejlede vi mod Fakarava nord, og sikke en dejlig sejlads vi havde os!
Helt stille vand og dejlig med vind til at sejle for, vi havde en gennemsnits
fart på lidt over 5 knob hele vejen. Da vi kom til nord fik vi rengjort båden
og fersket båden af. Om aftenen tog vi i land for at finde noget at spise da
ingen af og rigtig orkede at lave mad.
Fredag tog
Jens, Lars og jeg i land, vi fandt os en mand der kunne skaffe os diesel,
benzin gas og vaske, hvilket heldigvis var de fleste ting, han sendte os også ned
imod et at dykkercentrene, på vejen mødte vi tilfældigt en mand i det dejligste
blå skørt (Eboha) der fortalte os vi havde en meget lang vej foran os hvis vi
ville gå helt ned til dykkercentret, så vi droppede det. Vi var på vej tilbage
mod båden da Eboha pludselig kom bagfra i en bil, han stoppede og spurgte os om
vi ville have et lift til dykkercentret, vi takkede pænt ja og kørte afsted.
Eboha havde tilfældigvis mulighed for at lave os et måltid mad til charlottes
sidste aften så vi bookede ham til søndag aften. Han kørte os hent til den
lokale kiosk hvor vi købte ind til at godt aftensmåltid som vi hyggede os med
om aftenen.
Lørdag var
Jens, Charlotte, Lars og Olivia ude og tage Olivias næst sidste advanced dyk,
peak performance dyk, 4 sømil fra Orbit. Senere fik vi provianteret lidt.
Søndag gik
heleved løs! Hele båden blev rengjort så den er klar til de nye gasters
ankomst, vi fik vasket alt vores beskidte sengetøj, klude osv. Charlotte var
ude og få sig et strømdyk og om aftenen var vi ude og spise hos Eboha.