mandag den 28. oktober 2013

2013.09.13 - Sydhavets Samoa, af Signe

Så lød startskuddet langt om længe! Da jeg stod op søndag den 1.9.13 var det med en summen i kroppen og sommerfugle så store som elefanter i maven. Hver en celle i min krop var klar over, at det var nu, at mit livs eventyr begyndte. Efter to et halvt døgns flyrejse landede jeg lettere desorienteret og meget jetlaged i Samoas Internationale lufthavn. Jeg ved ikke om det skyldes jetlag, men jeg havde i hvert fald ikke nået at registrerer, at jeg nu befandt mig i troperne. Så da jeg steg ud af flyveren var det iført tyk uld bluse, uldne strømper, gummisko og tørklæde - hold da helt op hvor var det bare varmt!!!

Efter en større klimatisk tilpasning for mit vedkommende kunne eventyret for alvor begynde, og hvilket sted at tage på eventyr! Halvvejs mellem New Zealand og Hawaii, lige før datolinjen krydses ligger sydhavsperlen Samoa i al sin eksotiske frodighed. Øen har høje vulkanske bjerge dækket med frodig, farverig regnskov, smukt turkisblåt hav, vilde forrevne klippekyster og en aura af eventyr og mystik som hviler over stedet. Alt indbyder til at tage på opdagelse på denne enestående ø - hvilket også var det vi gjorde.

Efter et par dage med praktisk arbejde på båden og proviantering til den helt store guldmedalje, besluttede Sami, Jonatan, Annne Sofie og jeg os for at tage ud at se øen. Den berømte forfatter Robert Lewis Stevenson som bl.a. har skrevet romanerne "Skatteøen" og "Dr. Jekyll and Mister Hyde", boede de sidste år af sit liv på Samoa. I dag er hans hus blevet omdannet til museum, og på toppen af et af bjergene på øen ligger han begravet i en grav, der er være en konge værdig. Så hvilket bedre sted at starte turen end der. Robert Lewis Stevenson kæmpede for Samoa og befolkningens frihed. Denne kamp var han med til at vinde og dette har resulteret i, at han den dag i dag spiller en central rolle i øens historie, og dette er også en af grundene til, at hans minde er så velbevaret.

Vi tog en taxa op af bjerget til Robert Lewis Stevensons hus og hvilket syn vi blev mødt af! Inde i den smukkeste have fyldt med palmer, eksotiske buske og smukke, farverige blomster lå den flotteste hvide villa i kolonial stil. Man blev med et´ henkastet til en anden tid, og mens vi fik en rundvisning af huset, kunne jeg næsten fornemme hvordan Robert Lewis Stevenson og hans familie havde levet og åndet i rummene, hvordan de må have siddet til fine middagsselskaber i den store selskabsstue, drukket rom, røget cigarer og spillet skak i herreværelset, hvordan John Silver, Mister Hyde og alle de andre blev vækket til live i arbejdsværelset - det var en fantastisk oplevelse.
Efter en rundtur i huset besluttede vi os for at vandre op ad bjerget og aflægge Mr. Stevensosns grav et besøg. Der var to mulige ruter op til graven - den korte og den lange. Jeg valgte i al min naivitet og uvidenhed om vandring den korte rute i håb om, at den var noget nemmere og knap så hård for mine akademiker-slappe ben. Men jeg skal da lige love for, at jeg fik mig en overraskelse og brat opvågning!
Efter en kort fælles vandretur med de andre, begav Sami og jeg os ud på den tur, jeg senere skulle finde ud af havde stigninger som må have ligheder med dem på Mount Everrest! Den første del af turen gik godt, udsigten var fantastisk, den omgivende natur var omend muligt endnu mere fantastisk og jeg gik rundt med en indre følelse af at være Charles Darwin eller Christopher Columbus på opdagelse og eventyr - en lykkefølelse vil jeg næsten kalde det. Efter 10 minutters gang begyndte mine ben så småt at syre til, og efter endnu 10 minutters gang, en passage af kæmpe nedfaldene træer og klatring op af nærmest lodrette mudderskrænter var lykkefølelsen knap så nær mere. Den var blevet erstattet en dunken i ørerne, blodsmag i munden, brændende lægmuskler og et inderligt ønske om, at det forbandede bjerg dog bare havde været på højde med himmelbjerget! Trods Samis ihærdige forsøg på, at få mig til at glemme de fysiske udfordringer, var jeg lige ved at vende om. 5 minutter efter nåede vi toppen. Hvilken lettelse og efter en kold Sprit og 5 minutter til at trække vejret i - hvilken fantastisk følelse at nå toppe!!!

Efter toppen af bjerget var besejret gik turen ned af bjerget gennem et knap så stejlt og noget mere fremkommeligt terræn - dejligt. På turen ned mod havnen gik vi forbi en kirke, og inden vi fik set os om, var vi blevet inviteret på kold kokosnødsaft og hjemmelavede scones af præstefruen og præsten. Afamasaga Mautofu Fuimaono og hans hustru var utrolig søde. De fortalte os om deres familie og hvordan de var kommet tilbage til Samoa efter flere år i udlandet. En rigtig sjov og anderledes oplevelse.

De næste par dage stod også i oplevelsens tegn. Vi var blandt andet ude at svømme i et virkelig smukt vandfald, midt ude i jungle. Det var også en helt fantastisk, unik og næsten surrealistisk oplevelse. Tænk en gang at få lov til at opleve alle disse fantastiske ting!

Efter næsten to uger på Samoa blev fortøjningerne kastet og kursen blev sat mod Niue sydøst for Samoa. De første par dages sejlads var hård med store bølger og en del vind, men hvor var det fantastisk langt om længe at have vand under kølen og horisonten foran med utallige eventyr og muligheder ventende lige på den anden side. Nu er vi efter fire dages sejlads ankommet til Niue, hvor nye eventyr venter! Stay tooned :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar