Rejsebrev 21/9
Så er halvvejsmærket for mit ophold på Orbit passeret, bare tanken får
det til at løbe koldt ned af ryggen. Jeg nyder virkelig mit ophold i Fransk
Polynesien og er ikke klar til at rejse hjem igen endnu. Der sker hele tiden
nye og spændende ting herude. I den forgangne uge har vi både sagt farvel til
en gast og budt tre nye gaster velkommen ombord, idet vi netop har påbegyndt
Togt 2014-4.
Ugen startede ud med en gourmet-afskeds-middag på stranden hos Enoha, en
lokal fyr, som Lars, Jens og Jonas havde mødt et par dage forinden. Vi ankom i
dinghyen og allerede fra vandet kunne vi fornemme den hyggelige stemning med de
mange levende lys. Enoha selv stod klar til at modtage os på stranden iført
lindeklæde, bar overkrop og med hans lange mørke krøllede hår sat i en
hestehale på ægte Fransk Polynesisk stil. Fra første sekund blev der kræset om
os, vi var de eneste gæster og der var dækket op til os inden under et halvtag
lavet af palmeblade. Overalt var der dekoreret med muslingeskaller, drivtømmer
og olielamper og fra små højtalere strømmede roligt musik ud. Allerede ved
første ret, var jeg solgt og det blev kun bedre da vi nåede til fjerde og
sidste ret, desserten som i virkeligheden var tre små retter i sig selv. Bare
tanken om den dejlige middag, som næsten udelukkende bestod af lokalt fanget
fisk, får tænderne til at løbe i vand igen. Med maverne fulde af dejlig mad og
sanserne arbejdende på højtryk tog vi glade og mætte tilbage til Orbit.
Dagen efter var det tid, til at sige farvel til Charlotte, som efter to
måneder ombord fortsætter sin rundrejse i USA. Efter et par dage alene på båden, som bl.a. stod på storvask, men ellers ren hygge og afslapning fik vi tre nye eventyrlystne gaster, med fornyet energi og lækkerier hjemmefra i form af saltlakrids og Knorr bernaisesovs, ombord. På trods af deres lange rejse, var de klar til at tage fat, Kim fik skiftet alle de gamle pærer ud og fikset grillen, mens Trine og Kristine fik rengjort fribordet. Det har virkelig været en fornøjelse at få tre så søde og hjælpsomme gaster ombord, selvom man godt kan mærke at pladsen bliver lidt mere træng når man går fra fem ombord til at være syv ombord.
Efter en hurtig provianteringstur og et tiltrængt besøg på internettet
blev de nye gaster kaster ud i deres første sejlads, en meget behagelig
sekstimers sejlads fra Fakarava Nord tilbage til Fakarava Syd. Igen var der
massere af gåpåmod og et kæmpe ønske om at lære alt om båden og sejladsen fra
de nye gaster, hvilket især var en fryd for Lars, som elsker sejlads og især
elsker at videregive sin store viden herom. Hele sejladsen fra Nord til Syd
sejlede vi langs den 30 sømil lange atol, et helt ytroligt smukt syn med hvide
sandstrande, palmetræer og turkisblåt vand, der får en til at glæde sig over de
få uspolerede steder, der er tilbage i verden. Det var en rigtig dejlig
begyndersejlads med højt humør og ingen søsyge, inden vi om en uges tid tager
hul på den ”rigtige” femdags sejlads mod Nuku Hiva i Marquesas.
Utroligt nok har vi hele vores tid i Fakarava Nord haft et kæledyr
ombord på båden. Nemlig en sød lille sort fisk, Fido/Buddy (vi har ikke helt
kunne blive enige om navnet), som har boet i vores ene drænhul. Trofast som han
nu var fulgte Fido/Buddy os hele vejen til Syd hvor han dog på tragisk vist endte
sine dage som hajføde. Vores varmeste tanker går ud til Fido/Buddy som vi alle
var kommet til at holde af.
Hajer må man sige, at der er nok af hernede i Syd. Vi har konstant
imellem tre og ni Blacktips kræsende rundt om båden, hvilket har været til stor
fornøjelse for os alle men nok især for Trine, som har set og snorklet med sin
første haj. Hver dag, når der bliver lavet aftensmad, er der kollektiv
hajfodring, og der er nærmest gået sport i, at få kødresterne til at flyde
længest muligt i vandoverfladen, fx ved at stoppe dem ind i et paprør fra en
gammel køkkenrulle, for bedre at kunne se hajerne spise dem.
Det er rigtig dejligt at være tilbage i smukke Syd. Her skal vi
tilbringe den næste uges tid, Trine skal i gang med sit Open Water, Kristine med
sit Advanced og vi andre skal have dykket en hel masse fantastiske hajdyk i
passet.
De varmeste og kærligste hilsner
Olivia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar