Det er svært at forklare for folk, der ikke har prøvet det. Svært at forklare, hvad det er der er så fængslende ved langturssejlads. Alverdens maleriske beskrivelser og farvestrålende fotos er bare ikke helt fyldestgørende, da det er en følelse i kroppen og i sjælen. Men jeg vil alligevel prøve at sætte et par ord på det.
For mit eget vedkommende er der mange aspekter i fascinationen, men altoverskyggende er frihedsfølelsen. På havet med vinden i håret omringet af magiske blå bølger, kan alt ske og alt lade sig gøre. Verden ligger for mine fødder og ingen begrænser mig. Jeg er fri.
En anden uvurderlig del af sejladsen, og som for mig er hele essensen, er det faktum at det får én til at glemme tid og sted. Man giver slip på telefonsignal, internetforbindelse, en travl kalender og arbejdsdagens stress og jag - man giver slip på at vide hvilken ugedag det er. For det er lige meget. Herude er det lige meget. Alle dage kan det samme. Alle dage er et eventyr der ligger og venter. Og dét er ret unikt. Jeg har rejst meget og det er ikke mange steder i verden jeg har oplevet en sådan oase. En sådan ro. En sådan mulighed for fordybelse og fokus. Og kombineret med et soundtrack af havets brusen og skvulpen, er det en ganske meditativ cocktail.
Personligt kan jeg slet ikke undgå at komme ned i gear og lade mig rive med af naturen når jeg sejler. Om dagen lader jeg mig opsluge af det spektakulære univers under havoverfladen, hvor jeg for alvor kan mærke den positive effekt af at være i et nyt element og om natten lader jeg mig bjergtage af den fortryllende stjernehimmel, så klar som man aldrig har set den før. Herude er der ingen ”støj” og ingen forstyrrende elementer. Selv ens døgnrytme justerer sig til at følge naturen. Vi står op med solen og går i seng med den. Det føles anderledes. Det føles naturligt. Det føles godt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar