Rejsebrev fra Palau
Land i sigte!
Vi hejste det gule Quebec flag, som tegn på at vi var smittefri og klar til samkvem med land. Dette land var Palau. En træt men glad besætning. Glad lige indtil det slog os at båden skulle klargøres ved land, en større rengøringsaktion og afferskning af Orbit i 40 graders vindstille vejr, imens vi ventede på immigration og tilladelse til indrejse i Palau. Vi fik stemplet os ind, blev modtaget af et ’Welcome to Palau’ af de lokale immigrationsmyndigheder, vi fik anvist en bjergside fyldt med natklubber, også var vi ellers ankommet.
I den fjerneste afkrog omringet af junglerige høje klippesider bandt vi to pælestik (bundet af Georg Stage My) om en mooring bouy ude foran Sams Tours. Knuderne blev bundet godt og tæt, for her skal Orbit være placeret igennem de næste mange dage, indtil næste togts gaster påmønstrer. Herefter stormede vi i land efter et ikke dåserelateret måltid mad, som resulterede i et overdådigt junkfood indtag, på det det hurtigt blev vores absolutte stamsted, hvor vi dagligt blev ”Dropped off” til det madorige og kamp med tiden om at få alle de retter på menukortet, kun afbrudt af et enkelt sushi besøg i downtown, Koror.
Der er blevet spist og drukket utrolig godt på Palau med enkelte økonomiske tundåser for at holde det flyvende madbudget lidt nede.
Vi fik selskab af to nyankomne gaster, Kræn og Matthis, som fulgte med gruppen et par dage efter ankomst. Vi havde på det oprindelige togt aftalt at tage en samlet tur ud sammen, for at have et fælles projekt efter ankomst på landjord, som havde budt på en del opdelte aktiviteter. Det udmundede i en to dages kajak tur ud i det fri, langs klippekanter, frodig natur, små skjulte paradistrande, koralbelagt rev, turkisblåt vand i alskens farver. Vi havde lejede en masse telte med tilhørende camping kit, og lagde efter en begivenhedsrig kajaktur, velledt af top tourguide/ingeninør Emil, som med hård hånd førte os igennem tidevand under fuldmånetider, strøm, og smukke sites i den lokale natur til søs. Vi slog lejr på en lille privat strand i næsten ægte robinson cruise stil, med lille overdækket bål, bambushytter og rotter i hobetal imens vi nød en smuk solnedgang udover vandet. Vi fyrede afsted med drinks og chili con carne i ægte ’tin to go style’.
Efter hjemmefangst og tilbedredning af en lokal krabbe som gemte sig under jorden, storindsamling af døde koraler og ivrige forsøg på at åbne og spise kokosnødder, faldt gruppen til ro, nogle med bøger, andre med musik imens faklerne dansede omkring i mørket hvor rotterne kravlede i krogende. Til info kan det ikke lade sig gøre at fange en rotte med en pagaj!! Ikke helt i hvert i fald.
Trætte, men beriget af Palaus smukke omgivelser, ankom vi tilbage til endnu mere junkmad, hungrende efter afferskning og en seng langt væk fra puslende skygger.
Vi faldt om, blev vugget i søvn på Orbit, og sov godt ovenpå vores lille eventyr.
Så gik dagene ellers med at gennemlæse Orbits slidte bibliotek og solbade til den helt store guldmedalje. De mere aktive gaster fik dykket igennem for de sidste sparepenge.
Togtet lakker hurtigt mod ende med vemod og tudekor, måtte vi tage kampen op mod Orbits kroniske nullermænd og påbegynde afmønstring. Et større rengøringsprojekt af HELE orbit, fra top til tå, nej prædikestol til bagperron. En aktiv og hårdt anlagt dag i solens tegn blev orbit på ny skinnende, smuk og klar til en ny besætning og ræset kan gå i gang igen. Afregning af budget, afhentning af gas, genopfyldning af vand, vasketøj i rige mængder, skrubning af orbits flanker, polering af alle flader og søgelænder var blandt få dele af en større fællesmission.
Vi blev enige om at den sidste dag, som samlet togt skulle gå alene med at være sammen og fejre vores velafsluttet togt. Dagen startede med Rasmus’ shake and bake pandekager som blev indtaget i solen med masser peanutbutter jelly. Vi slappede af på Orbit indtil vi som samlet trop gik mod downtown Koror for at kaste os på hver vores massagebriks over en times massage af 6 kinesiske kvinder.
Afslutningsmiddag løb af stablen på Marina Vita Cafe, Øens fineste restaurant, ifølge os. Her blev især sat pris på bygningens MEGET japanske toiletfacilitter med varme i sædet og vand sprøjt i r*****.
Vi spiste masser af lækker seafood, risotto og cheesecake, som lagde bunden for en aften der senere blev fulgt op på den tyskejet Krammers ølbar, hvor Mys charme blev værdsat.
Nu sidder vi her, den sidste stund, omringet af hinanden, inden vi hver især dripler hjemover til det danske land bortset fra kaptajnen og Emil som fortsætter.
Vi har lært hinanden utrolig godt at kende. Det at flytte ind sammen på ganske ganske lidt plads, gå klods op og ned af hinanden, sejle uden land i sigte, alt imens man kastes sammen, som i starten 6 totalt fremmed mennesker, og så nu, slutteligt sidde sammen omkring den sidste drink, takke af for en god tur og et fantastisk eventyr. Et eventyr vi er enige om har rummet både udfordringer, grin, gråd og latter, enighed og uenighed (husk: it doesnt matter if you are black or white) – alt i alt; en sejlads der bare er fjong og som ingen ville havde været foruden.
Udover et eventyr har vi også været vidne til et frisk socialt eksperiment som har krævet et åbent sind af hinanden, og af den grund vil vi fremover gerne refereres til som de omstillingsparate.
Vi takker af fra Palau og glæder os ikke til at komme hjem i sne og slud imens vi nu sidder her med virgin colada, milkeshakes og nachos i en bagende hed sol.
Togt 1 anno 2016 has left the building…
De kærligste hilsner fra
Stillehavet, Jonas, Rasmus, Emil, Lea, My og Line.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar