En æra er forbi. I går holdt vi afskedefest for Orbit og Amazing, som højst sandsynligt alrig igen vil befinde sig side om side. I hvert tilfælde ikke med kaptajnerne Block Jakobsen bag roret. Om nogle dage skal Amazing nemlig sejle vestover mod Filippinerne, mens vi andre sætter kursen mod øst og det store blå ocean – Stillehavet.
Festen var, som det sig hør og bør, med overdådige mænger rom og cola, også kaldet sun downer, masser af glade folk og selvfølglig god stemning på de to skibe, som dannede rammen om begivenheden. 5 gaster fra Amazing afmønstrede sent om aftenen, og 3 nye kom til i løbet af dagen og aftenen. På den måde var det både en farvel- og en goddag-fest. Og når alt kommer til alt, så er det også den rette attitude på de to skibe. Ingen af brødrene Block Jakobsen var mærkbart vemodige, da de begge har sømandsblikket fast rette mod nye horisonter. I vanlig inspirerende stil holder de som altid fanen højt og ser med positive øjne mod, hvad fremtiden byder af spændende eventyr.
For at skrue tiden lidt tilbage, så ankom jeg på Orbit for omkring ti dage siden. I den forgangne periode har vi sejlet fra Koror på Palau og ned til de sydlige øer, hvor vi i det nye crew så småt er blevet fortrolige med båden, har dykket og påbegyndt kajak-kørekort, så vi rigtig kan komme tæt på naturen nede på vandoverfladen. Kajak-kørekortet, også kaldet EPP 1 & 2, har vist sig at være skide skægt at tage for os alle. Men hvem vil ikke også have det sjovt, når man kan ligge blandt Palaus storslåede øer og fugleliv i 30 grader varmt vand og øve skruerul sammen med en emminent underviser, som kun fokuserer på dig og din udvikling. Og som, ikke mindst, gør det svære lettere og deler dine sejre med stor entusiasme. Det er sgu da dejligt! Kan læring blive bedre og mere vedkommende?
Dykning, det må jeg ikke glemme at skrive om, her i mit første rejsebrev. Efter lige at have taget et enkelt dyk i Ulong Channel, hvor vi sådan lidt rutinemæssigt så adskillige hajer, en Hawkesbill Turtle og snesevis af spændende fisk og koraller, fortsatte Orbit sydpå til Omekang. Her lagde vi os for anker og sejlede næste morgen – meget tidligt – i dinghy’en gennem German Channel, hvor Orbit stikker for dybt til at kunne komme igennem, til Amazing, som lå for anker lige udenfor Palaus ringrev. På den måde kunne vi så bruge Amazing som base for dykningen på Blue Corner og i German Channel. Hvad kan jeg sige? Det var jo nogle helt emminente dyk. Og det sjove, det er, at man sådan lidt mister perspektivet, så det første dyk, hvor vi var fyr og flamme, trådte lidt i baggrunden, når nu man på det næste dyk oplevede noget, som var endnu mere fantastisk. På da nummer to af to med Amazing som base, dykkede vi for eksempel et meget smukt dyk på Blue Holes, hvor man starter med at dykke ned gennem nogle naturlige huller i revet, som man så kommer ud på i lidt under 30 meters dybde. Da vi kom op efter dykket, var vi alle sammen helt oppe at køre. På dyk nummer to, som var på revets plateau over Blue Corner, svømmede vi rundt inde i en stor stime Big Eye Jacks. Pludselig susede der en Giant Trevally ind i stimen efter en enkelt Jack, som lynhurtigt blev skildt ud. Jack’en strøg rundt og mod overfladen, hvor jagten blev taget op af 3 hajer. Alt dette lå vi og så på første parket, om man så må sige. Da vi kom op, kunne vi slet ikke få armene ned af bare begejstring. Dagens tredje dyk skulle så være på German Channel i håb om, at vi kunne få set nogle Manta Rays (i.e. Djævlerokker). Vi turde næsten ikke håbe, men efter at have ligget i vandet i et kvarterstid, så vi en enkelt Manta, som kom ud af det halvgrumsede vand, slog en koldbøtte foran os og forsvandt igen. Meget smukt og graciøst. Derefter fandt vi en stor stime Lunar Fusiliers, som vi lå midt iblandt, da to nye Mantas susede forbi lidt nedenfor. Heller ikke dårlligt, må man sige, men ikke tæt nok på til, at det var helt spektakulært. Det må man dog sige, at det næste var. For ud af de grumsede vande strøg tre rokker i formation, den ene over den anden over den tredje. De var mellem tre og fire meter i vingefang, og de underholdt os rundt regnet den næste halve time, hvor de strøj over og under os og slog koldbøtter lige foran næsen på os – som i røreafstand. Efter sådan et dyk blev de to forgangne næsten glemt, for det var jo en af de oplevelser med den store natur, som virkelige sidder følelsesmæssigt i kroppen. En i sandhed sublim oplevelse!
Nåh, nu må det vist være nok. Til mine trætte læsere kan jeg kun sige, at vi på tirsdag stikker stævnen østover mod de store vidder. I mellemtiden skal vi lige have provianteret, fikset nogle småting og ellers gjort os selv og det gode skib Orbit klar til to måneder uden kontakt til den ”civiliserde” verden. Og med det vil jeg sige ’god speed’ til alle jer derhjemme under kolder himmelstrøj.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar