2014.08.10 - Citronhajer og hvalblåst, rejsebrev af Charlotte

Tredje uge ombord på Orbit er nu også gået og tiden flyver afsted. Da vinden ville tage til og måske gøre det umuligt at sejle tilbage til Tahiti, besluttede vi at tage afsted mod Moorea og gøre et stop der på vejen tilbage. Vinden var stadig ikke med os så det blev en hård sejlads til Moorea med bølgesprøjt og regnvejr hele turen. Onsdag aften nåede vi endelig frem til Moorea og vi nød alle at kunne sove mens båden lå stille.

Næste morgen startede vi tidligt med at gøre klar til at tage ud og dykke med Citronhajer og Grå revhajer. På vej til dykkerspottet harpunerede Ken, med assistance fra Jens og Jonas, et par fisk vi skulle bruge til at lokke hajerne tættere på. Allerede da vi var rullet i vandet så vi den første Citronhaj svømme rundt under os.Vi begyndte dykket og Ken gemte de fisk der var blevet harpuneret under nogle sten. Stille og roligt dukkede der flere Citronhajer og Grå revhajer frem. De cirklede roligt omkring os og stedet med de gemte fisk og svømmede tæt på os. Det var en fantastisk oplevelse og enormt flotte og fascinerende dyr. Da vi svømmede væk fra dykkerstedet cirklede tre store Citronhajer rundt, omkranset af en flere Grå Revhajer.

Efter vores dyk tog flere af os ind til land for at købe ind til aftensmad og rygerne for at få købt nye forsyninger og cola til kaptajnen. Det var dejligt at føle fast grund under fødderne igen. Da vi kom tilbage til båden blev vi mødt at en dejlig duft af nybagt kage. Begejstringen blev stor da vi fandt ud af at den godekageduft kom fra vores båd da Anne-Sofie havde overasket os med at bage kage som vi spiste efter frokosten.

Efter frokosten kajakkede Olivia og jeg hen til Stingray World. Vi startede med at kajakke tættere på kysten. Vi fandt dog senere ud af at det ikke var muligt at kajakke særlig tæt på kysten da der er meget lavvandet og mange koraller tæt på overfladen. Pludselig befandt vi os i en labyrint af koraller. Det var god træning i at navigere i kajakken og sætte roret op og ned. Lige da vi nåede frem til Stingray World blev vi mødt af de andre fra båden i dinghyen. Vi fortøjrede kajakkerne og snorklede alle sammen med de meget venlige og nærgående rokker. Det var sjovt at kæle rokkerne og mærke deres bløde skind, man kunne dog godt blive lidt forskrækket hvis man ikke havde lagt mærke til den.

Næste morgen stod vi tidligt op for at sejle til Tahiti. Det var en god rolig sejlads med en let brise og noget mere behageligt end de forrige dages sejlads. Efter nogle timers sejlads blev der råbt ”Hval!” og alle kom op på dækket, Ken havde spottet blåstet fra en pukkelhval. Der var både en hval med dens kalv og flere andre hvaler. Vi blev aldrig helt enige om der havde været tre eller fire hvaler, men der var flere der svømmede omkring båden og en der kun var ganske få meter væk. I en times tid sejlede vi rundt og kiggede på pukkelhvalerne, før vi rettede kursen mod Marina Taina i Papeete. En rigtig god oplevelse og gjorde kun sejladsen endnu bedre.

I havn lagde vi først til ved tankstationen og fik fyldt op med diesel og benzin, herefter fortøjrede vi båden ved molen. Vi udnyttede at der var masser af ferskvand og fik spulet dækket. Vi endte dog med at være lige så våde som båden da der var nogen der havde svært ved at styre vandslangen…

Næste morgen stegte Anne-Sofie bacon og æg til os alle. Det var vores sidste aften med Anne-Sofie og Ken så vi tilberedte entrecote på grillen og Jens og Jonas lavede deres første bearnaise sovs som de lavede fra bunden. Det var et rigtig godt måltid og vi var alle meget imponerede over sovsen. Senere var det tid til at tage afsked med Ken og Anne-Sofie, der efter flere års sejlads overlader båden til Lars som kaptajn.

Vi glæder os til at fortsætte eventyret på egen hånd med Lars som den nye kaptajn.

Varme eventyr hilsner fra Tahiti

Charlotte