26.04.2015 Første uge på Bora Bora, rejsebrev af Stig

Kære Nanna, Ask, Jon, Liv, Lau, (Rolt vores hund) PLUS alle Jer som læser Orbit`s Rejsebreve

Togt 2015-3 med Jonas som kaptain, Nick som 1. styrermand plus gasterne: Ida, Søren, Kurt og Stig som skriver dette brev,
er skudt igang. Lad mig få det ud af kroppen med det sammen, nogle F..... har stjålet vores Dinghy!
Tænkt engang de søde indfødte har stjålet vores båd på Bora Bora, stort ØV, nærmere herom i den kronologiske rækkefølge iht. Stig`s dagbog :-) Første indtryk af Orbit er som en husbåd med tøj til tørre og båden ligner ikke nogen af de andre både
omkring Yacht Marina Bora Bora og her tænker man med det samme, det kan da kun være nogle Dansker i bedste SpejderSports stil.

Vi har snydt lidt og er alle en dag tidligere på båden end beregnet og fik et dejlig aftenmåltid ala. Nick, den unge styrmand,
Efter aftensmaden satte Ken (som er med en uge på togtet) et Mark Knopfler nummer på :-) det var en god start og Ken sagde velkommen til eventyret, vi fik anvist vores køje pladser og så ellers godnat. Den første uges program er "stram" dels fordi Ken skal "føre" os gennem kajak EPP2 uddannelsen inden han rejer og naturligvis også sætte Jonas ind i de sidste finpudsninger inden overdragelsen som kaptain til Ham. Kajak havde jeg egentlig ikke forestillet mig jeg skulle lave men kunne godt hurtigt se at det var en meget god ide så jeg sprang hurtig efter de andre. Alle har nu gennemført EPP2 og rulninger så Ask, Du kan bare komme an :-) (søn 1) 

Dykningen er også skudt vildt igang. Søren og Kurt skal have Advance og Nick + Stig er startet på Divemaster uddannelsen, synes lidt Søren og Kurt har udnyttet at vi er ved at tage uddannelse da vi hele tiden skal hjælpe dem med udstyr og bære frem og tilbage, de kan bare vente sig. Dykningen omkring Bora Bora kan betragtes på to måder: inden for revet og uden for revet. Da vi skulle gennem en masse øvelser bl.a. Søg/Hæve, Navigation, Boyuancy + 1,2,3 af de første øvleser med Divemaster uddannelsen så har vi kun dykket inden for revet.
Jonas! Ros til Dig! Du gør det godt som Instruktør. Nick og jeg skulle også lave nogle svømme øvelser: 800 meter med svømmefødder, 400 meter fri svømning, 15 min træde vande hvor de sidste 2 min uden brug af hænder, det er sådan set ok, men at dykker instruktøren først pisser i vandet og dernæst at Kurts flyder kommer rundt om hjørnet blev for meget for selv rolige Nick :-) vi kom i vandet og de første 400 meter uden problemer. Så tog vi lige 400 meter med fødder og hænder, og da vi kom retur sagde Jonas at det var uden brug af hænder, så blev rolige Nick fyr/flamme og lagde ud med at være 20 meter foran mig, han har dog glemt noget om mig og det er mine store fødder som passer perfekt i mine store svømmefødder som er på størrelse med Nicks korpus :-) 

