lørdag den 13. juni 2015

30.05.2015 Fra Bora Bora mod Palmerston, rejsebrev af Stig

Kære Alle læsere af Orbit`s Rejsebreve fra Togt 2015-3 rejsebrev nr. 6, 24 maj - 30 maj

Sejlturen fra Tahiti til Bora Bora gik noget op og ned, og jeg må indrømme med det samme at jeg er ikke super søstærk. Jeg har aldrig sejlet og været så langt væk hjemmefra før, det er jo en del af eventyret som Ken siger. Jeg var nu ikke den eneste som syntes at rejsen til Bora Bora havde været lidt hård, det kan altid ses på om folk kan spise noget udover deres egen slik skuffer, som for Idas vedkommende er 3 gange så stor som vores andres, det er sikkert fordi hun har en meget stor forkærlighed for Kitkat :-) 
På Bora Bora mødte vi igen Anna og Nils og vi aftalte sammen at vi måtte spise på de lokale Roulotter (de åbne grill køkkener ala Simons grill i Hedehusene :-) det var vist en lokalvits... De laver altså noget god mad på de der Roulotter jeg er ikke blevet skuffet en eneste gang. Det er jo lidt sjovt med andre turister som vi aldrig ser på disse grill køkkener. Vi fik samlet et stort udvalg af menuen såsom: grillet tun, rå tun og marinet tun plus lidt oksekød til Jonas og Nick, hertil serveres altid masser af pommes frites, ris og lidt salat, det smager dejligt. 
Anna og Nils har også planlagt at besøge Palmerston og vil nok ankomme et par dage efter os, eftersom vi sejler mod Palmerston om tirsdagen. Anna og Nils er nogle hyggelige rejse fæller, især for Ida måske, da hun endelig har en anden "kvinde" at tale med og ikke hele tiden skal høre om mandevitser og se på drenge / mænd som kun gider at gå rundt i CR7 eller JBS, hvis i altså forstår...
Nu har jeg siddet og kigget på skyer i dagevis og de ligner alle sammen Fedtmule .... jeg har en stor forkærlighed for Fedtmule som om dagen er den lidt klodsede fyr med stor næse og ører og om natten er Supermule... jeg blev som barn ofte kaldt for Fedtmule. Men tilbage til skyerne, som findes i alle former og farver, nu vi snakker om faver så er der nogle helt fantastiske regnbuer her uden på åben hav mod Palmerston fra Bora Bora. En af regnbuerne sås helt tydeligt i hele dens bue og et par gange blev den dobbelt det kan jeg ikke helt forstå, det er lidt som med dato linjen ... den skal jeg også hele tiden tænke over et par gange, så er det godt at Ida som aldrig har fået under 12 og læser Kemi lige kan få styr på de ting jeg ikke helt forstår. 
Jeg er glad for mine rejsefæller: Ida, Søren, Jonas og Nick, de giver mig stor tryghed når vi sejler på det store åbne hav det er som om disse unge mennesker aldrig har lavet andet end sejle og går det med stor sikkerhed, bare jeg ikke vækker dem for mange gange om natten når jeg slinger lidt ud af kurs fordi jeg ikke helt kan finde ud af om jeg skal kigge på kompas eller den stjerne som jeg lige havde fundet som næsten lå på rette kurs.
Lad mig sige det med det samme disse 4 dage på åben hav har gået helt fantastisk, med god vind i sejlene ca 5-7 knob og en enkelt nat blev vi vækket da Ida råbte 8,2 så højt at nogle måske troede vi var i nød. Nattehimmelen har været helt fantastisk med masser af stjerneskyd, en klar mælkevej og det helt fantastisk morrild (altså i vandet).
Vi har haft fiskestangen ude og både Ida og Stig har fanget en Wahoo, Stigs fisk var hele 2 cm større end Idas :-) Det er ikke dårligt at fange fisk og slet ikke med Ida ombord da hun både lavede Poisson Cru (den rå udgave) og senere med den Wahoo som Stig fangede, lavede grillet/stegt Wahoo, det er et rigtig godt supplement til Jonas ynglingsmad som Nick tit laver og som er tungryde med ketter.

Hils verden :-) 

StiILYg maj 2015

Ingen kommentarer:

Send en kommentar