04.12.13 - Simon's rejsebrev fra Elato – Fødselsdagsøen

Fra Woleai gik turen 140 sømil imod Elato. Efter kort tid på havet begyndte regnen. Orbit var sejlet ud I et enormt lavtryk som passerede hen over os i løbet af de følgende 30 timer. Samtlige vagter bød på gennemblødte styrmænd og forskudtede bagvagter. Det lyder umiddelbart ikke som en fornøjelsestur, men bagsiden af dette lavtryk betød at Orbit for første gang på dette togt sejlede i fuld medvind. Regnen blev derfor suppleret med store smil og hastighedsrekorder. Efter 2 dage kom vi om aftenen frem til Elato, og brugte natten på at cirkle rundt om øen for at vente på sollys til at komme igennem indsejlingen. Morgenstunden havde fisk i mund, og der blev for første gang på dette togt hevet en stor tun op.

Starten på Elato opholdet blev domineret af to fødselsdage hhv. 6. og 7. April. 25 års fødselsdagen d. 6. Blev fejret med boller om morgenen og tunsushi om aftenen. Dannebrog blev hejst i masten og der blev sunget fødselsdagssange. På mange måder som at være derhjemme, men settingen var dog lidt en anden. Desuden blev det anledning til indtagelsen af en øl.. eller to. På trods af dette eller måske netop pga. dette stod hele crewet op tidligt d. 7 og startede 30års fødselsdagen med et besøg i den lokale kirke.  Den sædvanlige prædiken blev ledsaget af en kommentar til fødselaren og en højlydt klapsalve fra alle de deltagende lokale. Efter kirkegangen slappede crewet af i solen foran kirken hvor de lokale pludselig startede Happy Birthday til ære for fødselaren.

 Besøget på Elato blev tilbragt ved en fantastisk flot ankerplads, hvor vandet var stille, vinden mild og forfriskende og udsigten fantastisk. Den fredfyldte ankerplads matchede i høj grad de afslappede og imødekommende lokale. Crewet var velkomne men imødekommenheden blev aldrig forceret og overvældende. Efter Woleai og de mange kulturelle indtryk havde besætningen brug for netop denne mulighed for selv at vælge hvornår der var lyst til kokusbrændevin og fællessang med de lokale. Tiden blev derfor også brugt på læsning, kortspil og lange gåture langs stranden. Lange gåture blev til endog meget lange gåture, da hver meter blev finkæmmet for øens udbud af skaller. Elato tager prisen som bedste skalle ø og begejstringen blandt besætningens skallesamlere ville ingen ende tage. Orbit tog pta. Madforbrug mv. tungere fra Elato end den kom.

På trods af den lidt mere tilbagetrukne facon var der massere af gode opleveler sammen med de lokale. Især blev det i lidt højere grad end på Woleai muligt at få snakket med nogle af kvinderne på øen. Vi blev inviteret indenfor i værkstedet hvor der blev produceret de lokale skørter Lava lava og kvinderne viste ivrigt udvalget frem. Den fristelse blev for meget for dele af besætningen (i høj grad sammenfaldende med skalle entusiasterne) som erhvervede sig op til flere af de farvestrålende skørter. Interaktionen med mændene foregik oftest lidt senere på eftermiddagen eller hen på aftenen hvor de var på vej hjem fra fisketure. Her blev der handlet med frisk fisk og rom til glæde for både køber og sælger. Med Elato er Orbit halvvejs på togtet og alligevel bliver der holdt et højt kulinarisk niveau.  Friske fiskefrikadeller med remulade, sushi, bananer stegt i brun sukker og kanel mm. Bare fordi man har været væk fra større havne i over 1 måned, behøver der ikke at mangle noget. Halvvejsdagen blev fejret på behørig vis med rom, minder om oplevelserne der har været, forhåbninger til resten af togtet og den obligatoriske snak om hvad det første der skal købes i Danmark ved hjemkost er.

Alt I alt var Elato god ved Orbit og der blev I højt humør sat kurs imod Lamotrek.

03.04.2013 - Katrine's rejsebrev: Wonderful Woleai

Jeg har aldrig før været et sted, hvor kvinderne går rundt med bare bryster og mændene I lændeklæder. 

Eller et sted hvor man bor I palmehytter og i princippet ikke har brug for penge. Et sted hvor besøgende får blomsterkranse på hovedet og om halsen hver gang man møder de lokale. Jeg har heller aldrig været et sted hvor gæstfriheden har været så stor.

Efter to uger I naturoplevelsernes paradis tog vi afsked med Sorol og havde så to en halv dages hård sejlads før vi var fremme ved Woleai sent om aftenen den 25. marts. Sejladsen var præget af modvind, dumme bølger, søsyge og generelt lave energiniveauer – lige bortset fra det tidspunkt hvor der blev skreget “FISK” og vi fik en 8 kg mahi-mahi på 123 cm ombord. Det var min tur til at være den der haler I land og det er den første og største fisk jeg har fanget siden for længe siden. Jeg var stolt! Fremme ved Woleai omkring midnat var vi alle trætte og nød at gå I seng I en nogenlunde vandret seng. Kl 6.30 (lidt for tidligt) næste morgen blev der kaldt over radioen og vi blev budt velkommen af Tommy, som skulle vise sig at være meget glad for radiokontakt. Ken besøgte den blinde høvding og vi fik tilladelse til at være på Woleai. Dagen gik med arbejde på båden og blev afsluttet med fiskefest I form af mahi-mahi sushi til den helt store guldmedalje. Vi inviterede naboer fra båden Hawkeye ombord – to herrer, Matt og John på henholdsvis 69 og ca. 75 år. Matt med stolt tilknytning til et nudist-resort I Californien og britiske John som er indbegrebet på en garvet sømand med stort hvidt skæg, iført Hawaiiskjorte og fuld af gode historier.

 De følgende dage på Woleai bød blandt andet på rundvisning på hovedøen som består af 5 landsbyer med ca 100 indbyggere I hver. Der er kirke, folkeskole, gymnasie, generatorstation som har øens eneste bil, kvindecenter og mændende har et hus I hver landsby. Hver dag mødes mændende I deres landsbys “mens circle”og traditionelt har det været for at tale om hvad der skal ske den følgende dag, men konceptet kaldes også “drinking circle”, hvilket nok er et mere passende navn. De drikker kokosbrændevin og sludrer. Lokale kvinder ikke må være med, men fremmede kvinder må godt, så det var vi. De fleste er gode til engelsk så der var god mulighed for at høre om det lokale liv og traditioner og der faldt ægteskabstilbud af her og der. Vi besøgte også nogle af de smukke nabo-øer og dykkede I og udenfor lagunen. Woleai viste sig at være noget af et trafikalt knudepunkt. Udover Hawkeye og Orbit ankom belgiske Donna og en tysk katemaran. Alle vi sejlere var på Woleai til påske hvilket var en stor oplevelse. Foruden messe I kirken og optog på “hovedgaden” var påskesøndag den helt store dag, hvor vi sammen med resten af øens befolkning samledes ved plænen (ja, af græs, som håndklippes med saks) foran kirken. Her var der optrædender af forskellig art fra hver af de fem landsbyer. Både mænd, kvinder og børn optrådte med sang og dans. 

Vi blev bedt om at komme med et indslag og vi bød ind med underholdning I form af at synge “Der er et yndigt land” og danse boogie woogie med børnene. Vi blev også budt op til dans med de lokale. Lange lemmer, lyst hår og manglende kendskab til lokal dans var hylende morsomt, åbenbart. Stor success. I forbindelse med højtidligheder såsom påske slagter de lokale nogle af øens grise og de var søde og delte med os. Vi fik både grillet gris, brødfrugt og tarorod. Blomster blev vi også dækket af I løbet af dagen. Det var fantastisk at få lov til at være med I de lokale festligheder, som tydeligvis var DERES fest. Gavmildheden ville ingen ende tage og I løbet af de 8 dage vi var på Woleai fik vi foræret både grisekød, brødfrugt tilberedt på forskellige måder, kokosnødder, bønner og bananklaser.

Ved nærmere eftertanke var kontrasterne store på Woleai. På en smuk tropestrand stod to store japanske kanoner som efterladenskaber fra anden verdenskrig. Det er svært at forene krig med et så idyllisk sted som Woleai. På øens skole passerede vi klasselokaler, hvor lærerinden stod med bare bryster I lava-lava og underviste mens der på kontoret stod splinternye mac-computere. Traditionel påskedans blev opført af unge som gamle, de unge med Venga Boys som soundtrack over stereoanlægget mens de gamle klappede og sang.

Det var interessant at opleve et samfund hvor man på så mange måder lever traditionelt og samtidig spørger om vi har nogle film med som de kan få over på deres computere. Befolkningen er påvirket af verden udenfor og drager ud for at uddanne sig eller arbejde. Men mange vender tilbage – som skoleinspektøren sagde, han kunne ikke lide Guam, der skulle man jo bruge penge. Woleai var et dejligt sted!

/Katrine

23.03.13 - Nana's rejsebrev: Sorol – et naturparadis uden lige

D. 5 marts var der afgang mod øgruppen Sorol, og efter knap fem dages sejlads og en rimelig hård sø, nåede Orbit sit mål. Sorols palmer og hvide sandstrande bød det glade crew velkommen. Men Sorol har budt på meget mere end palmer og sandstrande, for naturrigdommen på denne atol er næsten ubeskrivelig. Men her gøres et forsøg… 

Havskildpadder i hobetal, endda havskildpadder der ligger i overfladen og har gang i et parringsagt. Med snorkel kan man komme helt tæt på og opleve denne bemærkelsesværdige situation, ellers hilser de mange skildpadder nysgerrigt på når vi dykker. Hajer, hajer, og flere hajer...grey reef sharks, white tip og black tip. I starten var det for nogen af os (bl.a. undertegnet) noget angstprovokerende, at de selv på en lille snorklingtur skal dukke op lige foran næsen på én, men efter noget tid er angsten erstattet med en fascination af dette smukke rovdyr. Når man ligger og kæmper med strøm, boyancy eller en maske der dugger, og dette dyr kommer svømmende forbi (mod strømmen) med en fuldkommen ro, en utrolig elegance og en muskulatur, der kun kan imponere, kan man ikke andet end at nyde synet…ret fantastisk.

Efter nogle dage på Sorol fik Orbit sat sejl i dykningen. Højdepunktet for mange af os, var da Kaptajn Ken spottede et dykkersight uden lige. På kanten af revet, ydersiden, med udsigt til det store blå og med koraller og et lieben som kun ses i akvarier. Stimer af Big Eyed Jacks, Rainbow Runners, 30 Grey Reef Sharks, gerne nogle skildpadder og koraller der ved nærmere eftersyn er helt fyldt med Anthias (små gule og lilla fisk – ca. 3cm). Alle dykkere måtte huje, da vi efter 50 minutter på 23meter nåede overfladen… og det fortsætter for udover ovenstående har vi mødt grindehvaler, delfiner, en ø der er beboede af diverse fugle – en oplevelse der både minder om Hitchcocks ”Fuglene” og samtidig giver én gåsehud over fuglenes skønhed og overvældende antal, tonsvis af eremitkrebs, spotted eagle rays, øgle lignende leguaner og meget mere…Altså næsten mere end vi har kunne fordøje.

Roen har også lagt sig over crewet. Kajakkerne bliver flittigt taget i brug, et slag whist eller Risk bliver nydt og diverse kreative madretter bliver anrettet. Yoga på strandbredden, en overnatning i telt, solnedgang med en øllemad i hånden, ”Vi, de druknede”, en friskfanget fisk på grillen og uhhhhh hvor er det mega lækkert det her.

I morgen går turen mod Woleai, en ø ingen ombord har oplevet, så det er både med spænding og tristhed vi forlader paradiset Sorol. 

28.02.13 - Thomas' rejsebrev, Palau.

En æra er forbi. I går holdt vi afskedefest for Orbit og Amazing, som højst sandsynligt alrig igen vil befinde sig side om side. I hvert tilfælde ikke med kaptajnerne Block Jakobsen bag roret. Om nogle dage skal Amazing nemlig sejle vestover mod Filippinerne, mens vi andre sætter kursen mod øst og det store blå ocean – Stillehavet.

Festen var, som det sig hør og bør, med overdådige mænger rom og cola, også kaldet sun downer, masser af glade folk og selvfølglig god stemning på de to skibe, som dannede rammen om begivenheden. 5 gaster fra Amazing afmønstrede sent om aftenen, og 3 nye kom til i løbet af dagen og aftenen. På den måde var det både en farvel- og en goddag-fest. Og når alt kommer til alt, så er det også den rette attitude på de to skibe. Ingen af brødrene Block Jakobsen var mærkbart vemodige, da de begge har sømandsblikket fast rette mod nye horisonter. I vanlig inspirerende stil holder de som altid fanen højt og ser med positive øjne mod, hvad fremtiden byder af spændende eventyr.

For at skrue tiden lidt tilbage, så ankom jeg på Orbit for omkring ti dage siden. I den forgangne periode har vi sejlet fra Koror på Palau og ned til de sydlige øer, hvor vi i det nye crew så småt er blevet fortrolige med båden, har dykket og påbegyndt kajak-kørekort, så vi rigtig kan komme tæt på naturen nede på vandoverfladen. Kajak-kørekortet, også kaldet EPP 1 & 2, har vist sig at være skide skægt at tage for os alle. Men hvem vil ikke også have det sjovt, når man kan ligge blandt Palaus storslåede øer og fugleliv i 30 grader varmt vand og øve skruerul sammen med en emminent underviser, som kun fokuserer på dig og din udvikling. Og som, ikke mindst, gør det svære lettere og deler dine sejre med stor entusiasme. Det er sgu da dejligt! Kan læring blive bedre og mere vedkommende?

Dykning, det må jeg ikke glemme at skrive om, her i mit første rejsebrev. Efter lige at have taget et enkelt dyk i Ulong Channel, hvor vi sådan lidt rutinemæssigt så adskillige hajer, en Hawkesbill Turtle og snesevis af spændende fisk og koraller, fortsatte Orbit sydpå til Omekang. Her lagde vi os for anker og sejlede næste morgen – meget tidligt – i dinghy’en gennem German Channel, hvor Orbit stikker for dybt til at kunne komme igennem, til Amazing, som lå for anker lige udenfor Palaus ringrev. På den måde kunne vi så bruge Amazing som base for dykningen på Blue Corner og i German Channel. Hvad kan jeg sige? Det var jo nogle helt emminente dyk. Og det sjove, det er, at man sådan lidt mister perspektivet, så det første dyk, hvor vi var fyr og flamme, trådte lidt i baggrunden, når nu man på det næste dyk oplevede noget, som var endnu mere fantastisk. På da nummer to af to med Amazing som base, dykkede vi for eksempel et meget smukt dyk på Blue Holes, hvor man starter med at dykke ned gennem nogle naturlige huller i revet, som man så kommer ud på i lidt under 30 meters dybde. Da vi kom op efter dykket, var vi alle sammen helt oppe at køre. På dyk nummer to, som var på revets plateau over Blue Corner, svømmede vi rundt inde i en stor stime Big Eye Jacks. Pludselig susede der en Giant Trevally ind i stimen efter en enkelt Jack, som lynhurtigt blev skildt ud. Jack’en strøg rundt og mod overfladen, hvor jagten blev taget op af 3 hajer. Alt dette lå vi og så på første parket, om man så må sige. Da vi kom op, kunne vi slet ikke få armene ned af bare begejstring. Dagens tredje dyk skulle så være på German Channel i håb om, at vi kunne få set nogle Manta Rays (i.e. Djævlerokker). Vi turde næsten ikke håbe, men efter at have ligget i vandet i et kvarterstid, så vi en enkelt Manta, som kom ud af det halvgrumsede vand, slog en koldbøtte foran os og forsvandt igen. Meget smukt og graciøst. Derefter fandt vi en stor stime Lunar Fusiliers, som vi lå midt iblandt, da to nye Mantas susede forbi lidt nedenfor. Heller ikke dårlligt, må man sige, men ikke tæt nok på til, at det var helt spektakulært. Det må man dog sige, at det næste var. For ud af de grumsede vande strøg tre rokker i formation, den ene over den anden over den tredje. De var mellem tre og fire meter i vingefang, og de underholdt os rundt regnet den næste halve time, hvor de strøj over og under os og slog koldbøtter lige foran næsen på os – som i røreafstand. Efter sådan et dyk blev de to forgangne næsten glemt, for det var jo en af de oplevelser med den store natur, som virkelige sidder følelsesmæssigt i kroppen. En i sandhed sublim oplevelse!

Nåh, nu må det vist være nok. Til mine trætte læsere kan jeg kun sige, at vi på tirsdag stikker stævnen østover mod de store vidder. I mellemtiden skal vi lige have provianteret, fikset nogle småting og ellers gjort os selv og det gode skib Orbit klar til to måneder uden kontakt til den ”civiliserde” verden. Og med det vil jeg sige ’god speed’ til alle jer derhjemme under kolder himmelstrøj.

21.01.13 - Ole's rejsebrev, Palau

En uge før afrejsen til Palau, bliver flyet fra Taipei,Taiwan til Koror, Palau aflyst. Heldigvis har rejsebureauet nogle alternative flyafgange parat, og valget bliver at flyve tre dage før den oprindelige afrejsedato. Så nu skulle det lige pludseligt gå stærkt med at få de sidste ting på plads. Men det lykkedes og så var der ovenikøbet ledige køjepladser ombord på Orbit fra dag eet. På flyrejsen fulgtes jeg med Ken's og Kim's mor Bitten. Lørdag klokken 18:30 lander vi i Koror lufthavnen og solen er gået ned for en halv time siden. Ved udstigning af flyet rammes vi af tredieve graders fugtig tropevarme, her syv grader nord for ækvator. Fra den frostklare luft i det snedækkede Danmark til dette palmegrønne ferieparadis inden for et døgn, herligt. Efter indchekning bliver det til et hjerteligt gensyn med vores storsmilende værtspar Anne Sofie og Ken, som vi sagde farvel til for lidt over et halvt år siden i Kastrup. I lejet bil kører vi til en lokal restaurant hvor vi nyder gensynet over en dejlig middag. Derfra kører vi til Sam's Tours, som er det dykkersite, hvor Orbit og Amazing ligger for svaj. En kort sejlads i dinghy'en og vi bliver budt velkommen ombord af Orbits gaster Bibi, Loui og Daniel.

De første par dage går med hyggeligt samvær på skibet og i land med Orbit's og Amazing's besætninger inden der provianteres til den første 10-dages dykkertur. Efter en smuk sejlads til Ulong Beach kaster vi anker ved en koralhvid Bounty strand med bagved liggende jungle hvorfra fugle og flyvende hunde ses. Stranden er ideel for min første dykkerlektion med Ken, hvor jeg skal lære dykkerudstyret at kende og især lære at få styr på opdriftkontrollen. Det går fint fremad med undervisningen de næste dage indtil jeg ærgerligt nok på femtedagen af dykkerturen ikke får nok solcreme på og derfor får for meget sol. Nødtvungent valgte jeg derfor at holde mig lidt i skyggen de efterfølgende dage, hvor resten af besætningen var med Amazing på tur ud til Blue Corner og German Channel, hvor de havde nogle spændende dyk. De sidste dage af første dykkertur ligger vi for anker i en lille beskyttet lagune et sted i Rock Islands med gode snorkel- og kajakmuligheder.

Tilbage ved Sam's spiste vi på Krämer's sammen med Amazing's besætning. Desuden blev det til en super hyggelig grillaften på Orbit, hvor hele Amazing's besætning kom over medbringende bøffer og rom og cola til sundownere til alle. Tilberedningen af maden skete på Orbits fremragende gasgrill. Næste dag blev der provianteret til anden dykkertur på endnu 10 dage. Efter en fantastisk smuk sejlads var vi igen ved Ulong, men ved en ny ankerplads. Jeg har et spændende dyk ved Clam City med giant clams, farvestrålende koraller og fisk, samt en Cuttlefish på nær ved en meters længde. På ankerpladserne om aftenen, når lyset blev slukket, var det værd at vende blikket opad, for at iagttage nattens fantastiske smukke stjernehimmel, som den tager sig ud på disse breddegrader.

Den efterfølgende dag var vi på besøg i Jelly Fish Lake med sine millioner af gyldne gopler. Adgangen til søen sker af en tilhugget trappe over en mindre bjergkam med jungle og mangrovebevoksning ved søbredden. I søen er det kun tilladt at snorkle i overfladen, da der er giftig hydrogen sulfid dybere nede. Efter Jelly Fish Lake havde vi en fin sejlads til Omekang Islands – tæt på German Channel. Feriens absolutte højdepunkt oplevede jeg en af de efterfølgende dage, hvor vi sejlede i dinghy'en over til Amazing, der har lavere dybgang end Orbit's (på 2,60 m) og som kan sejle gennem German Channel, som er 3 m dyb og 365 m lang. Tyskerne sprængte kanalen gennem revet i begyndelsen af forrige århundrede. Den er berømt for at være tilholdssted for en parade af Manta Rays i højsæsonen, idet de benytter kanalen som indgang fra det åbne ocean til den indre lagoone. Vi tog afsted ved solopgang kl 6 og var ombord på Amazing hele dagen indtil kort før solnedgang kl 18. Og det var en eventyrlig dag, med udsyn til store flokke af delfiner, som legede foran båden. Snorkling på ydersiden af revet, imellem Blue Corner og New Drop Off. Her så vi bl.a. en mindre grå revhaj, store stimer af papegøjefisk, en napoleonfisk og en havskilpadde. Ombord på Amazing så vi en to meter lang sailfish, der halvtreds meter foran båden sprang ud af vandet fire gange. Sent på eftermiddagen snorklede jeg med Anne Sofie i German Channel, hvor vi kom helt tæt på fire manta ray's, som tilsyneladende ikke lod sig genere af vores tilstedeværelse. De svømmede helt tæt hen til det sted vi lå i vandet hvor de loopede. Til sidst på anden dykkertur blev det til fridykning ved Cementary Reef, Soft Coral Arch og Natural Arch med store stimer af farvestrålende tropefisk, bl.a. forskellige butterflyfisk og klovnfisk som holdt til blandt søanemonerne. En måneds fantastiske oplevelser sammen med familie og venner var slut, og det var nu tid til at sætte kursen mod det kolde Nord, men med en masse solskin med i bagagen. Tusind tak for eventyret Anne Sofie og Ken, Juv og Kim og besætningerne fra Orbit og Amazing.

17.01.13 - Mettes rejsebrev, Palau

Det er svært at forklare for folk, der ikke har prøvet det. Svært at forklare, hvad det er der er så fængslende ved langturssejlads. Alverdens maleriske beskrivelser og farvestrålende fotos er bare ikke helt fyldestgørende, da det er en følelse i kroppen og i sjælen. Men jeg vil alligevel prøve at sætte et par ord på det.
For mit eget vedkommende er der mange aspekter i fascinationen, men altoverskyggende er frihedsfølelsen. På havet med vinden i håret omringet af magiske blå bølger, kan alt ske og alt lade sig gøre. Verden ligger for mine fødder og ingen begrænser mig. Jeg er fri.
En anden uvurderlig del af sejladsen, og som for mig er hele essensen, er det faktum at det får én til at glemme tid og sted. Man giver slip på telefonsignal, internetforbindelse, en travl kalender og arbejdsdagens stress og jag  - man giver slip på at vide hvilken ugedag det er. For det er lige meget. Herude er det lige meget. Alle dage kan det samme. Alle dage er et eventyr der ligger og venter.  Og dét er ret unikt. Jeg har rejst meget og det er ikke mange steder i verden jeg har oplevet en sådan oase. En sådan ro. En sådan mulighed for fordybelse og fokus. Og kombineret med et soundtrack af havets brusen og skvulpen, er det en ganske meditativ cocktail.
Personligt kan jeg slet ikke undgå at komme ned i gear og lade mig rive med af naturen når jeg sejler.  Om dagen lader jeg mig opsluge af det spektakulære univers under havoverfladen, hvor jeg for alvor kan mærke den positive effekt af at være i et nyt element og om natten lader jeg mig bjergtage af den fortryllende stjernehimmel, så klar som man aldrig har set den før. Herude er der ingen ”støj” og ingen forstyrrende elementer. Selv ens døgnrytme justerer sig til at følge naturen. Vi står op med solen og går i seng med den. Det føles anderledes. Det føles naturligt. Det føles godt!

05.01.12 - Kristoffer's afskedsrejsebrev

Det er nu første uge i det nye år og vi er tilbage i Koror, Palau efter første togt med fantastisk dykning og hyggelige ankerpladser. Juleaften blev tilbragt på Ulong Beach med helstegt pattegris, kartofler og brun sovs. Lidt surrealistisk, men fed oplevelse. Ved Ulong tog Bibi, Loui og Daniel kajakkursus hos Ken, mens jeg valgte at fokusere på dykningen og tog ud med Amazing. Herefter sejlede vi videre til Omakang, hvor Ken  startede Rescue Diver forløb med Bibi, Loui og Juv, så Daniel og jeg tog med Amazing og dykkede 5 dyk den 30-31. Specielt German Channel viste sig fra sin bedste side med et dyk hvor hundredevis af fisk i stimer blandede sig med Manta Rays, der lavede kolbøtter. En fantastisk oplevelse!  

Sejlturen fra Manokwari op til Palau var en helt fantastisk oplevelse. For mig startede hele det her med et ønske om at komme ud at sejle på det store ocean, så for mig var den tur lidt det jeg kom efter. Og jeg blev ikke skuffet. Orbit ligger godt i vinden og sikkert i bølgerne. Og at sidde om natten som rorsvagt under en enorm stjernehimmel og mærke vinden i ansigtet som køligt fløjl, der konstant blafrende omslutter dig, kommer jeg aldrig til at glemme.  

Vi holdt nytårfest på et hotel og endte med at hoppe i poolen med tøjet på alle sammen efter klokken tolv og trak de fleste andre gæster med i, selvom hotelpersonalet prøvede at stoppe os. Det var simpelthen bare skidesjovt...! Senere sendte de os ind på hotellets bar for at vi ikke skulle vække de andre gæster, så her drak vi sjusser i badekåber indtil de smed os ud. Derefter står tingene lidt uklart, men jeg endte i hvert fald med at snakke tro og religion (og mangel på samme) til morgenfest med nogen filipinske fiskere! Alt i alt et virkelig sjovt nytår! 

Det bliver sidste rejsebrev fra mig i denne omgang. Jeg afmønstrer Orbit efter næste 10 dages togt og skal videre til Vietnam i februar. Har haft det fantastisk ombord og synes månederne er gået alt for hurtigt! Tak til Ken og AS for rammerne og tak til Kenneth, Thor, Therese, Daniel, Bibi og Loui for selskab ombord og alle der var på søsterbåden Amazing. I er for fede!