Så blev det lørdag og endnu en uge er gået – det
er ufatteligt så hurtigt tiden går herude, og utroligt så hurtigt man mister
tidsfornemmelsen. ”Husk rejsebrev senest i morgen” - vildt at det allerede igen
snart er søndag.
Sidder på Orbit i Fransk Polynesien i en lille
smuk bugt – Daniels Bay. Halvdelen af besætningnen er sejlet i land og er på
ekspedition i bjergene oppe hos gederne, og vi andre hænger ud her på båden og
slapper af. Drengene ligger nedenunder med hver deres computer og ser film,
drikker cola og spiser slik. Turen hertil fra byen var kort, men på ingen måde
begivenhedsløs.
Lidt regn og vind satte gang i Orbit, så vi kom
afsted i god fart. Næsten i mål knager rebet til dingyen og pludselig er det
knækket – kort tid efter at Anne Sofie har fortalt om sidste gang de mistede en dingy.
Sejlet bliver hevet ind og der bliver lavet ”dingy over bord rulle” - Ida
holder øje med dingyen og Orbit bliver vendt. Ken gør klar til den store dingy
redningsaktion – når ikke at skifte til saltvandsunderhyler, og ofrer et par
ferskvands til fordel for dingyen – vel op på siden af dingyen tage skipper et
hovedspring i vandet og er i en glidende bevægelse oppe i dingyen – dingyen er
reddet og alle kan ånde lettet op! Ingen skade på mand eller materiel. Endnu en
begivendhedsrig sejltur er overstået, og vi ligger nu roligt her. 
Der er sket mange ting i ugens løb, og dagene flyder hurtigt
sammen. Vi har ligget ved forskellige ankepladser langs kysten af Nuku Hiva. Vi
har dykket forskellige spots, og har set de mest fantastiske landskaber både
over og under vand. Dyrelivet er også fantastisk. Vi ligger steder, hvor
Mantarays bare svømmer omkring os hele tiden
i overfladen og basker med deres vinger. Vi har set stimer af eagelrays,
hammerhajer, vi har set marblerays og og og og.... ja jeg kan blive ved. Også
en tur ind til byen er det blevet til, hvor der er blevet tanket op og
provianteret til turen til atollerne. Trangen til internet og is er også blevet
tilfredsstillet.
Det går godt herude, måske er det stadig honeymoon, men jeg
håber det ikke. Vi kan hygge os sammen, grine sammen, hjælpe hinanden med
opvasken og give en hånd, når man måske er lidt nede. Selv, når jeg hænger ud
over rælingen på Orbit og ofrer til Kong Neptun, er der altid en, der er klar
med en tår vand og et stykke køkkenrulle – og hvem kan ønske sig mere :-)
Folk herude er virkelig nogle skønne mennesker, der giver et
ekstra krydderi til oplevelsen ved at være ombord på Orbit.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar