Bob
marley and the wailes går meget fint i spænd med sejlads i indonesien,
Trenchtown Rock i ørene, sol på himlen og en stabil vind i ryggen. Vi sejler
fra Lembec til Morotai ca 200 sømil for sejl , Pil logger rekorden 8.9 knob, få
og små bløde bølger. Vi sejler natten igennem , helt kulsort med er
fantastisk stjerne himmel, morrild i kølvandet, sidder og styrer i tshirt og
tænker på hvornår det nu er vinden skifter, kulden konmer og jeg skal kæmpe mig
i 7 lag tøj og regntøj - men der sker jo ikke her i paradis :-) .
I Lembec
har vi dykket en masse og set virkelig mærkelige skabninger, der kunne stå
model til nye monstre i en Alien film. Efter sigende var det i Lembec at guds
mandagsmodeller blev smidt ned. Kim fra vores broder skib fik taget en masse fantastiske
billeder og Ken og Ann Sofie's nye videokamera blev dyppet. Aftenen før vi trak
ankeret op, blev vi fra orbit inviteret til filmaften på Amazing, Arne havde
rullet den røde løber ud ( håndklæde) og vi så billeder i cockpit med popkorn ,
chips og et par rundhånede rom og cola, før vi måtte løsrive os for at indtage
Pil's special tærte til aftens mad.
Det
er mange måder at fordrive tilværelsen på, til daglig møder jeg kl ca 8
og starter dagen med at kværne en ordentlig bunke emails og læse et læs
interessante skriv mens jeg nedsvælger en liter kaffe, her starter jeg
med lidt cornfleks, dykker en times tid og herefter nyder jeg EN kop
kaffe , læser lidt i min Ken Follet bog, mens jeg venter på det næste dyk -
hvilken kontrast.
Solen er
stået op igen - det er sørme solskin idag igen, Morotai er i sigte, Jern
genoaen er blevet sat, vi skal ind og finde en ankerplads og deltage i et
arrangement "sail indonesia" hvor en masse sejlskibs kaptajner
og deres crew mødes og udveksler røver historier (tror jeg nok ) samt
højtideligholder årsdagen for et vigtigt slag under 2 verdenskrig her ved
Morotai. Morotai er den ø hvor den indonesiske hær i 1974 fandt en japaner som
man havde glemt at fortælle at 2. Verdenskrig var slut.
Morotai
festlighederne viste sig at være omfattende, 2400 hummere blev grillede i byen
der var optræden bla af en kendt jakatansk sanger som sang fantastisk godt
omend på indonesisk, en hel del af underholdningen gik ud på at lokke folk på
scenen og der blev venligt gjort grin med dem , de hvide sejlere (os) sad på
stole foran og de lokale stod bagved men de morede sig kosteligt. Soldater fra
flåden deltager også i stor stil - de stod sågar og holdt hinanden i hånden
mens de så showet - friendly army :-). Vi lovede at fortælle alle at
indonesien er skøn, kom hid og brug nogle penge- men det kunne vi godt skrive
under på uden show. Jeg besøgte en moske og blev vist rundt af en flink ung
mand der var igang med sin jihad, før man gik ind skulle man vaske, øre, næse,
mund, hoved, arme og fødder altsammen 3 gange, et smukt og enkelt rum , hilste
på imamen og fik en held og lykke sætning med på vejen, blev inviteret på mad
sammen med brødrene - usædvanlig gæstfri. Toradag aften er der
inviteret til middag af guvernøren i lange bukser, hymmm, jeg har kun jeans
med, håber det er acceptabelt. Ved middagen deltog også krigsvetaraner fra
diverse krige. Jeg kom til at sidde ved siden af en bestefar lignende
indoneser, der viste sig at have været jagerpilot ( russisk MIG jager),
spændende. Jeg spurgte han om det var gode eller sørgelige minder, hvor til han
svarede gode, vi vandt jo, befriede papau :-). Guvernøren og frue sang karaoki
for os ! Fredag skulle vi have været til middag med deltagelse af
selveste presidenten af indonesien, men det blev desværre aflyst og vi måtte
nøjes med chips og rom og øl på orbit, hvilket også var hyggeligt - så skal vi
forhåbentlig også snart ud at dykke lidt igen.
Kærlig
hilsen til nina, lars,hanne og til dig der læser dette.
Skrevet af Klaus
Ingen kommentarer:
Send en kommentar