Som ny gast på Orbit har der åbnet sig en helt ny verden for mig fyldt med nye udfordringer og masser af gode oplevelser. Jeg mødtes med Trine og Kim i lufthavnen i LA, hvor vi med spænding og forventning i maven fløj til Tahiti og videre med et mindre fly til Fakarava Nord. Flyveturen til Fakarava var helt fantastisk, vi sad alle limet til flyruderne for at se ned på atollerne og de flotte nuancer af turkisblå som atollerne og havet tilsammen dannede.
I lufthavnen i Fakarava var det ikke noget problem at finde Jens og Lars, som kom for at hente os. Vi kunne faktisk allerede se dem fra flyveren, da den landede. Det siger lidt om størrelsen på lufthavnen, meget lille, faktisk var det bare et lille halvtag med et bord som kufferterne blev smidt op på, og der var ikke noget der hed hverken security-check eller paskontrol. Fra lufthavnen gik vi bare lige over en lille vej og ned til dinghybroen. Her blev vi ellers sejlet direkte ud til Orbit, hvor Jonas og Olivia ventede på os.
I sidste rejsebrev fortalte Olivia om sejlturen til Syd, så jeg vil fortsætte fortællingen fra vi er kommet frem til ankerpladsen.
I Syd startede dykkeraktiviteterne for alvor. Jeg selv fik dykket de fleste advanced dyk, som indebærer dybdedyk, strømdyk og natdyk. Det var sjovt og spændende, og særligt strømdykket igennem passet var helt fantastisk med masser af hajer både grey reef hajer, blacktips og whitetips. Også fiskelivet på koralrevet var utrolig smukt, farverigt og varieret, og alt dette blev udforsket med en fantastisk sigt på over 50 meter.
Olivia som også tager sit advanced diver kursus fik flere dyk skrevet i logbogen, og i mine øjne er hun allerede en god dykker. Trine fik også prøvet kræfter med dykningen, men øreproblemer skabte hindringer for, at hun kunne komme ned på større dybder. Jonas og Jens, som begge er i gang med deres divemaster uddannelser, fik også ledt en masse dyk, både nat- og strømdyk. Jeg følte mig i gode hænder både med Jonas og Jens som leder, også selvom vi på natdykket kom lidt ud af kurs, så svømmeturen tilbage til båden blev lidt længere end planlagt.
Selvom det er meget uberørt og utrolig smukt i Syd, så var vi ikke den eneste båd. Efter et par dage fik vi nogle franske venner. Et kærestepar der var meget nye inden for sejlads, og de levede under meget primitive forhold på deres lille sejlbåd. Første gang vi havde kontakt med dem var da Jens og Kim var dinghy-driver på et af Trines open water dyk. Her kom de roende forbi i deres lille minijolle, som mest af alt mindede om en gammel mælkekaton. Da de var inden for rækkevidde spurgte de, om vi havde lyst til at drikke noget rom sammen med dem inde på stranden. Sikke en indgangsreplik tænkte jeg, og jeg må indrømme jeg var meget skeptisk da vi dagen efter alle hoppede i den lille dinghy og roede i land for at drikke rom og se solnedgangen. Det endte med at blive en rigtig hyggelig aften. De havde taget fisk med som skulle tilberedes over bål og hjemmelavet rom med kokossmag. Vi fik lidt dårlig samvittighed over at vi ikke rigtig havde noget at bidrage med til aftensmaden, så Olivia og jeg roede tilbage til Orbit for at smække en snobrødsdej sammen. Vores venner havde til gengæld alt udstyret i orden. De ankom med gril og op til flere musikinstrumenter, så aften gik med først at lytte til ukulele og derefter guitar og clarinetspil suppleret med stille sangstemmer. Da mørket havde sænket sig og Jonas havde drukket nok Rom, hoppede vi i dinghyen igen og der blev grinet og gispet i mørket tilbage til Orbit. 
Da sejladsen til Marquesas begyndte at nærme sig havde vi et lille møde om hvad der skulle ske i dagene op til sejladsen. Vi ventede på at få en vejrfil fra Ken for at se hvornår vi skulle stikke afsted. Det endte med at vi tog den smukke sejlads op til nord igen for at få vand og proviant til den 5 døgnslange sejlads, som ventede os til Marquesas.
Kærlige stillehavshilsner fra Kristine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar