2014.09.14 - Fakarava, rejsebrev af Jonas

Mandagen gik med at Lars og jeg fik kigget på dykkerflasker og fikset regulator set, Olivia forkælede os alle med at bage cookies, og Lars fik lært hele banden at spille whist. 

Lars, Jens, Olivia og Charlotte var et smut ovre på den anden side af passet for at rekognoscere for en evt ny ankrings plads til når vi skal tilbage til Fakarava syd igen med de nye gaster. 

Tirsdag brugte vi på at dykke på ydre siden af revet, Jens var leder af dykket som et led i uddannelsen til Dive Master. Senere på dagen var Olivia, Jens og jeg i land for at se hvordan det så ud der hvor vi lå, her mødte vi en af de lokale dykker ledere, vi spurgte ad til hvordan fiskene i lagunen var at spise, og han inviterede os ud på fiske tur om aftenen, vi måtte desværre takke pænt nej tak.

Onsdag fik Charlotte, Lars og Jens strømdykket fra morgenen af, og Olivia fik sit advanced strømdyk senere på dagen. Resten af dagen fik vi gjort båden klar til at sejle mod nord.

Torsdag morgen sejlede vi mod Fakarava nord, og sikke en dejlig sejlads vi havde os! Helt stille vand og dejlig med vind til at sejle for, vi havde en gennemsnits fart på lidt over 5 knob hele vejen. Da vi kom til nord fik vi rengjort båden og fersket båden af. Om aftenen tog vi i land for at finde noget at spise da ingen af og rigtig orkede at lave mad. 

Fredag tog Jens, Lars og jeg i land, vi fandt os en mand der kunne skaffe os diesel, benzin gas og vaske, hvilket heldigvis var de fleste ting, han sendte os også ned imod et at dykkercentrene, på vejen mødte vi tilfældigt en mand i det dejligste blå skørt (Eboha) der fortalte os vi havde en meget lang vej foran os hvis vi ville gå helt ned til dykkercentret, så vi droppede det. Vi var på vej tilbage mod båden da Eboha pludselig kom bagfra i en bil, han stoppede og spurgte os om vi ville have et lift til dykkercentret, vi takkede pænt ja og kørte afsted. Eboha havde tilfældigvis mulighed for at lave os et måltid mad til charlottes sidste aften så vi bookede ham til søndag aften. Han kørte os hent til den lokale kiosk hvor vi købte ind til at godt aftensmåltid som vi hyggede os med om aftenen. 

Lørdag var Jens, Charlotte, Lars og Olivia ude og tage Olivias næst sidste advanced dyk, peak performance dyk, 4 sømil fra Orbit. Senere fik vi provianteret lidt.

Søndag gik heleved løs! Hele båden blev rengjort så den er klar til de nye gasters ankomst, vi fik vasket alt vores beskidte sengetøj, klude osv. Charlotte var ude og få sig et strømdyk og om aftenen var vi ude og spise hos Eboha. 

2014.09.07 - Fakarava, af Charlotte

Vi begyndte ugen med at sejle til Fakarava Syd. Undervejs fik vi besøg af delfiner der sprang foran og ved siden af båden. Der var ikke meget vind så det meste af turen blev for motor. Da der enkelte gange var lidt vind til at sejle for sejl var der lidt udfordring i at holde farten i båden.

Tirsdag ankom vi til Fakarava Syd hvor vi fik sat regnopsamleren op, der viste sig at være en rigtig god ide da det regnede en del de næste dage så vi fik fyldt alle vandtanke og -dunke op.

Onsdag regnde det hele dagen så der skruede vi op for hyggen og spilede spil og spiste popcorn. Dagen var dog lidt lang da vi efter sejladsen hellere ville igang med dykning, men det blæste også op så det ikke var muligt at komme igang med nogen vandaktiviteter.

Dagen efter klarede det op og vi kom ud og dykke på revet og fik set nogle hajer og en masse fisk.

Fredag var vejret klaret nok op til at vi kunne komme ud og prøve et strømdyk i passet. Den indadgående strøm skiftede dog tidligere end forventet så vi måtte stadig selv svømme fremad på dykket. Der var rigtig mange hajer der passerede os undervejs, de fleste var Gray Reef Shark og Black Tip Shark. Senere på dagen tog jeg mig en tur i en af kajakkerne. Det var en rigtig flot tur at sejle med kajakken tæt på kysten med palmetræer på stranden, Reef sharks lige ved siden af mig i vandet, og koraller under mig. Til sidst på turen tog jeg kajakken op på land og gik en lille tur og fik for første gang grund under fødderne på Fakarava.

Imens jeg var uge at kajakke var Jonas, Jens og Olivia taget ud for at forsøge at fange lidt fisk til aftensmaden med harpunen, desværre uden at få noget på spydet. Lars blev tilbage på båden og anvendte sine gode mekaniker færdigheder og fik kompressoren, til at fylde vores dykkerflasker, til at fungere igen.

Næste dag blæste det op igen og vi måtte finde spil og bøger frem igen. I løbet af dagen midt i blæst og bølgegang klippede jeg Lars, da nogen mente han var ved at ligne den gale professor ;)

En gang om ugen skiftes vi til at lave en lækker morgenmad. Denne gang var det min tur så jeg overraskede med hjemmebagte kanelsnegle der passede godt til det blæsende vejr.

2014.08.31 - Dykning med delfiner på Rangiroa, rejsebrev af Jens

Rejsebrev Jens - uge 35

En uge er gået på flotte Rangiroa, der er blevet dykket med et lokalt dykkercenter, kortvarig  udforskning af Atollen på land og hygget på båden. 

Rangiroa er den næststørste atol i verdenen, hvilket man bestemt ikke tvivler på når man ser den gigantiske lagune, som giver fornemmelse af et lille lokalt hav. Vi ligger i den nordlige del, ved passet Tiputa, tæt på byen af samme navn, som har været den tidligere hovedstad for Tuamuto-atollerne. 

På dette togt har vi aftalt at den person, der har rejsebrev en given uge, skal lave en lækker gourmet-morgenmad en valgfri dag. Så traditionen tro, stod jeg tidligt op og satte mit koldhævede brød fra aftenen før i ovnen, forsøgte mig med at pochere æg (resultatet nævnes ikke her) og lavede hollandaisesauce til Eggs Benedict. På denne måde fik vi sat gang i dagen, som ellers stod på rekognoscering af passet til fremtidige dyk og en tur i land for at snakke med Yannick, ejeren af det lokale dykkercenter. Herpå blev aftalt et dyk på ydersiden af passet med stor sandsynlig for delfiner og et strømdyk i passet, til den efterfølgende dag. 

Olivia kunne desværre ikke deltage i de kommende dyk pga. sygdom, så hun fik en sikkert veltrængt alene tid på Orbit, som ellers sjældent byder sig. Så vi andre sejlede ind til land og scubaede op i dykkercenterets nyindkøbte gear og sejlede ud på revet. Og som nævnt i mit sidste rejsebrev har vi  havguderne med os. For sikke et dyk vi fik os! 13-15 bottlenose dolphins kom helt tæt på os bare 10 minutter inde i dykket, legede rundt om os og med vores bobler, alt sammen indenfor armslængde. Selv den lokale dykkerguide og en undervandsfotograf var helt betagede af seancen. Det efterfølgende strømdyk i passet havde svært ved at hamle op med det foregående. Dog var det interessant og lærerigt pga. den stærke strøm og den lange distance. 

Dagen derpå ledte jeg mit første dyk, som et af de første trin mod at blive divemaster. Dette var indenfor lagunen i nærmest aquarium lignende tilstand, deraf navnet Lagoonariun. Masser af flotte koraler, 5-6 store moræne-ål, flere af dem som var udenfor deres sædvanlige huler. Samme aften overgik Jonas sig selv som grillmester med lammekølle på grillen og senere fælles serie i cockpittet. 

Ellers har den forløbne uge stået på masser af læsning af teori for alle, derudover har vi haft kontaktet familie og venner derhjemme, da vi har kunne bruge den smule internet som var hos Yannick. Vi har også set hvor hurtigt vejret pludseligt ændrede sig fra flot solskin til regnvejr, som fik himmel og hav til at ligne ét. 

Jonas og jeg har også set lidt af den store atol fra ladet på en pick-up truck, da vi blev sendt med den hjælpsomme Yannick ud for at fylde diesel, benzin og vand op. Her fik man indtrykket af hvor stor atollen er (i fransk polynesiske øjne), set den lokale skole, gymnasium og mere.

Næste stop er endnu et ideelt spot til dykning, nemlig Fakarava syd som jeg har været så heldig at se før. Den uge kommer der helt sikkert også nogle gode beretninger ud af, som Charlotte får lov at fortælle om. Tak for denne gange og på gensyn. 

Stillehavshilsner fra Jonas, Olivia, Charlotte, Lars og Jens

2014.08.24 - Mikado og Spanish Makerel, rejsebrev af Olivia

Så har vi allerede tilbragt en måned af dette togt i Stillehavet, og jeg er stadig lige så forelsket i livet ombord på båden, som da jeg ankom første dag.

Den sidste uge startede uheldigvis ud med motorproblemer på Moorea, hvilket kostede os et tredje besøg på Tahiti. Selvom vi alle syntes at det var surt endnu en gang at være tilbage i havnen på Tahiti, løftede en omgang mikado, lavet af spiselige chokoladepinde, efterfulgt af Game of Thrones under åben himmel, dog stemningen.

Imens problemet med motoren blev udbedret, tilbragte Jonas, Charlotte og jeg en dag med at udforske Tahiti. Det ville være en skam at besøge Tahiti tre gange på under en måned, uden at få set lidt nærmere på øen. Vi startede tidligt ud på turistkontoret, som vi forlod ti minutter senere med et lidt sparsomt kort i hånden og anvisninger om at vandre til et smukt udsigtspunkt tæt på byen. Med Jonas i front og Charlotte og mig træskende efter, fulgte vi kortet ud af byen. Efter at have gået rundt en time og stadig ikke ha fundet den vej, som skulle føre os op i landskabet, endte vi ved en blind vej. For enden af denne vej var et lille værksted hvor en familie producerede keramik. Efter at have fået lov til at kigge lidt rundt, insisterede faren på at køre os tilbage i den retning vi var kommet fra og hen til startpunktet af vores vandretur. Beæret over deres gæstfrihed sagde vi hurtigt ja, det vil sige Charlotte og jeg sagde ja, Jonas havde endnu ikke helt erkendt at hans kortfølgningsskills havde slået fejl.

Efter at være blevet sat af, fortsatte vi godt to timer op ad bjerget indtil vi svedige og røde i hovederne, af den varme eftermiddagssol, nåede toppen. Som lovet var udsigten helt utrolig med det smukkeste udsyn over Papeete, havnen og endda også Moorea. Undervejs på turen blev vi mødt af en lille følgesvend. En lille sød hund fulgte os trofast hele vejen til toppen og ned igen. Godt trætte, tørstige og sultne efter vores vandretur nåede vi tilbage til udgangspunktet. Inden vi overhovedet nåede at se os om, standsede en bil, som gav os et lift hele vejen tilbage til busstoppestedet i Papeete. Det er virkelig dejligt at opleve hvor gæstfrie og hjælpsomme befolkningen er hernede. 

To dage efter vores ankomst til Tahiti kunne vi endelig sætte kursen mod smukke Rangiroa. Det blev desværre en hård sejlads med vinden lige imod os hele vejen, men da vi endelig to døgn efter var fremme, må man sige, at det var det hele værd. Undervejs på sejladsen, slog vores gode fiskekarma til igen. Solen var knap stået op da linerne blev sat og mens solen endnu stod lavt på himmelen, var der bid på stangen. Jonas halede hurtigt og uden større besvær en fin spanish mackerel på lige godt 80 cm ind, som vi med stor fornøjelse nød samme aften på grillen. Sejladsen mod Rangiroa bød dog også endnu en gang på lidt hvaler, og ikke mindst på en fantastisk klar stjernehimmel med mange smukke stjerneskud.

 

Første aften på Rangiroa blev det til et hyggeligt gensyn med den danske båd Havana med Teis og Emil ombord. Over et par lunkne dåseøl blev der udvekslet sejlhistorier og erfaringer, til stor glæde for især os mindre erfarne sejlere.

2014.08.17 - Proviantering og afslapning, rejsebrev af Jonas

Ugen har generelt ikke budt på de store oplevelser, da vi lå i havn og ventede på den rigtige vindfil til at komme til Rangiroa. Så ugen er primært gået med at ordne ting på båden og finde småting inde i Papeete. 

Ugen startede hårdt ud med kæmpe indkøb. Vi skulle købe tørvarer ind til togt 2014-3 og 2014-4, henholdsvis 5 uger til 5 personer og 8 uger til 7 personer. Vi tossede rundt inde i indkøbscenteret i over 5 timer, hvor vi endte med at fylde 4 indkøbsvogne. Efter indkøbet skulle mange af vores varer hældes på flasker og alt skulle pakkes ned i de forskellige togter. Det endte med vi først var færdige sent om aftenen, selve nedpakningen tog over 6 timer.

Vi fik også privatprovianteret til godt 13 uger. Jens og Lars fik fyldt en hel indkøbsvogn med top på. Der røg desværre tre øl i svinget på vej hjem fra indkøbscenteret, på trods af Jens' store skills indenfor indkøbsvognskørsel, hvor Olivia og jeg "kun" fik købt lige knap en vogn sammen.

Ugen har ikke kun stået i arbejde på bådens tegn, vi har også haft tid til at slappe af. Olivia fik fx klaret de to første teoriprøver til Open Water, Charlotte fik rullet en del i kajak, og der blev kajakket en smule, samt hygget og nydt at vi havde mulighed for et rigtigt bad.

Til denne ellers begivenhedsløse uge kan titlen til ugens største success uden tvivl gives til Lars' hårde arbejde med ankerspillet, der endelig er kommet tilbage til live og er begyndt at virke igen, imod al forventning.

Da vejret stadig var imod os og vores videre rejse til Rangiroa, besluttede vi os for at tage til Moorea igen om lørdagen. Vi tog sent afsted, men nåede heldigvis frem og fik kastet anker før mørkets frembrud. Turen til Moorea var dejlig stille og rolig med god vind det meste af vejen. Vi var så heldige lige hurtigt at vinke hej til et par pukkelhvaler der svømmede modsatte vej af os, da vi sejlede langs kysten, på vej hen til ankerpladsen.

Hilsen Jonas

2014.08.10 - Citronhajer og hvalblåst, rejsebrev af Charlotte

Tredje uge ombord på Orbit er nu også gået og tiden flyver afsted. Da vinden ville tage til og måske gøre det umuligt at sejle tilbage til Tahiti, besluttede vi at tage afsted mod Moorea og gøre et stop der på vejen tilbage. Vinden var stadig ikke med os så det blev en hård sejlads til Moorea med bølgesprøjt og regnvejr hele turen. Onsdag aften nåede vi endelig frem til Moorea og vi nød alle at kunne sove mens båden lå stille.

Næste morgen startede vi tidligt med at gøre klar til at tage ud og dykke med Citronhajer og Grå revhajer. På vej til dykkerspottet harpunerede Ken, med assistance fra Jens og Jonas, et par fisk vi skulle bruge til at lokke hajerne tættere på. Allerede da vi var rullet i vandet så vi den første Citronhaj svømme rundt under os.Vi begyndte dykket og Ken gemte de fisk der var blevet harpuneret under nogle sten. Stille og roligt dukkede der flere Citronhajer og Grå revhajer frem. De cirklede roligt omkring os og stedet med de gemte fisk og svømmede tæt på os. Det var en fantastisk oplevelse og enormt flotte og fascinerende dyr. Da vi svømmede væk fra dykkerstedet cirklede tre store Citronhajer rundt, omkranset af en flere Grå Revhajer.

Efter vores dyk tog flere af os ind til land for at købe ind til aftensmad og rygerne for at få købt nye forsyninger og cola til kaptajnen. Det var dejligt at føle fast grund under fødderne igen. Da vi kom tilbage til båden blev vi mødt at en dejlig duft af nybagt kage. Begejstringen blev stor da vi fandt ud af at den godekageduft kom fra vores båd da Anne-Sofie havde overasket os med at bage kage som vi spiste efter frokosten.

Efter frokosten kajakkede Olivia og jeg hen til Stingray World. Vi startede med at kajakke tættere på kysten. Vi fandt dog senere ud af at det ikke var muligt at kajakke særlig tæt på kysten da der er meget lavvandet og mange koraller tæt på overfladen. Pludselig befandt vi os i en labyrint af koraller. Det var god træning i at navigere i kajakken og sætte roret op og ned. Lige da vi nåede frem til Stingray World blev vi mødt af de andre fra båden i dinghyen. Vi fortøjrede kajakkerne og snorklede alle sammen med de meget venlige og nærgående rokker. Det var sjovt at kæle rokkerne og mærke deres bløde skind, man kunne dog godt blive lidt forskrækket hvis man ikke havde lagt mærke til den.

Næste morgen stod vi tidligt op for at sejle til Tahiti. Det var en god rolig sejlads med en let brise og noget mere behageligt end de forrige dages sejlads. Efter nogle timers sejlads blev der råbt ”Hval!” og alle kom op på dækket, Ken havde spottet blåstet fra en pukkelhval. Der var både en hval med dens kalv og flere andre hvaler. Vi blev aldrig helt enige om der havde været tre eller fire hvaler, men der var flere der svømmede omkring båden og en der kun var ganske få meter væk. I en times tid sejlede vi rundt og kiggede på pukkelhvalerne, før vi rettede kursen mod Marina Taina i Papeete. En rigtig god oplevelse og gjorde kun sejladsen endnu bedre.

I havn lagde vi først til ved tankstationen og fik fyldt op med diesel og benzin, herefter fortøjrede vi båden ved molen. Vi udnyttede at der var masser af ferskvand og fik spulet dækket. Vi endte dog med at være lige så våde som båden da der var nogen der havde svært ved at styre vandslangen…

Næste morgen stegte Anne-Sofie bacon og æg til os alle. Det var vores sidste aften med Anne-Sofie og Ken så vi tilberedte entrecote på grillen og Jens og Jonas lavede deres første bearnaise sovs som de lavede fra bunden. Det var et rigtig godt måltid og vi var alle meget imponerede over sovsen. Senere var det tid til at tage afsked med Ken og Anne-Sofie, der efter flere års sejlads overlader båden til Lars som kaptajn.

Vi glæder os til at fortsætte eventyret på egen hånd med Lars som den nye kaptajn.

Varme eventyr hilsner fra Tahiti

Charlotte