tirsdag den 30. april 2013

23.03.13 - Nana's rejsebrev: Sorol – et naturparadis uden lige


D. 5 marts var der afgang mod øgruppen Sorol, og efter knap fem dages sejlads og en rimelig hård sø, nåede Orbit sit mål. Sorols palmer og hvide sandstrande bød det glade crew velkommen. Men Sorol har budt på meget mere end palmer og sandstrande, for naturrigdommen på denne atol er næsten ubeskrivelig. Men her gøres et forsøg… 

Havskildpadder i hobetal, endda havskildpadder der ligger i overfladen og har gang i et parringsagt. Med snorkel kan man komme helt tæt på og opleve denne bemærkelsesværdige situation, ellers hilser de mange skildpadder nysgerrigt på når vi dykker. Hajer, hajer, og flere hajer...grey reef sharks, white tip og black tip. I starten var det for nogen af os (bl.a. undertegnet) noget angstprovokerende, at de selv på en lille snorklingtur skal dukke op lige foran næsen på én, men efter noget tid er angsten erstattet med en fascination af dette smukke rovdyr. Når man ligger og kæmper med strøm, boyancy eller en maske der dugger, og dette dyr kommer svømmende forbi (mod strømmen) med en fuldkommen ro, en utrolig elegance og en muskulatur, der kun kan imponere, kan man ikke andet end at nyde synet…ret fantastisk.

Efter nogle dage på Sorol fik Orbit sat sejl i dykningen. Højdepunktet for mange af os, var da Kaptajn Ken spottede et dykkersight uden lige. På kanten af revet, ydersiden, med udsigt til det store blå og med koraller og et lieben som kun ses i akvarier. Stimer af Big Eyed Jacks, Rainbow Runners, 30 Grey Reef Sharks, gerne nogle skildpadder og koraller der ved nærmere eftersyn er helt fyldt med Anthias (små gule og lilla fisk – ca. 3cm). Alle dykkere måtte huje, da vi efter 50 minutter på 23meter nåede overfladen… og det fortsætter for udover ovenstående har vi mødt grindehvaler, delfiner, en ø der er beboede af diverse fugle – en oplevelse der både minder om Hitchcocks ”Fuglene” og samtidig giver én gåsehud over fuglenes skønhed og overvældende antal, tonsvis af eremitkrebs, spotted eagle rays, øgle lignende leguaner og meget mere…Altså næsten mere end vi har kunne fordøje.

Roen har også lagt sig over crewet. Kajakkerne bliver flittigt taget i brug, et slag whist eller Risk bliver nydt og diverse kreative madretter bliver anrettet. Yoga på strandbredden, en overnatning i telt, solnedgang med en øllemad i hånden, ”Vi, de druknede”, en friskfanget fisk på grillen og uhhhhh hvor er det mega lækkert det her.

I morgen går turen mod Woleai, en ø ingen ombord har oplevet, så det er både med spænding og tristhed vi forlader paradiset Sorol.