fredag den 11. marts 2016

03.03.2016 Dykning og fødselsdagsfejring på Palau

Uge 2: 
Efter vores to Open Water aspiranter, bedre kendt som B.S og Simone blev færdige med deres kursus dyk kastede vi, os andre fra Advanced, anker tidligt en tirsdag morgen allerførst i marts. Dagen begyndte med et puf fra kaptajnen kl. lidt over seks. Det skulle så vise sig at det var den bedst tænkelig måde at starte dagen på. Kasper, den ukronede barista, var dog også denne gang lidt utilfreds med at der ikke var kaffe to-go klar til dinghi turen. Revet ved Sandbar skulle vise sig fra sin frodige side og aflevere små gaver som 8-9 revhajer (både grey og et par hvidtippede der lå og slappede af på bunden. Men hvem tæller?  
Efter et par dage væk fra civilisationen slap fersk kød også op og Jonas insisterede derfor på at eftermiddage skulle bruges med harpun og snorkling for at skaffe lidt fisk til besætningen om aftenen. Jeg tilsluttede mig hurtigt projektet for at få lidt vand under kølen. Der gik næppe 15 min og så var den første fisk harpuneret på flotteste vis af den unge rookie jæger. Med en fisk på krogen, var gå på modet højt og 5 fisk og 3 timer senere var kaptajnen også tilfreds. Fiskene blev drysset med lidt salt og citron og ellers lagt på grillen. En dag som på alle måder stod i havets tegn og smil hos besætningen. 
Sidste chance for at indløse Jellyfish Lake permits blev brugt og det skulle vise sig at være turen og de 50 $ værd. Søen er fyldt med jellyfish som med tiden har mistet deres fangetråde og derfor er fuldstændig harmløse. For at undgå de værste asiatiske turistbåde stod vi igen tidligt op og havde søen for os selv. B.S ledte selvfølgelig svømmeturen ud midt ud i søen, hvilket krævede en del mod fra både Emma og jeg som var lidt nervøse for arrangementet. Men efter lidt tilvænning fik alle betragtet og blitzet lidt billeder af fænomenet og der blev sat kurs mod Orbit for at nå dagens næste dyk. Sandbar blev igen besøgt af alle tøserne og ledt og under opsyn af saltvands høvdingen Jonas. 
Dykket bød på en tapas af alt for mange triggerfisk, en blæksprutte og 15 min med en nysgerrig skildpadde. Det er åbentbart noget nemmere at vinde lotteriet på Palau. 

Jonas' fødselsdag d. 3 marts blev indledt med et morgendyk med Sille som ny dinghy driver og i mellemtiden på båden blev der flippet pandekager og lagt sidste hånd på et gavekort til følelsesdagsbarnet. Med glade maver drog Emma, Simon og B.S ud på et Advanced dybdedyk med æg, matematik og colaflasker. 
Eftermiddagen blev spenderet på en lille strand i lagoonen hvor alle deltog i forskellige opgaver som bål, pindesnitning til snobrød, og harpunering. Denne gang havde vi dog lært af vores forrige survivor eventyr og var nu udstyret med musik, skumfiduser, øl og whisky. Badet i eftermiddagssolen skaffede 
Kasper den første soldier fisk til aftensmaden og senere kom kaptajnen svømmende  ind med yderligere hele 4 fisk til bålet. B.S, som den dyreven han er, besluttede sig for ikke at ramme de fisk han sigtede efter. Vi håber på at vi fik fejret Jonas med maner, den fik i hvert fald så hatten passede. Dagen derpå var det mest konstruktive i hvert fald diskussioner om hvorledes det kunne være muligt at få leveret pizza eller burgerer ud i lagoonen.

mandag den 7. marts 2016

25.02.2016 Rock Islands tur-retur, rejsebrev af Simone

Rejsebrev uge 1: Rock Islands tur-retur

Det nye crew ankom til Orbit den 18. Marts. Orbit lå i den lille bugt, med det blå hav og de grønne klippeøer ud for dykkercenteret Sam's Tours. De første par dage blev brugt på at lære hinanden at kende. Denne gang er vi 7 mennesker på båden. Kaptajnen Jonas, Sille (som også var med på sidste togt), Christian, Christine, Simone, Emma og Kasper. 
Vi gik hurtigt i gang med dykning og Christian og Simone begyndte på Open Water. De andre var inde og udforske Chandelier Cave og Kasper og Sille var på natdyk ude på vraget. 











Den 22. marts gjorde vi båden klar og satte kurs ud i det blå mod Rock Islands. Vi nåede ud af bugten og sejlede det meste af turen for genua, men da vi ville lægge for anker ude ved øerne svigtede motoren os. Den var død, uden mulighed for genoplivning. Hurtigt fik vi spændt dinghyen op på siden af båden og fik manøvreret ind med motorkraften fra den. Dagen efter sejlede vi tilbage til Sams igen. Stadig for dinghy. Det er ikke noget der giver meget sejlerrespekt og folkene ude på de store Katamaraner kiggede da også noget på os.
For at få gang i eventyret bestilte vi på Sams en kano tur med overnatning. Det er en pige der hedder Jene der står for det. Hun fik os booket ind og lovede at hente os næste morgen kl. 07.45. Næste morgen kom Jene ræsende ind på Sams i en gammel hvid van. Hun skulle kører os hen til supermarkedet og derefter til kajakkerne. På vejen ville hun tage en lille bitte smutvej der ville sparre os ca. 3,5 sekund. På vej ind over vejen hamre hun ned i et mindst 25 cm dybt hul og hjulet eksploderer. Dækket er flækket ned gennem midten. Det er heldigvis lige foran Korors mekaniker, der hører vores lille uheld og kommer ud og skifter vores dæk for 10$ og en cigaret. Det var en gratis tur med Palau Adventures. 
Vores kajak tur er helt utrolig smuk. Christian aka. B.S. står for kortet og ruten. Vi er selvfølgelig væk efter sådan ca. 20 minutter. Det lykkes os at finde de grotter der er markeret på kortet og efter et par timer kommer Mac the sexy exotic Kajac Guide padlende efter os og får forklaret os at nu skal vi altså tage ud til Turtle Poop Island inden det bliver lavvande. Det er lidt besværligt eftersom Sille og Christine skal zig zagge hele vejen men det lykkes os at komme ud til vores øde ø hvor vi skal overnatte.
Vi er tydeligvis totalt newbs til det her survival noget for vi har hverken medbragt øl, musik eller spil. Til gengæld har vi pølser, pølsebrød og marshmellows. Om natten bliver Sille syg og vi er ude i nogle vilde planer om at kajakke tilbage i mørket, lave røgsignaler og chartret helikoptere. Heldigvis har vi læge-Emma med der kan konstatere at det ikke er noget akut og at det kan klares med en panodil. 
Næste morgen padler vi tilbage og efter et langt varmt bad tager vi i byen på det lokale diskotek/restaurent/bar Taj. Her får vi pina coladas, mojitos, tequila og B.S. får en fin pink Singapore Sling med paraply og det hele. Til stor fornøjelse for servitricerne og os andre. Her på Palau lukker alle bare kl 02. En regel vi ikke umiddelbart kan forstå efter 6-8 drinks. Vi bliver læsset ind i barens shuttle bil og kørt tilbage til Sam's. Halvvejs beslutter Sille at baren har glemt at give hende hendes dankort tilbage. Vi vender kareten og kører tilbage til et helt lukket og mørkt Taj hvor Sille så finder sit kort øverst i sin taske. 
Næste morgen gør vi båden klar og igen skinner vores uvidenhed igennem. Det er lidt hårdt med tømmermænd. Vi sætter endnu engang  kursen mod det forjættede land Rock Islands.

Mange hilsner

Sille, Christine, B.S, Jonas, Emma, Kasper og  Simone