søndag den 17. maj 2015

05.05.2015 Fra Bora Bora tilbage til Tahiti, rejsebrev af Stig


Kære Alle læsere af Orbit`s Rejsebreve fra Togt 2015-3 rejsebrev nr. 2

Jeg (Stig) har vundet æreren af at skulle skrive rejsebreve og fordi i bytte fik jeg den store seng alene i salonen :-)

Sidste rejsebrev endte jo ikke så godt, men vi fandt Dinghy uden motor og med masser af huller i ..... Søndagen gik klart bedre vi fik tanket vand fra Marinaen med Dinghy 2 (en lille bade gummibåd, undskyld Ken :-) og måden vi gjorde det på, var at Kurt 
og Stig sejlede Dinghy 2 ind til broen ved hjælp af Kajakkerne og så retur alt i alt tog det ca 3 timer for at hente 150 liter vand og påfylde det, så vi passer meget på brugen af vandet. Vi må være et syn for den lokale befolkning og for de rige 
"både" omkring os :-) alle er informerede om situationen og der er stor sympati og nogen gange lidt hjælp at hente.
Der er ikke lige noget stort supermarkede med en ny Dingky + motor på 40 HK på Bora Bora så Jonas via Ken havde fået besked
på at Orbit skulle sejles til Tahiti, altså modsat vores oprindelige plan men dog i "bevægelse" og det er sundt for os alle.

Inden afgang om søndagen tog Ida, Kurt og Stig en snorkeltur, 20 min kajak fra bådpladsen. Der er et meget fint spot lige til
venstre fra Marina, meget lavt og med en mindre wall. Vi så mange fine revfisk, koraler (hård) søpindsvin som lå så tæt på
vores kroppe, altså det var meget lav vandet, så vi skulle passe ekstra på, Ida som var hendes første snokeltur gjorde det 
godt. Det mest bemærkelsesværdige var 2 ca. 80 cm i diameter havskildpadde skjold, det ene med brune felter og det andet næsten hvidt, lige ved side af lå hoved, hale mm. og vi kunne ikke helt finde ud af om det var naturen selv eller mennesker havde været indblandet, underligt var det, vi lod naturligvis skjold være skjold på havbunden.
Sejlturen som startede om mandagen fra Bora Bora mod Tahiti gik rigtig godt, vi sejlede for motor da vi gik let op imod vinden mellem 1600 og 1800 omdrejninger hvilket svarede til ca 5,5 knob. Jeg har jo ikke sejlet før men efter en god introduktion sejlede jeg enten efter kompas eller stjernerne / landemærkerne, og jeg synes det gik rigtig godt. Ingen blev søsyge og det var alle godt tilfreds med, bølgerne var vel mellem 1 til 3 meter store og rullende :-) Udover det at sejle og blive lidt solbrun på turen, så fik Kurt fisk på krogen, Mahi Mahi en lokal fisk på ca. 141 cm (tag lige den, kære brormand som er fisker :-)
Med god hjælp fra både Jonas og Nick fik vi fisken ombord og så skulle vi filetere den, Kurt tog den første side og brugte
1 time og jeg så lige hvordan han gjorde og tog den anden side på 15 min :-) Ida og Søren tørrede fisken af og lagde i poser
og så havde vi ellers lækker mad de næste par dage. Lidt om den mad så ordnede Ida og Stig dagen efter Sushi (Nigiri og ruller)
Ida har tidligere arbejdet på "grillbar" så hun vidste alt om det. Det blev til et stort fest måltid med sushi til forret
og grillede Mahi Mahi til hovedret med ris og grønsager, Vi glæder os alle til flere fisk. 
Tiden her på Tahiti har primæret gået for Jonas og Nick med at undersøge køb af ny Dingky / motor og vi andre lejede en bil
for at se øen: Tahiti består af en stor vulkan ø og en mindre som "hænger" sammen, nord på denne ø oppe på toppen er der et
fantastisk udsigt over Tahiti og sjovt at se øen "bagfra" med to forskellelige vejrformationer på hver sin side af øen. 
Af andre ting skal nævnes Papeete, øens hovedstad med Notre Dame, det hedder deres lille kirke :-), Blow Hole, Vandfald, 
Grotter, Surfer stranden og ikke at forglemme de fantastiske solnedgange. Søren havde lyst til forkælelse og havde ikke
brug for flere af mine historier så han havde lejet et hotel værelse for to dage med rigtig morgenmad og madras, det skulle
vi selvfølgelig høre om hele tiden :-)
Sidste historie fra ugen var mødet med Havana og besætningen som består af Far Mikkel, sønnerne Emil og Theis, deres 
1. styrmand Anders + 4 gaster, vi delte et par øller på den lokale og det blev til nogle gode snakke om Ærø færgen som Theis
ville have købt som bolig i Københavns Havn, øv det ikke blev muligt for ham, dykkerhistorier og så lige til alles oplysning
så sejler Havana den samme rute som vi gør, når vi har en Dinghy + motor :-)
Jeg skal hilse fra alle på båden + et stort kys til Nanna og hele verden.

Stig



Ingen kommentarer:

Send en kommentar