23.03.13 - Nana's rejsebrev: Sorol – et naturparadis uden lige

D. 5 marts var der afgang mod øgruppen Sorol, og efter knap fem dages sejlads og en rimelig hård sø, nåede Orbit sit mål. Sorols palmer og hvide sandstrande bød det glade crew velkommen. Men Sorol har budt på meget mere end palmer og sandstrande, for naturrigdommen på denne atol er næsten ubeskrivelig. Men her gøres et forsøg… 

Havskildpadder i hobetal, endda havskildpadder der ligger i overfladen og har gang i et parringsagt. Med snorkel kan man komme helt tæt på og opleve denne bemærkelsesværdige situation, ellers hilser de mange skildpadder nysgerrigt på når vi dykker. Hajer, hajer, og flere hajer...grey reef sharks, white tip og black tip. I starten var det for nogen af os (bl.a. undertegnet) noget angstprovokerende, at de selv på en lille snorklingtur skal dukke op lige foran næsen på én, men efter noget tid er angsten erstattet med en fascination af dette smukke rovdyr. Når man ligger og kæmper med strøm, boyancy eller en maske der dugger, og dette dyr kommer svømmende forbi (mod strømmen) med en fuldkommen ro, en utrolig elegance og en muskulatur, der kun kan imponere, kan man ikke andet end at nyde synet…ret fantastisk.

Efter nogle dage på Sorol fik Orbit sat sejl i dykningen. Højdepunktet for mange af os, var da Kaptajn Ken spottede et dykkersight uden lige. På kanten af revet, ydersiden, med udsigt til det store blå og med koraller og et lieben som kun ses i akvarier. Stimer af Big Eyed Jacks, Rainbow Runners, 30 Grey Reef Sharks, gerne nogle skildpadder og koraller der ved nærmere eftersyn er helt fyldt med Anthias (små gule og lilla fisk – ca. 3cm). Alle dykkere måtte huje, da vi efter 50 minutter på 23meter nåede overfladen… og det fortsætter for udover ovenstående har vi mødt grindehvaler, delfiner, en ø der er beboede af diverse fugle – en oplevelse der både minder om Hitchcocks ”Fuglene” og samtidig giver én gåsehud over fuglenes skønhed og overvældende antal, tonsvis af eremitkrebs, spotted eagle rays, øgle lignende leguaner og meget mere…Altså næsten mere end vi har kunne fordøje.

Roen har også lagt sig over crewet. Kajakkerne bliver flittigt taget i brug, et slag whist eller Risk bliver nydt og diverse kreative madretter bliver anrettet. Yoga på strandbredden, en overnatning i telt, solnedgang med en øllemad i hånden, ”Vi, de druknede”, en friskfanget fisk på grillen og uhhhhh hvor er det mega lækkert det her.

I morgen går turen mod Woleai, en ø ingen ombord har oplevet, så det er både med spænding og tristhed vi forlader paradiset Sorol. 

28.02.13 - Thomas' rejsebrev, Palau.

En æra er forbi. I går holdt vi afskedefest for Orbit og Amazing, som højst sandsynligt alrig igen vil befinde sig side om side. I hvert tilfælde ikke med kaptajnerne Block Jakobsen bag roret. Om nogle dage skal Amazing nemlig sejle vestover mod Filippinerne, mens vi andre sætter kursen mod øst og det store blå ocean – Stillehavet.

Festen var, som det sig hør og bør, med overdådige mænger rom og cola, også kaldet sun downer, masser af glade folk og selvfølglig god stemning på de to skibe, som dannede rammen om begivenheden. 5 gaster fra Amazing afmønstrede sent om aftenen, og 3 nye kom til i løbet af dagen og aftenen. På den måde var det både en farvel- og en goddag-fest. Og når alt kommer til alt, så er det også den rette attitude på de to skibe. Ingen af brødrene Block Jakobsen var mærkbart vemodige, da de begge har sømandsblikket fast rette mod nye horisonter. I vanlig inspirerende stil holder de som altid fanen højt og ser med positive øjne mod, hvad fremtiden byder af spændende eventyr.

For at skrue tiden lidt tilbage, så ankom jeg på Orbit for omkring ti dage siden. I den forgangne periode har vi sejlet fra Koror på Palau og ned til de sydlige øer, hvor vi i det nye crew så småt er blevet fortrolige med båden, har dykket og påbegyndt kajak-kørekort, så vi rigtig kan komme tæt på naturen nede på vandoverfladen. Kajak-kørekortet, også kaldet EPP 1 & 2, har vist sig at være skide skægt at tage for os alle. Men hvem vil ikke også have det sjovt, når man kan ligge blandt Palaus storslåede øer og fugleliv i 30 grader varmt vand og øve skruerul sammen med en emminent underviser, som kun fokuserer på dig og din udvikling. Og som, ikke mindst, gør det svære lettere og deler dine sejre med stor entusiasme. Det er sgu da dejligt! Kan læring blive bedre og mere vedkommende?

Dykning, det må jeg ikke glemme at skrive om, her i mit første rejsebrev. Efter lige at have taget et enkelt dyk i Ulong Channel, hvor vi sådan lidt rutinemæssigt så adskillige hajer, en Hawkesbill Turtle og snesevis af spændende fisk og koraller, fortsatte Orbit sydpå til Omekang. Her lagde vi os for anker og sejlede næste morgen – meget tidligt – i dinghy’en gennem German Channel, hvor Orbit stikker for dybt til at kunne komme igennem, til Amazing, som lå for anker lige udenfor Palaus ringrev. På den måde kunne vi så bruge Amazing som base for dykningen på Blue Corner og i German Channel. Hvad kan jeg sige? Det var jo nogle helt emminente dyk. Og det sjove, det er, at man sådan lidt mister perspektivet, så det første dyk, hvor vi var fyr og flamme, trådte lidt i baggrunden, når nu man på det næste dyk oplevede noget, som var endnu mere fantastisk. På da nummer to af to med Amazing som base, dykkede vi for eksempel et meget smukt dyk på Blue Holes, hvor man starter med at dykke ned gennem nogle naturlige huller i revet, som man så kommer ud på i lidt under 30 meters dybde. Da vi kom op efter dykket, var vi alle sammen helt oppe at køre. På dyk nummer to, som var på revets plateau over Blue Corner, svømmede vi rundt inde i en stor stime Big Eye Jacks. Pludselig susede der en Giant Trevally ind i stimen efter en enkelt Jack, som lynhurtigt blev skildt ud. Jack’en strøg rundt og mod overfladen, hvor jagten blev taget op af 3 hajer. Alt dette lå vi og så på første parket, om man så må sige. Da vi kom op, kunne vi slet ikke få armene ned af bare begejstring. Dagens tredje dyk skulle så være på German Channel i håb om, at vi kunne få set nogle Manta Rays (i.e. Djævlerokker). Vi turde næsten ikke håbe, men efter at have ligget i vandet i et kvarterstid, så vi en enkelt Manta, som kom ud af det halvgrumsede vand, slog en koldbøtte foran os og forsvandt igen. Meget smukt og graciøst. Derefter fandt vi en stor stime Lunar Fusiliers, som vi lå midt iblandt, da to nye Mantas susede forbi lidt nedenfor. Heller ikke dårlligt, må man sige, men ikke tæt nok på til, at det var helt spektakulært. Det må man dog sige, at det næste var. For ud af de grumsede vande strøg tre rokker i formation, den ene over den anden over den tredje. De var mellem tre og fire meter i vingefang, og de underholdt os rundt regnet den næste halve time, hvor de strøj over og under os og slog koldbøtter lige foran næsen på os – som i røreafstand. Efter sådan et dyk blev de to forgangne næsten glemt, for det var jo en af de oplevelser med den store natur, som virkelige sidder følelsesmæssigt i kroppen. En i sandhed sublim oplevelse!

Nåh, nu må det vist være nok. Til mine trætte læsere kan jeg kun sige, at vi på tirsdag stikker stævnen østover mod de store vidder. I mellemtiden skal vi lige have provianteret, fikset nogle småting og ellers gjort os selv og det gode skib Orbit klar til to måneder uden kontakt til den ”civiliserde” verden. Og med det vil jeg sige ’god speed’ til alle jer derhjemme under kolder himmelstrøj.

21.01.13 - Ole's rejsebrev, Palau

En uge før afrejsen til Palau, bliver flyet fra Taipei,Taiwan til Koror, Palau aflyst. Heldigvis har rejsebureauet nogle alternative flyafgange parat, og valget bliver at flyve tre dage før den oprindelige afrejsedato. Så nu skulle det lige pludseligt gå stærkt med at få de sidste ting på plads. Men det lykkedes og så var der ovenikøbet ledige køjepladser ombord på Orbit fra dag eet. På flyrejsen fulgtes jeg med Ken's og Kim's mor Bitten. Lørdag klokken 18:30 lander vi i Koror lufthavnen og solen er gået ned for en halv time siden. Ved udstigning af flyet rammes vi af tredieve graders fugtig tropevarme, her syv grader nord for ækvator. Fra den frostklare luft i det snedækkede Danmark til dette palmegrønne ferieparadis inden for et døgn, herligt. Efter indchekning bliver det til et hjerteligt gensyn med vores storsmilende værtspar Anne Sofie og Ken, som vi sagde farvel til for lidt over et halvt år siden i Kastrup. I lejet bil kører vi til en lokal restaurant hvor vi nyder gensynet over en dejlig middag. Derfra kører vi til Sam's Tours, som er det dykkersite, hvor Orbit og Amazing ligger for svaj. En kort sejlads i dinghy'en og vi bliver budt velkommen ombord af Orbits gaster Bibi, Loui og Daniel.

De første par dage går med hyggeligt samvær på skibet og i land med Orbit's og Amazing's besætninger inden der provianteres til den første 10-dages dykkertur. Efter en smuk sejlads til Ulong Beach kaster vi anker ved en koralhvid Bounty strand med bagved liggende jungle hvorfra fugle og flyvende hunde ses. Stranden er ideel for min første dykkerlektion med Ken, hvor jeg skal lære dykkerudstyret at kende og især lære at få styr på opdriftkontrollen. Det går fint fremad med undervisningen de næste dage indtil jeg ærgerligt nok på femtedagen af dykkerturen ikke får nok solcreme på og derfor får for meget sol. Nødtvungent valgte jeg derfor at holde mig lidt i skyggen de efterfølgende dage, hvor resten af besætningen var med Amazing på tur ud til Blue Corner og German Channel, hvor de havde nogle spændende dyk. De sidste dage af første dykkertur ligger vi for anker i en lille beskyttet lagune et sted i Rock Islands med gode snorkel- og kajakmuligheder.

Tilbage ved Sam's spiste vi på Krämer's sammen med Amazing's besætning. Desuden blev det til en super hyggelig grillaften på Orbit, hvor hele Amazing's besætning kom over medbringende bøffer og rom og cola til sundownere til alle. Tilberedningen af maden skete på Orbits fremragende gasgrill. Næste dag blev der provianteret til anden dykkertur på endnu 10 dage. Efter en fantastisk smuk sejlads var vi igen ved Ulong, men ved en ny ankerplads. Jeg har et spændende dyk ved Clam City med giant clams, farvestrålende koraller og fisk, samt en Cuttlefish på nær ved en meters længde. På ankerpladserne om aftenen, når lyset blev slukket, var det værd at vende blikket opad, for at iagttage nattens fantastiske smukke stjernehimmel, som den tager sig ud på disse breddegrader.

Den efterfølgende dag var vi på besøg i Jelly Fish Lake med sine millioner af gyldne gopler. Adgangen til søen sker af en tilhugget trappe over en mindre bjergkam med jungle og mangrovebevoksning ved søbredden. I søen er det kun tilladt at snorkle i overfladen, da der er giftig hydrogen sulfid dybere nede. Efter Jelly Fish Lake havde vi en fin sejlads til Omekang Islands – tæt på German Channel. Feriens absolutte højdepunkt oplevede jeg en af de efterfølgende dage, hvor vi sejlede i dinghy'en over til Amazing, der har lavere dybgang end Orbit's (på 2,60 m) og som kan sejle gennem German Channel, som er 3 m dyb og 365 m lang. Tyskerne sprængte kanalen gennem revet i begyndelsen af forrige århundrede. Den er berømt for at være tilholdssted for en parade af Manta Rays i højsæsonen, idet de benytter kanalen som indgang fra det åbne ocean til den indre lagoone. Vi tog afsted ved solopgang kl 6 og var ombord på Amazing hele dagen indtil kort før solnedgang kl 18. Og det var en eventyrlig dag, med udsyn til store flokke af delfiner, som legede foran båden. Snorkling på ydersiden af revet, imellem Blue Corner og New Drop Off. Her så vi bl.a. en mindre grå revhaj, store stimer af papegøjefisk, en napoleonfisk og en havskilpadde. Ombord på Amazing så vi en to meter lang sailfish, der halvtreds meter foran båden sprang ud af vandet fire gange. Sent på eftermiddagen snorklede jeg med Anne Sofie i German Channel, hvor vi kom helt tæt på fire manta ray's, som tilsyneladende ikke lod sig genere af vores tilstedeværelse. De svømmede helt tæt hen til det sted vi lå i vandet hvor de loopede. Til sidst på anden dykkertur blev det til fridykning ved Cementary Reef, Soft Coral Arch og Natural Arch med store stimer af farvestrålende tropefisk, bl.a. forskellige butterflyfisk og klovnfisk som holdt til blandt søanemonerne. En måneds fantastiske oplevelser sammen med familie og venner var slut, og det var nu tid til at sætte kursen mod det kolde Nord, men med en masse solskin med i bagagen. Tusind tak for eventyret Anne Sofie og Ken, Juv og Kim og besætningerne fra Orbit og Amazing.

17.01.13 - Mettes rejsebrev, Palau

Det er svært at forklare for folk, der ikke har prøvet det. Svært at forklare, hvad det er der er så fængslende ved langturssejlads. Alverdens maleriske beskrivelser og farvestrålende fotos er bare ikke helt fyldestgørende, da det er en følelse i kroppen og i sjælen. Men jeg vil alligevel prøve at sætte et par ord på det.
For mit eget vedkommende er der mange aspekter i fascinationen, men altoverskyggende er frihedsfølelsen. På havet med vinden i håret omringet af magiske blå bølger, kan alt ske og alt lade sig gøre. Verden ligger for mine fødder og ingen begrænser mig. Jeg er fri.
En anden uvurderlig del af sejladsen, og som for mig er hele essensen, er det faktum at det får én til at glemme tid og sted. Man giver slip på telefonsignal, internetforbindelse, en travl kalender og arbejdsdagens stress og jag  - man giver slip på at vide hvilken ugedag det er. For det er lige meget. Herude er det lige meget. Alle dage kan det samme. Alle dage er et eventyr der ligger og venter.  Og dét er ret unikt. Jeg har rejst meget og det er ikke mange steder i verden jeg har oplevet en sådan oase. En sådan ro. En sådan mulighed for fordybelse og fokus. Og kombineret med et soundtrack af havets brusen og skvulpen, er det en ganske meditativ cocktail.
Personligt kan jeg slet ikke undgå at komme ned i gear og lade mig rive med af naturen når jeg sejler.  Om dagen lader jeg mig opsluge af det spektakulære univers under havoverfladen, hvor jeg for alvor kan mærke den positive effekt af at være i et nyt element og om natten lader jeg mig bjergtage af den fortryllende stjernehimmel, så klar som man aldrig har set den før. Herude er der ingen ”støj” og ingen forstyrrende elementer. Selv ens døgnrytme justerer sig til at følge naturen. Vi står op med solen og går i seng med den. Det føles anderledes. Det føles naturligt. Det føles godt!

