2014.05.11 - Fra Hiva Oa til Nuku Hiva, Rejsebrev af Magnus

Kære alle

Så er vi her... to års vente tid og en masse hårudtrækkende eksamener senere og det hele er pludselig fucking fantastisk.

Modtagelse i lufthavnen, eller man skulle måske hellere sige, modtagelse på den enkelte landingsbane de havde valgt at placere strategisk smart (?) ovenpå et bjerg, med direkte nedgang, skulle bremserne svigte.

Ingen problemer! Vi nåede helt ned, og der var både flag og smil som velkomst.

Første projekt som gast på Orbit var indkøb i mega klassen. En nøje udvalgt købmand skulle tømmes, hvilket satte hele indehavernes familie og tilfældig mini lastbil i gang med at læsse og pakke dåsemad, pasta, mel, ris og ikke mindst 16 rammer cola.

Alle skibets rum, skabe, hylder og dunke blev fyldt op og bagefter var der ingen spor af det 130.000 franc dyre indkøb.

Som gaster på Orbit er der daglige pligter og gøre mål. Dagen starter med solen kl. 06, hvor der opsummeres på nattens temperatur, hvor meget båden har gynget i løbet af natten, samt moderat/ekstrem indsmøring med solcremé.

Vi er fra togtets start blevet spredt over forskellige dage, hvor vi på skift laver frokost, aftensmad, bager brød og gør rent. Men denne liste er vejledende og der er hurtigt nogle der hjælper med madlavning, opvask, gode idéer, eller hvis den mad-ansvarelige lige skal bruge en pause pågrund af temperaturen i køkkenet, har støt hoved eller foden på diverse hjørner eller dørkarme.

Det fungerer bare, moralen er høj og resulteret der af, vi har både fået pizza, oksesteg i ovnen og bøffer på grill, der er ingen smalle steder her, undtagen toilettet. Om aften sættes hjemmebiografen op (hvis computeren er blevet ladt op under sejlads) og de unge ser serier indtil alle sidder og nikker kl 21.

En tredje del af livet som gast på Orbit er sejladsen. Indtil videre har vi haft en sejlads på 11 timer og få på 6 timer. Sejladsen starter med klargøring og nedpakning af dykkergrej, vasketøj og vores teenagers forlagte egendele. Fiskestængerne gøres klar og der trækkes lod om rækkefølgen for hvem der for lov til at trække fisken ind (vi har dog ikke set skyggen/finnen af nogen som helst fisk indtil videre), tilsidst trækkes ankeret op og der sættes sejl hvis vinden er til det. Så er det bare at nyde solopgangen, samtidig med at man ikke afviger for meget fra kursen, udfordrende!

Langsomt som folk vågner af motorens larm eller skibets gyngen. For nogen bliver dagens første cola drukket og en snickers konsumeret, hvis det er rigtig tidligt, andre holder sig blot til den traditionelle havregrød.

Herefter er man som regel klar til at spotte springende delfiner, manta rays, fisk eller hvis man skulle være rigtig heldig hvaler. 

Ved ankomst til den nye ankerplads kravler skipper i masten og råber kommandoer omkring fart, motorens omdrejninger, dybden, hvor meget ankerkæde der skal ligges ud og hvornår. Alt sammen imens der bliver spottet  manta rays (rekorden er 11 stk. i en enkelt bugt) der ivrigt bliver forsøgt optaget med GoPro kamera. Når skibet er foranket er det tid til at dykke.

En frynsegode ved at være gast på Orbit er de 1-2 daglige dyk, der indtil videre ikke har været skuffende. En nærliggende pynt bliver studeret på søkort, eller af divemasteren lige inden vi tipper i vandet. Er der strøm?, spændende klippe formationer?, reltivt dybt og mange fisk?. OK tegnet gives og så er vi igang,altid som de eneste dykkere i miles omkreds. Så snart man er kommet under gælder det om at nyde de første manta rays, der næsten altid ligger under gummi båden og spiser. Derefter kommer store schools af diverse fisk og er sigten god spottes enkle rovfisk som Tun og Trevallys eller pågående revhajer, gerne flere af slagsen. Diversiteten er utrolig. Der kommunikeres via råb og skrig, banken af metal mod metal og ringen med klokker, alt skal spottes og dokumenteres med de 2-3 fuldt opladte GoPro kamera. Alt dette skal gøres mens man undgår giftige drage fisk, skorpion fisk, søpindsvin, 8 armede blæksprutter eller meter lange moraner. Alle der gemmer sig i huller og revner i revet, og bare næstudere os fra alle vinkler. Som regl er  safty stoppet på 5 meter den kedelige del af dykker, i hvertfald alle andre steder i verden, men her bliver vente tiden krydret med stadig flere og flere manta rays, stingrays eller stimer af fisk der søger sikkerhed omkring os.

Fx blevet safty stoppet i går (lørdag d. 10) det hidtil bedste, da vi blev undersøgt af 5-6 nygerige hammerhajer, der en ad gangen svømmede ned langs rækken. En række der hurtigt blev til en klump af dykkere med ryg mog ryg. Safty-sausagen sendes op og 40 minutter der er vel udnyttet er ovre. Historier og high-fives starter allerede i overfladen og overdøves ikke en gang af kompressorens larmen når tankende skal fyldes til næte dyk. ”- så du hajen og hvor tæt på den var”, ”- jeg talte 13  eagels rays, - jeg så 17!”

”- Hvorfor kiggede du ikke da jeg bankede, der var 2 hajer lige under dig? - fordi der var én over mit hoved jeg lige skulle holde øje med”. Dykningen er for vild og efter sigende skulle det næsten kun blive bedre, utroligt nok.