Orbits Rejsebrev – 5. – 11. juli. Wallis
Som bekendt ankom vi til Wallis i Wallis og Futuna søndag d. 5. juli i dejlig opklaring og sol. Vi ankrede op ved hovedbyen Mata Utu, og måtte vente til mandag med at få os clearet ind i landet. Alt skulle ud på dæk og tørre, så båden lignede et stort tørrestativ med lava lava i masten og madrasser på dækket, mens der blev gjort hovedrent.
Den stolte tunfanger lavede sushi af den friske tun, suppleret med Nicks grillede tunbøffer. Sjovt som gode gamle danske ristede løg klæder en sushirulle med tun, wasabi, rødkål, gulerødder og chilimayo. Og ikke nok med det - Christine forkælede os til søndagsmødet med bananpandekager, rejsebrevoplæsning og billeder fra uge 2.
Efter kaptajnen havde clearet os ind dagen efter, tog vi på recognisering og shopping i Mata Utu. Der blev provianteret lidt. Nutella-skibet var vist lige kommet i havn, der var i hvert fald Nutella alle vegne i det ene supermarked, så vi kunne glade få fyldt lageret op. Der blev også souvenir-shoppet lidt. Vi skulle købe for en bestemt sum for at bruge vores kort - Så er der jo ikke andet at gøre end at købe guldøreringe, t-shirts og tiki’er (små figurer som er polynesernes beskyttelsesånder), særligt når man også bliver budt på en vaskeægte fransk espresso i forretningen.
Det gamle gymnasie franske er kommet lidt på prøve. Wallis og Futuna er fortsat en del af Frankrig, og som franskmænd er bedst, skal man lede længe efter én, der taler lidt engelsk. Med lidt vrøvle fransk og fagter lykkes det fint alligevel. Wallisianerne er tydeligt et andet folk end på Samoa. De er ikke helt ligeså smukke, måske fordi de er lidt mere mixet med europæere? Men mange bærer smukke, friske, duftende blomsterkranse – Både mænd og kvinder – Og de vinker og hilser alle sammen på en meget imødekommende måde (Ret ulig deres ”landsmænd” i Europa). Egentligt er Wallis stadig kongedømmet Uvea, men hele den politiske magt ligger i Frankrig. Og her kører da også en del Peugeot’er og Renault’er. Generelt er de vist lidt rigere, at dømme ud fra deres huse og supermarkeder.
Den slags paradisiske sandstrande vidner om koraller, og koraller vidner om fede dyk og vilde snorkelture. Og det er i høj grad hvad ugen er fløjet afsted med. Undertegnede er i dag blevet Advanced PADI diver, under kyndig instruktion af Jonas. Nick er også godt i gang med Dive Masteren og har lavet prøver og Christine er i lære som dinghy driver, så vi på sigt kan være ude allesammen sammen og alle 4 dykkere kan hoppe i vandet.
Navigations-, nat-, Peak Performance Buoyancy, dybde- og strømdyk er gennemført med spændende orme-monstre, skildpadder, eagle rays og kronen på Wallis dykkene indtil videre – en stor Manta ray der svømmede lige hen mod os og dykkede ned, som for lige at give os en ekstra oplevelse. Den får dog stærk konkurrencen med natdykket, som, med alle lygter slukket, var et stort undervandsunivers af glimtende morild, der dansede til alle vores bevægelser. Det er også en oplevelse, der går lige i lykkecentret! 
Fantastiske, farverige koralrevsnorkelture, spændende vandretur rundt om øen (fandt en intakt Nautilus skal. Simon, vores biolog in spe, ærgrer sig stadig over, at det ikke var ham der fandt den…), ’banesvømning’ rundt om Orbit, Dinghy og kajakker, morgenyoga på fordækket, en lur i køjen, ferske regnvejrsbade, læsning af div. PADI-, fag- og skønlitteratur, armhævninger i soltaget, arbejde på vores tan, kajakture, og lidt hygge-pjække-dag når det regner – Det er i store træk, hvad dagene ellers flyver afsted med. Vi lever det hårde sejlerliv… Tidligt op og tidligt i seng, trætte og mætte.
Endelig - for lige at gøre jer alle misundelige – Så skal I høre om vores picnic-tur. Nick havde maddag, han pakkede picnickurven og så tog vi ind på stranden, og solede, fandt smukke skaller og tusindvis af sjove eremitkrabber, imens kaptajnen sørgede for et flot bål. Aftensmaden blev spist i bålets skær, efterfulgt af snobrød og ristede marshmellows til dessert. Den eneste lille ”slange” i Paradis, var krabberne, der var så store og nærgående, så de stjal vores tomme dåser og holdt os på stikkerne. Vi tøffede stille hjem til Orbit under en himmel med flere stjerner end jeg troede eksisterede.
Tak af hjertet til Orbit og Wallis for en uge med oplevelser som vi sent glemmer. Den kommende uge byder på lidt mere dyk og så sætter vi snart kursen mod Tuvalu, men først efter Wallis har fejret Bastilledag (Frankrigs nationaldag d. 14. juli) og sunget med på Marseillesen.
Ohøj og palmesus på vegne af kaptajnen og besætningen - Christina
Ingen kommentarer:
Send en kommentar