Allerede på dag 2 som er lørdag blev jeg inviterede på telttur inden på den lille ø ved siden af Orbit, det skal lige nævnes at vi havde sejlet til et lidt mere afsidses sted end ved Bora Boras hovedstad.
Invitationen kom fra Ida og Kurt, de ville på telttur ..... vi sejlede derind i to kajakker hvor Ida sad i Dinghy 2 og blev trukket af mig i kajakken, det var mørkt og Kurt ville gerne at vi sejlede uden lys hvilken ikke er nogen god ide da korallerne ligger meget højt i forhold til vandoverfladen, jeg nåede lige at stoppe inden det gik galt. Ida og Kurt fandt hurtigt en plads tæt ved vandet lidt oppe, jeg tænkte Du ved kan der ske noget her men ... (min bror Jan havde nok ikke valgt pladsen)
Efter et par timer ikke søvn, Ida sov selvfølgelig, hun har et godt sovehjerte, blev jeg vækket helt ved en bølge som løftede min røv, så tænkte jeg, nu er det nok, vi skal flytte det telt, det gad de andre ikke men så måtte jeg lige markere at jeg var ældst og det var nu. Vi fik rykket teltet og oversejlet blev ikke sat op så udsigten til natte himmelen var i top. Hvad der så ikke var i top var alle de kokos træer med de der store kokos nødder som faldt ned om ørerne om natten, det blev en lang nat med en sovende Ida og delsvis sovede Kurt. Kokos nødderne fik vi glæder af dagen efter, de grønne er friske med masser af mælk i og de brune er som vi kender med masser af hvidt frugtkød. Vi tog nogle med til de andre og de var kedelige de ville ikke have nogle kokosnødder. 

Der har været mange gode historier siden og I skal lige have to til inden vi fik taget vores Dinghy 1: Bloodi Mary er en restaurant på Bora Bora som stort set har haft alle kendte i verden forbi her nævnes blot et par stykker: Keanu Reef, Cameron Diaz og Prins Knud, I ved ham fra Danmark. Bloodi Mary var en sjovt sted. Ida, Kurt og jeg kom lidt før de andre fik lige drukket et par Hinano (den lokale øl) og så skulle vi vælge den fisk vi ville spise (altså i rå tilstand) tror nok de fleste valgte Mahi Mahi, jeg skulle have en Tunbøf. Vi havde en sød tjener. En mand, indfødt, med tusser og dårlig til engelsk. Jeg var tørstig og ville gerne blev kaldt for Sir, de to ord tilsammen var lidt svært at forstå for den kære mand så vi sagde bare at jeg hed Sirstig så det grinede vi meget af, han grinede nok sidst for jeg betalte bare regningen og troede det var for os alle, det fandt jeg lidt sent ud af på båden dagen efter.

Fredagens udrykning, her taler vi om den 24. april hvor Ken sagde farvel om torsdagen, lå vi igen for anker ved Yacht
Marina Bora Bora. En båd havde revet sig løs og Jonas og Nick fik hurtig vores Dinghy 1 i vandet og de fik bugseret båden
væk således at den ikke forudlykkede. Det skulle vi jo fejre om aften inde ved poolen på Yacht Marinaens restaurant med god musik med adgang til wifi som alle er glade for. De havde kun de "stærke" Hinano ... og selv om dem som næsten ikke havde drukket noget, Ida og Kurt, lå udenfor i cockpitet, stjal nogen vores båd midt om natten. Om lørdagen havde vi en meget god ide om hvem der måske havde taget Dinghy 1. Jeg havde taget billeder af nogle drenge tæt på båden i deres lokale kajakker, den med udriggeren. Billederne fik Jonas og sammen med Nick gik de til politiet mens Kurt og Stig foretog en eftersøgning langs bredden i den nordlige retning i kajakkerne, vi vendte først om da en stor tanker var ved at sejle os ned. Ejer af Yacht Marina Bora Bora Jessica, en meget sød dame fik Kurt og Stig kontakt med, måske mest Stig, hun var utrolig hjælpsom og hendes mand, som er lokal, hun kommer selv fra USA, satte med det samme en eftersøgning i gang. Jeg tror den er bedre end politiets, da de udskiftes efter 3 måneders tjeneste på øen ... så kan man jo selv tænke sig til Hvorfor.

Skat Nanna og mine sødeste børn: Ask, Jon, Liv og Lau + Rolf jeg elsker Jer over hele verden plus mere til.
Med kærlighed fra Far, Stig og Manden