2014.05.25 - Den sidste uge på Marquesas, af Anne Sofie

Den sidste uge på Marquesas er gået, og et nyt kapitel i dette togt skal til at begynde. I morgen sejler vi mod Tuamotus atollerne - øerne med hvide palmestrande og turkis blåt vand, og vi forlader Marquesas øerne med deres høje majestætiske bjerge og planktonfyldte vande.

Dagene tager hinanden, og pludselig kan det være svært at huske om det var tirsdag eller torsdag man vandrede 2 timer ind i junglen for at se et kæmpe vandfald, eller om det var den dag man var ude at dykke med hajer og rokker.

Men det der har fyldt mest for mig i denne uge, har været jagten efter en tatovør.

Jeg havde for lang tid siden besluttet mig for, at hvis jeg skulle have en tatoo, så skulle det være på Marquesas øerne, både af kulturelle årsager, da det er her tatoveringer stammer fra (selv ordet tatoo kommer af det marquesianske ord for det: tatau.), og så af personlige årsager, da jeg så det som en god måde at symbolisere de 2 års sejlads Ken og jeg har været på når vi kommer hjem til sommer.

Efter at have besøgt to landsbyer på øen Ua Pou, hvor vi havde hørt om en god tatovør, og fundet ud af at der ingen tatovør var, sejlede vi tilbage til Taiohae bay, på Nuku Hiva. Her fandt vi en tatovør og fandt samtidig også ud af at vi var ankommet lige til en musikfestival som ville vare både fredag og lørdag.

Så vi fik tatoveringsplanerne sat i værk, samtidig med at vi planlagde at tage ind og se musik en af aftenerne. Tilfældigvis var den danske båd Havana netop ankommet om fredagen, dagen efter os, så vi mødtes med dem og drak nogle sundowners med dem, inden vi tog ind til festivallen om lørdagen. Der blev udvekslet historier fra søen og gode råd, i takt med at romflaskerne blev tømt, og da vi ankom til festivalpladsen var der allerede godt gang i musikken som gik fra en genre af reggae til heavy metal, blandet med dubstep.

Samme dag havde jeg fået færdiggjort min tatovering, efter at have brugt hele fredagen på en tegne/designe process med tatovøren Mau, for at finde ud af hvordan den skulle se ud. Om eftermiddagen havde han streget den op og lørdag formiddag blev den fyldt ud. Det gjorde ondt ja. Men den er virkelig blevet flot, og jeg er virkelig glad og stolt over at have fået den lavet. Fedest var det at være med i designprocessen med Mau, og endnu federe var det, da han lagde nålen og sagde ”Okay, finish”.

I morges var jeg frisk da jeg vågnede, eftersom jeg var den eneste ombord der ikke havde drukket af romflasken aftenen forinden, så Ken og jeg stod op og lavede søndagsbrunch til hele besætningen – en tradition der skal fastholdes, siger gasterne.

Egentlig skulle vi have sejlet mod Tuamotus i dag, men da festlighederne tog om sig i går aftes, tænkte vi at det nok var bedre at udskyde sejladsen med en enkelt dag, så vi kunne få en god start.

Vores tid på Marquesas er hermed også slut for denne gang. Det har været ubeskriveligt smukt og fantastisk. Oplevelserne i denne smukke natur med de massive høje bjerge og deres vande, har overgået sig selv igen og igen. Dykning og snorkling med mantarays der væltede rundt i hinanden, hammerhajer der gang på gang svømmede helt tæt forbi os, store flokke af eaglerays der har cirkuleret lige foran os, vandreture i bjergene og ind i den frodige jungle eller over tørre græssbakker, smukke udsigter og solnedgange, alle disse ting har været med til at gøre Marquesas øerne en livsbekræftende oplevelse, og et sted man i særdeleshed har lyst til at komme tilbage til.