Ved dette rejsebrevs begyndelse befinder S/Y Orbit sig fortsat i idylliske Haahopu Bay på det nordvestlige Nuku Hiva i godt selskab med S/Y Havana. Dagen efter det fælles snobrødsbål på stranden (forrige rejsebrev) bruger vi én dag mere på dykning i Haahopu inklusiv et fænomenalt natdyk, hvor et helt nyt sæt af sære skabninger tog over fra dagens beboere. Og at komme til overfladen til en stjerneklar himmel og grøn biolumiscence i vandet er også en helt speciel oplevelse og perfekt afslutning på et godt dyk. I løbet af natten slår vinden over i en mere nordlige retning, så de lange stillehavsbølger begynder at nå ind i Haahopu Bay. Ophold på begge sejlskibe bliver en mere urolig fornøjelse, og efter et afrundende dyk på klipperne om Haahopu klargøres Orbit til sejlads, og tæt fulgt af Havana sejler vi sydpå langs Nuku Hivas vestkyst til Baie Marquisienne. Denne bugt er knap så beskyttet som Haahopu, men væsentligt mere frodig og med udsigt til en tætbegroet flodkløft flankeret af majestætiske bjergrygge.
Ca. 1 sm syd for for Baie Marquisienne er et særligt eftertragtet dykkerspot, Matateteiko, som vi i fællesskab med Havana og med Kens kyndige erfaring fra området begynder at udforske dagen efter. Her kommer fordelen ved at være to sejlskibe til rette, da dykker-entusiaster på tværs af besætningerne går ombord på Orbit, mens øvrige kan benytte sig af Havana. Orbit sejler som fremskudt live-aboard til Matateteiko, mens Havana bliver liggende i Baie Marquisienne. Dykning på Matateteiko er en helt ny oplevelse i forhold til Haahopu med større dybder og mere omfattende klippeformationer og huler. Derudover har området langt flere stimer af fisk fritsvømmende om klipperne, og også flere hajer inklusive de sky scalloped hammerhead. Desuden er en dyb hule hjem for en flok nærgående langustere og soldier fish, som supplerer de i forvejen imponerende dyk om klippeformationerne. Josefine, Mads, Sabine og Nicklas begynder PADI deep-diver speciality, som giver adgang til sandbunden ud for klipperne, hvor tætte horder af neon-gule blue-striped snappers omslutter dykkerne. Med så positiv en dykkeroplevelse og den praktiske fordel ved at have Orbit som forsyningsskib lige i nærheden af dykket, gentager besætningerne succesen dagen efter med endnu en Matateteiko-dykkerdag.
Efter to dage med intens dykning og mæt af undervandsindtryk bruger vi to dage på aktiviteter og afslapning over vandet i Baie Marquisienne. Nicklas, Sabine og Mads svømmer ad flere omgange i land på stenstranden og udforsker kløftens bjergsider og plateauer, der giver en fantastisk udsigt over bugten, kystlinjen og det indre af Nuku Hiva. Marquesas øernes vulkanske forhistorie er tydelig på vej igennem det skiftende terræn fra kløftens tætbegroede flodsenge over frodige plateauer til de golde ridges. Derudover fortsættes kajaktræning påbegyndt i Haahopu med træning i makkerpar, og især enkelt- og makkeredning udgør et element af underholdning, som roerne får styr på teknikkerne til smertefrit at komme tilbage i cockpittet på kajakken efter en kæntring. Selve træningen med roningen giver udover teknik-træningen muligheden for lydløst og let at sejle om de betagende klippekyster, og indimellem komme tæt på en flok mantarays.
Genladt til mere dykning benytter vi herefter yderligere to dage med den sensationssikre plan med forskydning af Orbit til Matateteiko og dykning i området. Og med mere kajaktræning i bagagen bruger kajakholdene (Nicklas og Sabine, Line og Mads aka Team Ripcurl) skiftevis flytning af Orbit som en lejlighed til at have følgeskib til en kajaktur fra Bay Marquisienne til Matateteiko.
Som antydet af summeringen af ugens aktiviteter føles dagene ombord sælsomt aktivitetsfyldte for en tropisk sejlerferie, i den forstand at der altid synes at være én eller anden interessant aktivitet i gang på Orbit; et dyk, kajaktræning, besøg hos Havana, tur i land, badning og snorkling, gastronomiske udfoldelser, spil, solbadning med en god bog fra salonens samling eller en interessant samtale over cockpitbordet. Derfor er hele besætningen også typisk køjeklar relativt hurtigt efter mørkefald – til gengæld vågner båden tidligt igen så snart solen kravler op over bugtens bjergsider. Godt humør og hjælpsomhed er fortsat i overmål i besætningen, så der er masser af mulighed for at tilgodese forskellige aktivitetsønsker, ligesom de praktiske gøremål som fx opvask og dykkerflaskefyldning overstås bekvemt og effektivt. Men man har også svært ved at holde op med at smile i godt selskab i så naturskønne omgivelser; hav og luft er altid behageligt varmt og selv de sporadiske og korte tropisk regnbyger er kun et forfriskende indslag, og man falder let i staver over det smukke omgivende terræn eller nattehimlen over Stillehavet. Selv uden at være under vandet trænger dyrelivet sig også på, idet vi jævnligt ser mantarays og flyvefisk, ligesom delfiner springer om boven på både Orbit og dinghyen. Som et surrrealistisk eksempel herpå, oplevede vi store springende tun under den sidste hypnotisk betagende solnedgang i Daniels Bay – postkortene viser måske delfiner, men tun efteraber åbenbart.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar