2014.08.24 - Mikado og Spanish Makerel, rejsebrev af Olivia

Så har vi allerede tilbragt en måned af dette togt i Stillehavet, og jeg er stadig lige så forelsket i livet ombord på båden, som da jeg ankom første dag.

Den sidste uge startede uheldigvis ud med motorproblemer på Moorea, hvilket kostede os et tredje besøg på Tahiti. Selvom vi alle syntes at det var surt endnu en gang at være tilbage i havnen på Tahiti, løftede en omgang mikado, lavet af spiselige chokoladepinde, efterfulgt af Game of Thrones under åben himmel, dog stemningen.

Imens problemet med motoren blev udbedret, tilbragte Jonas, Charlotte og jeg en dag med at udforske Tahiti. Det ville være en skam at besøge Tahiti tre gange på under en måned, uden at få set lidt nærmere på øen. Vi startede tidligt ud på turistkontoret, som vi forlod ti minutter senere med et lidt sparsomt kort i hånden og anvisninger om at vandre til et smukt udsigtspunkt tæt på byen. Med Jonas i front og Charlotte og mig træskende efter, fulgte vi kortet ud af byen. Efter at have gået rundt en time og stadig ikke ha fundet den vej, som skulle føre os op i landskabet, endte vi ved en blind vej. For enden af denne vej var et lille værksted hvor en familie producerede keramik. Efter at have fået lov til at kigge lidt rundt, insisterede faren på at køre os tilbage i den retning vi var kommet fra og hen til startpunktet af vores vandretur. Beæret over deres gæstfrihed sagde vi hurtigt ja, det vil sige Charlotte og jeg sagde ja, Jonas havde endnu ikke helt erkendt at hans kortfølgningsskills havde slået fejl.

Efter at være blevet sat af, fortsatte vi godt to timer op ad bjerget indtil vi svedige og røde i hovederne, af den varme eftermiddagssol, nåede toppen. Som lovet var udsigten helt utrolig med det smukkeste udsyn over Papeete, havnen og endda også Moorea. Undervejs på turen blev vi mødt af en lille følgesvend. En lille sød hund fulgte os trofast hele vejen til toppen og ned igen. Godt trætte, tørstige og sultne efter vores vandretur nåede vi tilbage til udgangspunktet. Inden vi overhovedet nåede at se os om, standsede en bil, som gav os et lift hele vejen tilbage til busstoppestedet i Papeete. Det er virkelig dejligt at opleve hvor gæstfrie og hjælpsomme befolkningen er hernede. 

To dage efter vores ankomst til Tahiti kunne vi endelig sætte kursen mod smukke Rangiroa. Det blev desværre en hård sejlads med vinden lige imod os hele vejen, men da vi endelig to døgn efter var fremme, må man sige, at det var det hele værd. Undervejs på sejladsen, slog vores gode fiskekarma til igen. Solen var knap stået op da linerne blev sat og mens solen endnu stod lavt på himmelen, var der bid på stangen. Jonas halede hurtigt og uden større besvær en fin spanish mackerel på lige godt 80 cm ind, som vi med stor fornøjelse nød samme aften på grillen. Sejladsen mod Rangiroa bød dog også endnu en gang på lidt hvaler, og ikke mindst på en fantastisk klar stjernehimmel med mange smukke stjerneskud.

 

Første aften på Rangiroa blev det til et hyggeligt gensyn med den danske båd Havana med Teis og Emil ombord. Over et par lunkne dåseøl blev der udvekslet sejlhistorier og erfaringer, til stor glæde for især os mindre erfarne sejlere.