Søndag var vi til brunch, hvor vi spiste alt hvad vi kunne rumme. Stedet var MIR (Marshall Islands Ressort) og buffeten bestod bl.a. af pandekager, vafler og frugt. Vi trillede tilbage til Orbit, og i smug stablede gasterne et suprise party på benene. Jonas havde nemlig været kaptajn på Orbit i 200 dage og det skulle fejres. Der blev pyntet op med palmeblade papirhjerter og –fisk. Alle fik tildelt en papirhat. Efter festmåltidet fik kaptajnen gaver. Han fik en blå elastik til skægget, en tatovering (et anker på underarmen), en klap for øjet og sidst men ikke mindst en kæmpe lakridspibe. Det hele rundedes af med et spil bingo, hvor Stine måtte melde fra pga. søsyge, da vi grundet vejret sad nede i den varme gyngende salon. Jeg vandt gevinsterne på 1 og 3 rækker og Rie tog fuld plade. Det viste sig dog, at jeg havde vundet fuld plade, hvis det ikke havde været fordi oplæseren råbte tallene op i sådan en hulens fart grundet et par stykker med søsyge. Præmierne var en pose slik, knæklys og en talende kuglepen, der desværre ikke kunne sige så meget.
Mandag sen aften rev Larrys båd sig løs fra sin mooring. Jonas, Niklas og jeg hoppede hurtigt i dinghien for at hjælpe. Heldigvis drev Larry ikke ind i andre både. Vi fik ankeret i, men på daværende tidspunkt var båden for tæt på Potin (en katamaran). Vi fik fat i havnepolitiet, så de kunne trække Larrys båd hen på Potins plads, mens Potin måtte rykke hen til en anden mooring syd for havnen. Hele operationen varede til midnat, og vi blev lidt kolde, men det var fedt at kunne hjælpe. Vi blev ellers afbrudt i et spil davosajas om den sidste cookie.
Tirsdag stod på basket med nogle lokale unge. Bagefter tog vi på Tide Table og så Kansas City Chives mod Green Bay Packers. Packers vandt 38-28.
Torsdag lidt i frokost vendte jeg tilbage til Tide Table efter at have købt internet til mobilen. Her stødte jeg på Stine som den eneste. I hendes øjne kunne jeg se, at der var noget galt. Det viste sig at Niklas aldrig nåede ud til Orbit efter at have sat og os af i havnen. Dinghiens påhængsmotor gik ud og kunne godt starte igen, men gik ud så snart den blev sat i gear. Så Niklas drev ind i havnens losseplads, hvor der var nogle flinke havnearbejdere, der hjalp med at få bugseret Dinghyfætter op på en lille strand midt på lossepladsen. Og dér fandt jeg Niklas. Så var vi to på lossepladsen. Lidt efter dukkede Stine og Rie op, og vi fik Dinghyfætter i vandet og startet motoren. Niklas kunne lige præcis sejle tilbage i havn før motoren gik ud igen. Jeg tog med Niklas ud på Orbit, og vi spiste frokost. Den stod på Orbit’s nye hoffret lune makrelmadder, eller noget der kunne minde om det.
Efter den noget specielle frokost hentede vi de andre, men mekanikeren dukkede ikke op som aftalt. Mens vi stod på havnemolen og ventede kom en regnbyge af en anden verden og selvfølgelig stod vinduerne ude på Orbit pivåbne, men trods masser regn ingen skade sket. Aftenen bød på hjerterfri og davosajas, og sluttede af med et sjovt indslag fra Stine og Sofies side. Det gik ud på at Stine under Sofies instruktioner skulle rede Niklas og Ries seng i salonen i blinde.
Fredag morgen tog Stine, Sofie og jeg på pandekage-run. Alt gik vel lige indtil vi skulle ud til Orbit igen. Så ville motoren ikke starte. Heldigvis kunne Stine vha. sin charme få en af fiskerbådenes badekarformede motorfartøjer til at trække os ud til Orbit. Så blev der ellers lavet pandekager, og det var ikke i hvilken som helst anledning. Drengene havde nemlig vundet en storsejr i davosajas. Så det skulle fejres med pandekager. Denne nat var det kun Jonas og jeg, der overnattede på Orbit. Resten af besætningen tog en nat på Ressortet. Lørdag aften gik Stine, Sofie og jeg en tur, hvor vi så dans, hørte livemusik og overværede en basketkamp mellem to af atollerne fra Marshall Islands. Endvidere skulle personalet på Tide Table holde afskedsfest for deres manager.
