Ankerpladsen ca. 1.5 sm vest for sydpasset har været god mod besætningen i forhold til kajaktræning og snorkelture i haj- og revfisk-fyldte pools mellem palmeøerne, men d. 16. lægger vinden sig, og en dykkerkløe melder sig… Ankeret hives derfor over ‘fri’ og ‘let’ op i vuggen og med Ken i vanlig Jack-Sparrow-stil i rebstigen sejler Orbit mellem koral-bummies tilbage til ankerpladsen umiddelbart vest for sydpasset. Herfra er der kun ~1 min i dinghy til dropoff over verdensklassedykning, hvorfor vi straks sætter ud på dyk, og fortsætter ihærdigt de næste 5 dage med 2-3 dyk dagligt.
Dykningen byder først og fremmest på uendelige stimer af hajer (black tip, grey, white tip og enkelte silver tip sharks) og med 30-35 m sigt et uovertruffen overblik over sydpassets koraldækkede terræn og stimerne af liv. Masser af barracuda alene eller i stimer og de store napoleonsfisk, samt stimer af snappers og pinjalo underholder også på hvert dyk foruden assorterede revfisk. Koncentrationen af undervandsliv er lidt mindre end på Marquesas ligesom fx rays og blæksprutter ikke er almindelige, men sigten og farverige koraller i alle former hobende sig mod overfladen gør dykning mindst lige så interessant. Man skal heller ikke undervurdere oplevelsen af stort set ikke at kunne vende sig uden at forstyrre en stime hajer og stabil god sigt. Alle dykkene er behagelige strømdyk, hvor typisk indadgående strøm bærer os igennem passet langs ’hajway’ (stribe af koralsand mellem korallerne på slugtens bund) og videre over de uendelige koraljungler til pick-up ved dinghy. Josefine og Line dykker lidt mindre ofte end den øvrige besætning, og hjælper derfor gerne som dinghy-drivere; en opgave, som de efterhånden har perfektioneret. Der bliver nøje holdt øje med tid og dykkerbøje, og den mindste afvigelse fører til eftersøgning (og påtale til divemaster), ligesom motorens luner må bukke sig for deres vilje. Så skarpe er Orbits bikini-klædte dinghy-drivers, at selv de lokale boat-drivers hilser med bekræftende nik – selv ved gensyn i Rotoava (nord). Vi når også et enkelt natdyk med hajerne omkring båden, der nærmest svømmer ind i dykkerne igennem lyskeglen. Igen er der langt fra den samme mængde liv, som vores enestående natdyk ved Haahopu (Nuku Hiva), men til gengæld nogle helt fjollede skabninger som fx nudibranch, koraller og nogle ormelignende skabninger, som selv ’Reef Fish Handbook’ angiver som ’Undescribed’ under billedet.
Dykningen i sydpasset kan nemt udfylde et rejsebrev alene, men som en besætning på aktivt eventyr får vi også tid til andet. Perfektioneringen af kajakrul fortsætter bag Orbit med 10-15 grey reef sharks til at motivere, og i løbet af et par dage mestrer alle kajakkursisterne eskimorullet – ruller både til styr- og bagbord, og kommer op fra begge også. En svært underholdende manøvre med en smag af rutsjebanetur, ligesom al arbejde i kajakken bliver nemmere, når en kæntring ikke betyder, at roeren skal ud af kajakken.
Nicklas’ fødseldag d. 20. er også et projekt i sig selv, mest drevet af Sabine, Josefine og Line, som bager flere slags kager og anretter udvidet morgenmad, inden morgendyk og efterfølgende skattejagt for Nicklas. Nicklas’ skattejagt foregår på, under (anker, skrue og dinghys) og over (masten) Orbit, inden sidste post leder ham til skatten begravet ved Orbits fremskudte teltlejr på tropestranden. Sidste post er en kompaskursus til et meget lokalt og familieejet resort, hvor der er bestilt bord til besætningen. Resortet er bygget af et usædvanligt imødekommende lokalt par, som for 35 år siden begyndte at transformere en nøgen koralø til et lille resort med anløbsbro, over-water spisested og små træhytter mellem træer og palmer. Et rigtigt hyggeligt og helt unikt sted, der ikke har den samme forretningsatmosfære som øvrige resorts. Man føler sig mere gæst end kunde. Bevæbnet med en ældre harpun og lille-dinghy forsøger Nicklas og Mads sig også med harpunering af papegøjefisk. Uheldigvis er de allestedsnærværende hajer lidt for hurtige, og få sekunder efter en papegøjefisk rammes er den flået væk af hajerne. På lidt dybere vand rammer Nicklas en grouper og med hajer baskende om finnerne holdes ud, indtil Mads kommer over med lille-dinghy, hvorefter Mads overtager rollen som potentielt hajfoder. Grouperen landes i et stykke på Orbit, hvorefter den slås efter i bøgerne som tvivlsom spise :-( - så hajerne vinder alligevel, da den smides ud…
Den 22. er tiden kommet til at pakke Orbit og sejle til nordpasset, heldigvis er vejret klart og vinden stabilt agten for tværs til en rigtigt fin sidste sejltur. De sidste dage i Rotoava i nordpasset udnyttes fuldt ud oven i klargøring af båden til ny besætning. Bl.a. når besætningen en baraften på Havaiki resort, og den afsluttende middag samme sted d. 24. Sabine, Nicklas og Mads når tre dyk i nordpasset med Vincent fra Fakarava Diving Center. Nordpasset er en helt ny dykkeroplevelse med en dyrelivssammensætning forskellig fra sydpasset; stadig mange gråhajer, men også stimer af makreller og goatfish, en kæmpe nurse shark og to havkildspadder. Endeligt nås Nicklas’ rescue-diver-kursus med en meget intensiv og udvidet kursusgang muliggjort af Mads’ imponerende momentrolle som hhv. panisk og livløs dykker; ganske hyggelig eftermiddagsaktivitet for Nickals, Ken og Mads, ligesom pigerne forventeligt nød lidt herrefri.
D. 25. er afrejsedag og med arbejdsopgaverne overstået i tide, derfor har besætningen god tid til pakning, backgammon, afslutte bøger og almindelig socialisering på båden i god ro og orden, inden Orbit forlægges til lufthavnsterminalen (som selvfølgelig har sin egen anløbsbro) og taskerne går i dinghyen en sidste gang. Besætningen er alle let triste over at afslutte så fantastisk en tur, og som et særligt salt i såret enkadrerer Ken afgående besætning som velkomstkomite for ny besætning, der ankommer med samme fly, som skal flyve os ud. Ondskabsfuld ide, men heldigvis afmønstrer vi alle fem samtidigt og rejser til Papetee sammen, hvor vi får en sidste aften med middag ved foodtrucks på havnen og øl på Les 3 Brassieurs, inden vi brydes til vores forskellige rejsemål; en perfekt afslutning på en umådeligt god rejse.
Mod slutningen af vores eventyr med Orbit overvældes man i forsøget på at opsummere turens højdepunkter; der er simpelthen for mange fantastiske oplevelser, så i stedet slår det lange lys i øjnene til, og man driver væk i en strøm af gode minder. Så I stedet for at forsøge en umulig opsummering af Orbit Togt 2015-1, vil jeg slutte sidste rejsebrev med at takke hele besætningen og særligt Ken for et uforglemmeligt stillehavseventyr i godt selskab. Under vejs har yndede tankelege været ’Hvad vil du helst’, så meget passende kan jeg på falderebet svare ”Fortabe mig i sejlereventyr på det sydlige Stillehav”, hvis spørgsmålet var helt åbent…
Bedste sejlerhilsner fra tropeparadis Sabine, Josefine, Line, Nicklas, Ken og Mads
Ingen kommentarer:
Send en kommentar