2014.11.16 - Min første uge med Orbit, rejsebrev af Inge

Så blev det endelig min tur til at være midt i Paradis på den sydlige halvkugle.

Efter heftig regn på Tahiti og en tur alene med indenrigsflyet - havde Kim sørme sikret mig en taxa-dame fra lufthavnen. Så vel ankommet på Nuku Hiva kom en sød Polynesisk “mama” mig i møde og så gik det ellers over stok og sten på tværs af øen i hendes private 4 hjulstrækker.
Hun var sød til at fortælle lidt om øen undervejs og standsede også så jeg kunne få lidt fine billeder fra toppen af plateauet.
Og det var fantastisk at se resten af besætningen sidde og vente på cafeen i Taioha’e, som aftalt, at mærke varmen, og overraskes over den smukke bugt som Orbit lå for anker i…..
Eventyret er igang!

Besætningen.
Som sidst ankommet på togt 4-2 havde jeg hjemmefra tænkt lidt over det sammenhold og allerede etablerede kammeratskab der var ombord - og på hvordan det ville være at blive den eneste “nye” og vinterblege dansker der påmønstrede. Men sikke en dejlig oplevelse….. det er stensikkert: mandskabet ombord er et stjernehold. Her hersker ikke kun en herlig stemning, men båden oser også af hjælpsomhed og iderigdom udi det kulinariske.

Jeg har (ligesom så mange andre danskere) ivrigt fulgt med i Havana’s ture i “kurs mod fjerne kyster” og havde lidt forestillet mig en god slankekur med kost baseret på dåsetun og ketchup! Men sådan er det ikke (endnu) ombord på Orbit. Den står på grillstegt entrecote med bearnaise, hjemmerullet (læs: mesterrullet) frisk sushi, gryderetter med butterchicken, friskbagt brød, fiskefilets af friskfanget fisk med hjemmelavet remoulade, bananpandekager, cheesecakes, og og og ….. vi spiser godt, taler om mad 50% af tiden og planlægger til stadighed vores næste måltider……. 

Farvel slankekur :-)

At min kuffert var 4 dage forsinket var selvfølgelig en streg i regningen. Men man kommer utroligt langt med en bikini og et par herreunderbukser som shorts :-)
Vi skulle alligevel vente på reservedele til bådens toilet - så dagene blev fordrevet lidt med en tur på hesteryg oppe midt på øen, og masser af internet og mango-smoothies på cafeen.

Livet ombord.
På en sejlbåd der huser 7 personer kræves en vis diciplin. Al ting har sin faste plads - og jeg brugte nok den første uge på at spørge om ALT for at finde rundt og begå mig til madlavning & opvask. Og der er enormt meget proviant ombord - ferskvarer, konserves, grønt & frugt, tørvarer som mel/ris/krydderier - ja alt godt til vores fine middage. og det er stuvet godt og grundigt.
At kartoflerne skal pakkes ind i hvert sit lille stykke køkkenrulle (så de ikke ligger og rådner op ad hinanden) - den var ny for mig! Og at al organisk affald bare kastes over bord - er liiidt svært til at starte med - og var det ikke for den konstante havstrøm der hvirvler rundt om Marquesas øerne, ville vi nok trække et lille spor af mangoskræl, æggeskaller, thebreve etc efter os…..
At emballage skal skylles inden det puttes i skraldespanden var også nyt (men absolut nødvendigt at lære). Så vi bruger en del saltvand på at skylle dåserne efter makrel og leverpostejen så vi undgår at lege fluefarm på rekordtid.
Livet ombord handler også om at holde orden og ikke rode, for pladsen er jo begrænset. Det handler om at give hinanden plads selvom vi er stuvet sammen på få kvm. Så man kigger den anden vej når der skiftes trusser, tisses fra platformen bagbords eller når man blot har brug for 10 minutter i egne tanker.

Og hva går dagene så med……
At bo på en båd er lidt ligesom at have en baby. 

Dagene går mega hurtigt - med praktiske gøremål….. Og al ting tager tid. Masser af tid. At gøre klar til sejlads f.eks. tager nemt et par timer, med alle mand igang. De 2 kajakker skal trækkes ombord, have kondom på og surres langs dækket midtskibs (2-3 mands opgave). Motor på dinghy’en skal afmonteres og surres på dæk. Alene afmontering er et 5 mands job: 2 der holder dinghy’en fri af fribordet, 1 mand på spillet, 1 mand der løsner bolte og styrer den frigjorte motor nedenfra, og 1 mand der tager imod ombord…. Den lille gummibåd skal trækkes på dæk også, alle dunke til vand og diesel surres fast, regnvandsopsamler afmonteres, BCD’s, regulatorer og våddragter stuves væk….. og så kan vi begive os ud på åbent vand!

Den øvrige tid bruges primært på at scube op & ned, fylde iltflasker, bade fra platformen, snorkle imellem manta rays, sole på fordækket - og selvfølgelig lave mad.
Olivia er garvet ombord (+ 4 måneder) og hun lægger en god og overskuelig ugeplan - så er madlavning, rengøring, bagning og skrivning af rejsebrev fint fordelt….

Samtaleemnerne……
Vi har super sjove debatter ombord på togt-4. og vi glæder os til at få internet så vores væddemål om diverse talemåder kan blive afgjort. Hedder regnvandsopsamleren f.eks. bare vandsamler ? Hvad betyder Sum-sa-la-bum, og er der noget der hedder “hips som haps”?

Ruten i denne uge.
Ugen er baseret på at vi har max provianteret i Taiohae (både mad, vand, diesel) og nu er påbegyndt rundtur om Nuku Hiva til helt ubeboede strande og bugter. Vi har kun dagssejlads og ligger for anker hver nat - finder dejlige bugter der giver ly for vind, strøm og bølger. Det er dog de færreste steder vi kan gå i land pga klipper og brændingen. Så vi nyder livet ombord - lige som jeg havde håbet på!
Planen er foreløbigt: Taiohae, Baie Marquesienne (mesterdyk med hammerhajer), Haahopu med fin snorkling og manta rays, Anaho i morgen (mandag). Herefter videre til naboøen Ua Pou, og derefter den lidt sydligere ø Tahuata…..Langt væk hjemmefra.
Jeg husker hver dag Kristine’s mantra “husk at nyde det” - og det er ikke svært ombord på Orbit. 

I sandhed en saltvandsindsprøjtning ikke at vide hvad ugedag det er, ikke at kunne huske hvornår man sidst har haft sko på, at se en nymåne der ligger ned (vender som en skål), en stjernehimmel med sydkorset og skorpionen og Orions bælte lige over os. At se de smukke solnedgange i de lune aftener og bagefter at blive vugget i søvn….

Det bliver man lykkelig af!