09.12.12 - Daniel's rejsebrev, Togt 4 (Indonesien til Palau)

Ugen startede med et brag af en fest for både Orbit og Amazings besætninger (med 21 personer efter sigende den hidtil største af slagsen), dels for at ønske velkommen til de nye gaster på skibene – på Orbit er det Bibi (som sejlede på Amazing med Anne Sofie tilbage i 2010) og hendes kæreste Loui, som er medstiftere af Pacific We Care - dels for at sige farvel til gasterne fra DGI Skibet, hvis tid på havet var slut for denne gang.

Desværre måtte vi også sige farvel til Therese, som ellers skulle have været med til Palau, da hun besluttede sig for tage med Rikke og Caroline til Bali et par uger og derfra hjem til Danmark omkring jul. Hun havde fået nyt job, mens hun var væk, og ville derfor gerne hjem lidt tidligere en planlagt (og hun havde døjet med søsyge, så udsigten til fem dage uden land på vej op til Palau var ikke så tiltalende), men hun havde haft en rigtig god og oplevelsesrig tur, så det havde ikke været en nem beslutning at tage afsked.

Velkomst-/afskedsfesten blev holdt på et resort uden for Manukwari, hvor gasterne fra DGI Skibet skulle bo den følgende uge, og hvor størstedelen af besætningen valge at overnatte efter festen for at få mulighed for varme bade, air con, TV og ordentlige senge.

Restauranten havde tilberedt den sail fish, som Jonas havde fanget på vejen tilbage til Manukwari, og dertil bestilte folk forskellige andre retter og drikkevarer. Øjensynligt er alkohol forbudt i området, men vi havde fået overtalt restauranten til at servere øl (dog til uhyrlige ca. 35 kr. pr. dåse!), og en af gasterne fra Amazing havde med hjælp fra en lokal guide, som vi havde mødt ved vores sidste besøg i byen, fundet frem til et sted at købe vodka (til rimelige priser), så det blev ikke en kedelig fest J (der var flere, der lidt ”trætte” dagen derpå).

Restauranten havde lånt os en projektor, så Thomas fra DGI Skibet kunne vise en film med billeder fra hele turen, og Kim fra Amazing kunne vise en film med optagelser af hvalhajerne. Derefter blev der spist, sludret, drukket og danset en masse – godt nok ikke til den lyse morgen, men dog til sent på natten, vores normale sengetid (ofte allerede omkring kl. otte) taget i betragtning. Vi havde en super hyggelig aften, og det var en rigtig god måde at få taget afsked med de gamle og få ønsket de nye velkommen på.

Vi havde besluttet at kickstarte det nye togt med at tage tilbage til det sted, hvor vi havde dykket med hvalhajer ugen før, så de nye gaster også kunne opleve det (og så vi andre kunne opleve det igen, og Ken kunne få filmet noget mere :).

Vi havde i løbet af søndagen fået tanket brændstof og provianteret, men før vi kunne tage afsted, var Kristoffer nødt til at få forlænget sit visum, og det tog desværre lidt længere tid end forventet. Kristoffer var oprindeligt kommet ind i landet på et turistvisum og allerede havde fået én måneds forlængelse (som var løbet ud to dage tidligere). Efter at have tilbragt det meste af mandagen på imigrationskontoret (det var ikke åbent i weekenden) måtte han vende tilbage med uforettet sag: han slap med en mindre bøde for at have oversteget sit visum og var blevet lovet yderligere en måneds forlængelse, men pga. IT-problemer kunne de lokale myndigheder ikke færdigbehandle visumforlængelsen, og han var derfor blevet bedt om at vende tilbage dagen efter (hvilket gav Ken og Anne Sofie en undskyldning for at tage endnu en overnatning på resortet). Der havde de dog stadig IT-problemer, og det var først efter syv timers ventetid – og efter at han selv havde foreslået en alternativ løsning – at han kunne forlade kontoret, ikke med sit pas, men med et brev fra myndighederne om, at han opholdt sig lovligt i landet, og at hans pas befandt sig hos dem (så krydser vi fingre for, at de har fået styr på det hele, når vi tager tilbage for at checke ud af landet, så vi ikke behøver efterlade Kristoffer :). Det var derfor først tirsdag eftermiddag, at vi kunne lette anker og sætte kurs mod hvalhajerne.

Lige inden solnedgang var der bid på én af fiskestængerne, og Daniel kunne hive en flot mahi mahi (88 cm og 3,5 kilo) i land - hans første fisk på turen - som blev lavet til lækker sushi og stegt fisk aftenen efter.


Sejlturen ned gik fint, men der var næsten ingen vind, så vi nåede først frem sent onsdag aften. Desværre begyndte det at regne kraftigt, lige inden vi ankom, så foruden mørket måtte Bibi og Louis kæmpe med silende regn, da storsejlet skulle ned. De klarede det dog fint, og pga. det kraftige regnvejr slap vi for at ferske dækket af og kunne tage regnvandsbad.

Torsdag var det Kim fra Amazings fødselsdag, som blev fejret med pandekager på Orbit til morgenmad og chokoladekage og sundowners på Amazing om aftenen.

Desværre blev dagen ikke fejret med hvalhajer; selvom vi brugte hele dagen på at sejle rundt til de forskellige ”bagans” i området, så vi ikke en eneste hvalhaj – en stor omvæltning i forhold til ugen før, hvor vi ikke oplevede et eneste dyk uden mindst én hvalhaj. Heller ikke næste dag mødte vi nogen hvalhajer (besætningen på én bagan oplyste at have set en enkelt hvalhaj tidligere om morgenen, men den var ikke til at finde), og på tredjedagen sejlede vi ud til den nærmeste bagan allerede inden kl. seks om morgenen og havde dagen inden betalt besætningen for at udfordre med småfisk, men lige meget hjalp det. Pga. tidsplanen kunne vi desværre ikke blive længere end til lørdag formiddag, og vi måtte derfor forlade området med uforrettet sag. Om det f.eks. skyldtes en ændring i vandtemperaturen eller noget andet, eller om vi bare var uheldige, ved vi ikke (og besætningerne på de forskellige bagans kunne ikke tale godt nok engelsk til, at vi kunne spørge dem om det).

Det var rigtig ærgerligt, at de nye gaster ikke fik samme fanstiske oplevelse som os andre (de tog det dog meget pænt) - og at vi andre ikke fik den igen – og det var lidt trist at bruge tre hele dage på at sejle frem og tilbage for ingenting, men vi havde alligevel en rigtig hyggelig tur, og det var en god mulighed for Bibi og Loui til at lære skibet og vores rutiner at kende, inden vi kaster os ud i den lange tur op til Palau.

Efter ankomsten til Manukwari gik resten af søndagen med at tanke brændstof, proviantere og gå på internettet, og så ellers gøre klar til fire-fem dages non-stop sejlads og begyndelsen på det næste store eventyr: det (i hvert fald på Orbit og Amazing) sagnomspundne dykkerparadis, som er Palau!