torsdag den 8. august 2013

09.08.13 - Kira's rejsebrev: Tuvalu


Rejsebrev – Tuvalu, d. 25. juli til 9. august 2013
* Jeg gør opmærksom på, at der ikke forekommer nogen form for overdrivelse i dette rejsebrev!

Efter provianteringen af mad, opfyldning af gas, vand og benzin fik Orbit sat sejl fra Tarawa mod Tuvalu med en beregning af sejladsen på 702 sømil, hvis vinden skulle have medhold – sejladsen endte i en syvdags sejlads, fra d. 18. juli til d. 25. juli med mange mindeværdige oplevelser – krydsning af ækvator, fuldmåne og ikke mindst fangst på de mægtige fiskestænger. Elin og Simon fangede henholdsvis en Mahi Mahi og en Wahoo som blev lækkert tilberedt og nydt i stor stil i aftensolen ude midt på Stillehavet.
Personligt fik jeg også bid på min fiskedag – forskrækkelsen og forvirringen var kort, da alarmen på fiskestangen gik og der blev råbt ”FIIISSSKKK”. Fangstbæltet blev påført i en fart og inden længe var indhalingen af fisken i gang - hvad der viste sig at være en Marlin på formentlig 2,5 meter og et skud fra hoften 50-60 kg! Kampen var hård og med kyndig hjælp samt instruktion fra Ken var Marlinen inde ved rælingen efter 30-40 minutter. DESVÆRRE var denne Marlin en af de klogere fisk, den fik forvildet sig selv ind under båden og kappet linen over i skruen. Ærgrelsen var stor, da en fisk som Marlinen ikke er den nemmeste fisk at fange.

Efter en flot sejlads, med vinden som ønsket og uden nogen søsyge kom vi sikkert frem – selvfølgelig med en velkomststime af delfiner der elegant sprang omkring Orbit. Ankomsten med rengøringen blev hurtigt ordnet så et kølig dukkert kunne nydes og herefter gik turen ind til land for at udforske Funafuti – en atol der i forhold til Tarawa, som vi lige var kommet fra, er bedre økonomisk stillet og har et højere fokus på hygiejne. Tuvalu har nemlig valgt at bosætte alle deres grise på den anden side af landingsbanen, væk fra selve bebyggelsen.GPS kort over Funafuti atollen/Tuvalu. (De blå streger indikerer sejlads til og fra Tuvalu og den røde er den nuværende position inklusiv kurs ind mod hovedøen)


Morgendagen stod på eventyr, hvor Lotte og jeg hoppede i kajakkerne kl. 5 om morgen, med afgang til kajen for at besøge ”Korean Garden” der er byens lokale grønsagssted, med åbningstid hver fredag morgen. Proceduren for de handlende er at man ankommer kl. 6 og skriver sig op på en liste der retfærdiggør rækkefølgen på de handlende. Herefter sker selve købet af grønsager kl. 7, hvor den opskrevne rækkefølge følges nøje. Købet var flot; tre flotte agurker, et salathoved, lange sprøde snackbønner, en stor papaja og noget spinatlignende grønt.

Efter en dejlig weekend for anker, var beslutningen faldet på at tiden i Tuvalu skulle bruges på at tage tre tredagesture ude i atollen – ture der gerne skulle sætte rammen for nogle spændende dykkerspots, eventyrlige øer til opdagelse og ikke mindst tid væk fra civilisationen. Turene bød på spændende dyk plus færdiggørelsen af Advanced for Elin, Simon og jeg. ”Øvelse gør mester”, så lækre harpunerede fisk fik vi nydt takket være Elin og Anne Sofie. Efter utallige tanker om sprøde snobrød og hygge om bålet, blev der i denne omgang også mulighed for at nyde det fantastiske selvskab på dette togt i rammerne af et skønt ”Beach party” med snobrød, fisk og sølvpapirspakker med kartofler, løg og gulerødder over bål i selskab med lækre drikkevarer.

Tuvalu har været en oplevelse, og finder nu sin plads blandt alle de andre oplevelser – men hvad har Tuvalu egentlig været mindeværdig for? Jeg tror, at det, der for mig at været mest interessant ved denne periode, er besætningens sammenhold og det bånd der er og som vil blive stærkere fra denne tid og frem. Der er nu under en måned til, at vi skal afmønstre fra Orbit og sige tak for denne gang – tanken om at et eventyr snart skal slutte er i et og samme en smule vemodigt, men på sin vis skal vi alle sammen videre mod nye eventyr. Ja, om man vil bliver denne afrunding af rejsebrevet for Tuvalu lidt cheesy, men det er svært at lade være, når man sidder og kigger ud over rælingen på Orbit og ser vandet i flere tusinde nuancer – hvor man uden tvivl ved, at her under overfladen lever endnu en uudforsket verden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar