Solnedgangen, der farver himlen rød, forvandler dagens grønne palmer til sorte silhuetter, nattens stjerner der blinker blidt, månens elegante lys der spejler sig i havet, fuglene der har sunget hele dagen hvisker godnat og cikaderne overtager fulgenes sang og gør det til sin egen vuggevise. Alt dette gør stillehavsnætterne til noget af det mest romantiske jeg længe har oplevet.
Ved dagslys ses havets mange fantaster: Mahi mahi fisk jager
flyvefisk, som tidligere på dagen har suset over havets overflade for at genere
trætte fugle der lå og hvilede, så de måtte lette. Havets hurtigste fisk, Mr.
Sailfish, springer op af havet ikke langt fra os, men naturligvis uden at falde
for vores dumme fiskestang, som den i øvrigt med sin selvsikkerhed er ret
sikker på at komme fri af, hvis den endelig skulle få lyst til at bide på. En
enlig mantaray svømmer stille rundt og finder dagens føde i overfladen, så tæt
på at vi kan side på båden og iagttage den, et fantastisk syn. Når vi sejler
følger legesyge delfinder efter mens de springer og udstøder sjove skrig foran
båden. En af havets kæmper har også valgt at give sig til kende – i alt seks
spækhuggere (to unger og fire voksne) synet af en spækhugger der springer op af
vandet 10 meter fra båden, er intet mindre end en ubeskrivelig oplevelse. Dens
mange ton efterlader havet i en søjle, når den atter rammer overfladen, det er
et sjældent syn.
Havet giver mig ro til at tænke, mens en inspirerende vind
stille suser ind over mig i ny og næ. Det handler om alt fra job og bolig til
kostvaner. Det at være her ude, så langt fra ingenting, giver mig lyst til at
bo tættere på familien, måske lokke dem til at gå nogle ture sammen og nyde den
danske skov og strand, lige så meget som jeg nyder Stillehavet.
Til alle jer der hjemme: Jeg har det godt, nyder naturen og
glæder mig til at se jer alle sammen igen. Pas godt på jer selv og nyd vinteren
og julen for mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar