26.09.15 Afhørt af politiet på Majuro, Rejsebrev af Sofie og Stine

I dag fredag d.25/9 2015 kl.ca. 22:30, blev fire betjente fra Majuro lokal politi sendt til Dalla Park, idet syv hvide personer havde taget ophold under et halvtag på privat område. 

Da betjentene ankom til stedet observerede de tre kvinder og fire mænd, der sad og snakkede med en øl i hånden, og nogen med en smøg i kæften. Stemningen var høj, trods  der ikke var andre mennesker tilstede. 

Betjentene tog kontakt til gruppen, som tydeligvis ikke var indfødte og adspurgte dem om, hvad de(stadig) lavede på Majuro, og hvorfor de opholdte sig i parken. 

Afhørte Jonas, kaptajn på Orbit, forklarede kort at gruppen boede på en båd lige i nærheden og at de ikke havde tænkt sig at lave ballade og straks ville forlade stedet. 

Dette svar var umiddelbart ikke nok for de fire betjente, som afhørte gruppen enkeltvis. 

Afhørte, Dave Walthers, forklarede at han slet ikke var en del af denne dansker gruppe, men arbejde som pilot på en af de store fiskerskibe. Afhørte havde mødt gruppen et par uger forinden, på det ”lokale tilholdssted”. 

Afhørte oplyste, at han i hele denne periode havde hængt ud med gruppen, og det var bestemt ikke af hans opfattelse at de var nogle ballademagere.  

Afhørte, Jonas Skall Hansen, forklarede, at gruppen i tirsdags d.22/9 havde lagt an til at forlade øen, for at sejle otte dage til Pohnpei. Afhørte havde afholdt surre/edderkoppe kursus, alle løse genstande var lagt i ankerbrønden og alle tomme rum var fyldt op med mad.

Da motoren skulle testkøres gik der to timer hvor den kørte ubeklageligt, men så lød alarmen. Overophedning!(Hvilket er en general lidelse hos hele besætningen).

Afhørte forklarede, at han endnu engang tog kontakt til div. Mekanikere, som dagen efter kiggede på motoren. 

Diselpumpen blev skiftet og afhørte oplyste, at de forhåbentlig ville sætte kursen i starten af næste uge. 

Afhørte tilføje, at han er yderst tilfreds med sin besætning, som var meget aktive, arbejdsomme, konstruktive, nytænkende, forudseende og altid havde et smil på læben. 

Afhørte, Anders Niklas Wonsbeck Jensen, forklarede, at besætningen d.21/9 skulle hente ferskvand.

Afhørte havde sine bekymringer, da kaptajn Jonas, havde givet udtryk for, at denne proces var meget hård og tidskrævende.

Ca. Kl. 11 tog de fem matroser i land, hvor afhørte tog kontakt til chefen på havnen. Da chefen hørte vores ønske, om at få noget af deres vand fra regnvandsbeholderne på havnen, tog han dunkende, satte dem på hans bil, og kørte ud til et vandrensningsanlæg. Dunkende blev fyldt med det reneste og pureste vand(flaskevand som resten af befolkningen køber sig til i store dunke), herefter blev vandet kørt helt ned til dinghien. Denne proces gentog sig tre gange. Kun tynget af dårlig samvittighed, over mandens gavmildhed og hjælpsomhed, vendte de tilbage til Orbit, uden de store overanstrengelser. 

Afhørte forklarede at kaptajnen var meget overrasket over, at matroserne var kommet gratis til vandet uden de store anstrengelser.

Fordi vandprojektet var forløbet så effektivt, blev der sidst på dagen tid til en snorkeltur, der for afhørtes kæreste, Rie, betød sit første havbad i tre uger.

Afhørte, Simon Hjort Munk, forklarede, at han onsdag d.23/9 sammen med Sofie og Stine tog en taxa til Laura Beach, som ligger ca. 50 km. fra båden.

Taxaturen tog ca. Halvanden time, inkl. stop/pause, hvor der blev handlet alt fra korn, kaffe og kokosnødder. Derudover bød turen på en fuld mand, en dame der ikke ville betale og en lille piger der brækkede sig. 

Endelig fremme ved ”paradis stranden”(der er rigtig meget skrald på Majuros strande), blev vi budt velkommen af parkforvalteren, som krævede en dollar i entre. Afhørte forklarede, at de var på stranden i ca. to timer, hvor de strømsnorklede, fandt skaller og sko og så en død haj. 

Ved 13 tiden forlod vi stranden for at finde en taxa hjem. Vi var i forvejen blevet oplyst, af en lokal mand, at taxaerne kørte retur hver anden til tredje time og at vi skulle vente under det store træ i krydset. 

Efter to en halv time som havde budt på læsning, powernap og hundeporno, begyndte vi at gå taxaen i møde. 

Tre km. senere blev vi samlet op og kørt tilbage til båden. 

Afhørte, Sofie Breum Rasmussen, forklarede, at de torsdag d.24/9 startede dagen stille og roligt, inden der skulle komme mekaniker. For at kunne skabe de bedste arbejdsforhold, sendte kaptajnen alle matroserne på snorkeltur. 

Dinghi-fætter(bådens store gummibåd) var dog ikke helt med på den ide. Efter 500 meter gik motoren ud og gode råd var dyre. Efter mange gode forsøg, måtte alle matroserne se sig slået af motoren, 1-0.

En lille rask rotur er god motion, men det er nu også rart af blive trukket af de lokale fiskere. 

Resten af dagen fik Littel Lady Sea(bådens mindre gummibåd, uden motor) vist sit værd, lige indtil kaptajn Jonas fik lavet Dinghi-fætters motor.

Afhørte tilføjede, at aften gik med at spille Trivial og drengene fik pludselig lyst til at gå tidligt i seng. 

Afhørte, Stine Späth-Kolind, forklarede at hun fredag d.25/9 sammen med resten af besætningen forlod båden ved 10 tiden, for at opleve Majuors nationaldag. 

Afhørte havde af flere omgange forsøgt at finde ud af dagens program, hvilket var svært. Eftersigende skulle programmet lyde som følgende; kl.10 børnearrangement ved byens museum, kl.13 kano-race ved Dalla Beach med efterfølgende fest. Programmet viste sig dog ikke at være helt fast, da det kun var børnearrangementet der var at finde. Dette arrangement bød bland andet på taler, herunder af selveste præsidenten og en dejlig BBQ frokost fra en af de små boder. 

Afhørte, Rie Jochumsen, forklarede at hun lørdag d.26/9 endnu engang fik lov til at vise sine flotte hjemmesyede UV bukser frem, da dagens første aktivitet var snorkling. 

Efter en hurtig frokost skyndte Stine, Sofie, Simon og Rie sig i land, da kano kampstarten var kl.13:00! Kl.12:54, stod de spændte og klar, men noget tydet på at de kom til at vente lidt. Og vente det kom de til. Efter halvanden time gik starten, endelig. 12 både strøg af sted for fulde sejl, en af bådende havde så travlt at han overså en af de kæmpe fiskerskibe(på over 100 fod) og sejlede direkte ind i den. Kl. Ca.15:30 ankom vinderbåden, og der blev jublet og danset på hele stranden.  

Ud fra de afhørtes forklaringer kunne betjentene konstatere at, gruppen blot var en flok eventyrere, som nød deres ophold på Majuro!