Så er den første uge i Fransk Polynesien gået, og hvilken
uge! Allerede da flyet gjorde klar til landing på Tahiti væltede sommerfuglene
rundt i maven på mig, endelig var den lange flyvetur fra Danmark overstået og
jeg kunne begynde mit længeventede eventyr på Orbit. En overvældende duft af
blomsterkranse mødte Jonas og jeg i ankomsthallen inden vi med taxa blev kørt
til Marina Tania hvor de andre på båden havde forberedt en overdådig morgenmad.
Alt var nyt og spændende og der var en masse informationer og indtryk at suge
til sig. For mig personligt krævede det da også en del tilvænning at begå sig
under dæk, når båden konstant rokkede fra side til side. 
De første par dage blev vi liggende i marina, hvilket gjorde
overgangen fra landlivet til livet på havet lidt blidere. Vi kunne stadig nyde
godt af friske madvare, rindende vand, træk og slip toiletter og fast grund
under fødderne. Der var dog også en del arbejde, som skulle udføres på båden,
inden vi kunne sætte kursen mod Maupihaa og de næsten øde bountystrande. Blandt andet skulle gummibåden lappes,
ankerspillet skulle repareres, sejlet skulle forstærkes, dieseldunkene skulle
rengøres og fyldes, fiskestængerne skulle serviceres og der skulle provianteres
til de kommende uger til havs. Der blev dog også tid til en enkelt smuttur ind
til Papeete for at kigge lidt rundt på markedet derinde. Så da dagen endelig
kom hvor vi kunne påbegynde vores planlagte to-dags sejlads mod Maupihaa, blev
det sidste besøg på træk og slip toilettet, og det sidste ferskvandsbad nydt
ekstra meget. 
Sejladsen som på grund af ufavorabel vind blev til en 3,5
dags sejlads, bød på mange førstegangs oplevelser for mig, nogle meget bedre end
andre. Første gang jeg blev søsyg, første gang jeg skulle sætte et sejl, første
gang jeg skulle styre en båd, første gang jeg stiftede bekendtskab med den
fantastiske stjernehimmel, første gang jeg så en haj og allervigtigst første
gang jeg fangede en fisk. Vi har på denne sejlads oplevet rigtig god fiskekarma.
Jonas lagde ud med af få en Mahi Mahi på 1.59 meter og omkring 16 kilo på
krogen, som først efter 30 minutters intensiv kamp lod sig overgive. Allerede
dagen efter var der bid igen og denne gang på begge stænger på samme tid. 
Desværre hoppede den ene af, men det lykkedes Jens forholdsvis ubesværet at
hive endnu en Mahi Mahi på 1.27 meter ind, som vi kunne nyde på grillen samme
aften.
Blot et par minutter efter at linerne igen var sat, var der endnu engang
bid på begge stænger. Nu var det min tur, til at hale fisken ind, min
allerførste fisk. Med fighterbæltet på plads og god coaching fra sidelinjen var
alle forudsætningerne for en succesfuld fangst på plads. Men allerede inden jeg
begyndte at hjule linen ind kredsede flere hajer omkring båden og inden vi
overhovedet fik et glimt af fisken havde den endt sine dage som hajføde. Det
var et fantastisk og lidt brutalt show vi fik lov til at overvære, da fem hajer
på samme tid sprang på den forsvarsløse fisk. Der var dog stadig bid på krogen
og det genstridige bytte skulle nu hurtigt hales ind. Med røde kinder og
adrenalinen pumpene i kroppen fik jeg, efter hvad der føltes som en
evighedskamp, men som nok i realiteten højest har varet i 10 minutter, halet
min første fisk ind. Min fangst viste sig dog at være en fin lille gray reef
shark på omkring 1.30 meter. Efter Ken fik afmonteret fiskekrogen, der var
blevet helt bøjet, blev den lille haj sluppet ud igen, og jeg kunne prale af at
være blevet medlem af 1 meter fiskeklubben og have fanget min allerførste ”fisk”.
Den gode fiskekarma har desværre ikke spredt sig til god
hvalkarma. En af de væsentligste grunde til at vi tog til Maupihaa var netop muligheden
for at se pukkelhvaler og få dem på video. Desværre har vores møde med disse fascinerende
skabninger begrænset sig til et par enkelte blåst i mørket. Men vi er
optimistiske og forhåbentlig når vi at se en pukkelhval, og måske endda dykke
med dem, inden vi igen sætter kursen mod Tahiti hvor Ken og Anne Sofie slutter
deres årlange eventyr med Orbit. Den første uge har været utrolig overvældende og fuld af spændende oplevelser som rækker langt ud over mine vildeste forventninger. Der er en fantastisk stemning ombord og der lader til at være god kemi imellem os alle. Allerede nu er der dannet god grobund for nogle nye dejlige venskaber. Jeg glæder mig derfor helt utroligt meget til at se hvad de næste fire måneder kommer til at byde på af nye spændende eventyr ombord på Orbit.
Lige om lidt skal jeg gøre mig klar til mit allerførste dyk,
og jeg er rigtig spændt på hvordan det vil være. En ting er dog helt sikkert
med tre instruktører, en divemaster og to rescuediver aspiranter ombord på båden er
jeg vist i rigtig gode hænder.
Mange varme eventyrhilsner
Olivia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar