Jeg har aldrig før været et sted, hvor kvinderne går rundt
med bare bryster og mændene I lændeklæder.
Eller et sted hvor man bor I
palmehytter og i princippet ikke har brug for penge. Et sted hvor besøgende får
blomsterkranse på hovedet og om halsen hver gang man møder de lokale. Jeg har
heller aldrig været et sted hvor gæstfriheden har været så stor.
Efter to uger I naturoplevelsernes paradis tog vi afsked med
Sorol og havde så to en halv dages hård sejlads før vi var fremme ved Woleai
sent om aftenen den 25. marts. Sejladsen var præget af modvind, dumme bølger,
søsyge og generelt lave energiniveauer – lige bortset fra det tidspunkt hvor
der blev skreget “FISK” og vi fik en 8 kg mahi-mahi på 123 cm ombord. Det var
min tur til at være den der haler I land og det er den første og største fisk
jeg har fanget siden for længe siden. Jeg var stolt! Fremme ved Woleai omkring
midnat var vi alle trætte og nød at gå I seng I en nogenlunde vandret seng. Kl 6.30
(lidt for tidligt) næste morgen blev der kaldt over radioen og vi blev budt
velkommen af Tommy, som skulle vise sig at være meget glad for radiokontakt.
Ken besøgte den blinde høvding og vi fik tilladelse til at være på Woleai.
Dagen gik med arbejde på båden og blev afsluttet med fiskefest I form af mahi-mahi
sushi til den helt store guldmedalje. Vi inviterede naboer fra båden Hawkeye
ombord – to herrer, Matt og John på henholdsvis 69 og ca. 75 år. Matt med stolt
tilknytning til et nudist-resort I Californien og britiske John som er
indbegrebet på en garvet sømand med stort hvidt skæg, iført Hawaiiskjorte og
fuld af gode historier.
De følgende dage på Woleai bød blandt andet på rundvisning
på hovedøen som består af 5 landsbyer med ca 100 indbyggere I hver. Der er
kirke, folkeskole, gymnasie, generatorstation som har øens eneste bil, kvindecenter
og mændende har et hus I hver landsby. Hver dag mødes mændende I deres landsbys
“mens circle”og traditionelt har det været for at tale om hvad der skal ske den
følgende dag, men konceptet kaldes også “drinking circle”, hvilket nok er et mere
passende navn. De drikker kokosbrændevin og sludrer. Lokale kvinder ikke må
være med, men fremmede kvinder må godt, så det var vi. De fleste er gode til
engelsk så der var god mulighed for at høre om det lokale liv og traditioner og
der faldt ægteskabstilbud af her og der. Vi besøgte også nogle af de smukke
nabo-øer og dykkede I og udenfor lagunen. Woleai viste sig at være noget af et
trafikalt knudepunkt. Udover Hawkeye og Orbit ankom belgiske Donna og en tysk
katemaran. Alle vi sejlere var på Woleai til påske hvilket var en stor
oplevelse. Foruden messe I kirken og optog på “hovedgaden” var påskesøndag den
helt store dag, hvor vi sammen med resten af øens befolkning samledes ved
plænen (ja, af græs, som håndklippes med saks) foran kirken. Her var der
optrædender af forskellig art fra hver af de fem landsbyer. Både mænd, kvinder
og børn optrådte med sang og dans.
Vi blev bedt om at komme med et indslag og
vi bød ind med underholdning I form af at synge “Der er et yndigt land” og danse
boogie woogie med børnene. Vi blev også budt op til dans med de lokale. Lange
lemmer, lyst hår og manglende kendskab til lokal dans var hylende morsomt,
åbenbart. Stor success. I forbindelse med højtidligheder såsom påske slagter de
lokale nogle af øens grise og de var søde og delte med os. Vi fik både grillet
gris, brødfrugt og tarorod. Blomster blev vi også dækket af I løbet af dagen.
Det var fantastisk at få lov til at være med I de lokale festligheder, som tydeligvis
var DERES fest. Gavmildheden ville ingen ende tage og I løbet af de 8 dage vi
var på Woleai fik vi foræret både grisekød, brødfrugt tilberedt på forskellige
måder, kokosnødder, bønner og bananklaser.
Ved nærmere eftertanke var kontrasterne store på Woleai. På
en smuk tropestrand stod to store japanske kanoner som efterladenskaber fra
anden verdenskrig. Det er svært at forene krig med et så idyllisk sted som
Woleai. På øens skole passerede vi klasselokaler, hvor lærerinden stod med bare
bryster I lava-lava og underviste mens der på kontoret stod splinternye
mac-computere. Traditionel påskedans blev opført af unge som gamle, de unge med
Venga Boys som soundtrack over stereoanlægget mens de gamle klappede og sang.
Det var interessant at opleve et samfund hvor man på så
mange måder lever traditionelt og samtidig spørger om vi har nogle film med som
de kan få over på deres computere. Befolkningen er påvirket af verden udenfor
og drager ud for at uddanne sig eller arbejde. Men mange vender tilbage – som
skoleinspektøren sagde, han kunne ikke lide Guam, der skulle man jo bruge
penge. Woleai var et dejligt sted!
/Katrine
Fra Woleai gik turen 140 sømil imod Elato. Efter kort tid på havet begyndte regnen. Orbit var sejlet ud
I et enormt lavtryk som passerede hen over os i løbet af de følgende 30 timer.
Samtlige vagter bød på gennemblødte styrmænd og forskudtede bagvagter. Det
lyder umiddelbart ikke som en fornøjelsestur, men bagsiden af dette lavtryk
betød at Orbit for første gang på dette togt sejlede i fuld medvind. Regnen
blev derfor suppleret med store smil og hastighedsrekorder. Efter 2 dage kom vi
om aftenen frem til Elato, og brugte natten på at cirkle rundt om øen for at
vente på sollys til at komme igennem indsejlingen. Morgenstunden havde fisk i
mund, og der blev for første gang på dette togt hevet en stor tun op.
På trods af den lidt mere
tilbagetrukne facon var der massere af gode opleveler sammen med de lokale.
Især blev det i lidt højere grad end på Woleai muligt at få snakket med nogle
af kvinderne på øen. Vi blev inviteret indenfor i værkstedet hvor der blev
produceret de lokale skørter Lava lava og kvinderne viste ivrigt udvalget frem.
Den fristelse blev for meget for dele af besætningen (i høj grad sammenfaldende
med skalle entusiasterne) som erhvervede sig op til flere af de farvestrålende
skørter. Interaktionen med mændene foregik oftest lidt senere på eftermiddagen
eller hen på aftenen hvor de var på vej hjem fra fisketure. Her blev der
handlet med frisk fisk og rom til glæde for både køber og sælger. Med Elato er
Orbit halvvejs på togtet og alligevel bliver der holdt et højt kulinarisk
niveau. Friske fiskefrikadeller med
remulade, sushi, bananer stegt i brun sukker og kanel mm. Bare fordi man har været
væk fra større havne i over 1 måned, behøver der ikke at mangle noget.
Halvvejsdagen blev fejret på behørig vis med rom, minder om oplevelserne der
har været, forhåbninger til resten af togtet og den obligatoriske snak om hvad
det første der skal købes i Danmark ved hjemkost er.