05.01.12 - Kristoffer's afskedsrejsebrev

Det er nu første uge i det nye år og vi er tilbage i Koror, Palau efter første togt med fantastisk dykning og hyggelige ankerpladser. Juleaften blev tilbragt på Ulong Beach med helstegt pattegris, kartofler og brun sovs. Lidt surrealistisk, men fed oplevelse. Ved Ulong tog Bibi, Loui og Daniel kajakkursus hos Ken, mens jeg valgte at fokusere på dykningen og tog ud med Amazing. Herefter sejlede vi videre til Omakang, hvor Ken  startede Rescue Diver forløb med Bibi, Loui og Juv, så Daniel og jeg tog med Amazing og dykkede 5 dyk den 30-31. Specielt German Channel viste sig fra sin bedste side med et dyk hvor hundredevis af fisk i stimer blandede sig med Manta Rays, der lavede kolbøtter. En fantastisk oplevelse!  

Sejlturen fra Manokwari op til Palau var en helt fantastisk oplevelse. For mig startede hele det her med et ønske om at komme ud at sejle på det store ocean, så for mig var den tur lidt det jeg kom efter. Og jeg blev ikke skuffet. Orbit ligger godt i vinden og sikkert i bølgerne. Og at sidde om natten som rorsvagt under en enorm stjernehimmel og mærke vinden i ansigtet som køligt fløjl, der konstant blafrende omslutter dig, kommer jeg aldrig til at glemme.  

Vi holdt nytårfest på et hotel og endte med at hoppe i poolen med tøjet på alle sammen efter klokken tolv og trak de fleste andre gæster med i, selvom hotelpersonalet prøvede at stoppe os. Det var simpelthen bare skidesjovt...! Senere sendte de os ind på hotellets bar for at vi ikke skulle vække de andre gæster, så her drak vi sjusser i badekåber indtil de smed os ud. Derefter står tingene lidt uklart, men jeg endte i hvert fald med at snakke tro og religion (og mangel på samme) til morgenfest med nogen filipinske fiskere! Alt i alt et virkelig sjovt nytår! 

Det bliver sidste rejsebrev fra mig i denne omgang. Jeg afmønstrer Orbit efter næste 10 dages togt og skal videre til Vietnam i februar. Har haft det fantastisk ombord og synes månederne er gået alt for hurtigt! Tak til Ken og AS for rammerne og tak til Kenneth, Thor, Therese, Daniel, Bibi og Loui for selskab ombord og alle der var på søsterbåden Amazing. I er for fede!

09.12.12 - Daniel's rejsebrev, Togt 4 (Indonesien til Palau)

Ugen startede med et brag af en fest for både Orbit og Amazings besætninger (med 21 personer efter sigende den hidtil største af slagsen), dels for at ønske velkommen til de nye gaster på skibene – på Orbit er det Bibi (som sejlede på Amazing med Anne Sofie tilbage i 2010) og hendes kæreste Loui, som er medstiftere af Pacific We Care - dels for at sige farvel til gasterne fra DGI Skibet, hvis tid på havet var slut for denne gang.

Desværre måtte vi også sige farvel til Therese, som ellers skulle have været med til Palau, da hun besluttede sig for tage med Rikke og Caroline til Bali et par uger og derfra hjem til Danmark omkring jul. Hun havde fået nyt job, mens hun var væk, og ville derfor gerne hjem lidt tidligere en planlagt (og hun havde døjet med søsyge, så udsigten til fem dage uden land på vej op til Palau var ikke så tiltalende), men hun havde haft en rigtig god og oplevelsesrig tur, så det havde ikke været en nem beslutning at tage afsked.

Velkomst-/afskedsfesten blev holdt på et resort uden for Manukwari, hvor gasterne fra DGI Skibet skulle bo den følgende uge, og hvor størstedelen af besætningen valge at overnatte efter festen for at få mulighed for varme bade, air con, TV og ordentlige senge.

Restauranten havde tilberedt den sail fish, som Jonas havde fanget på vejen tilbage til Manukwari, og dertil bestilte folk forskellige andre retter og drikkevarer. Øjensynligt er alkohol forbudt i området, men vi havde fået overtalt restauranten til at servere øl (dog til uhyrlige ca. 35 kr. pr. dåse!), og en af gasterne fra Amazing havde med hjælp fra en lokal guide, som vi havde mødt ved vores sidste besøg i byen, fundet frem til et sted at købe vodka (til rimelige priser), så det blev ikke en kedelig fest J (der var flere, der lidt ”trætte” dagen derpå).

Restauranten havde lånt os en projektor, så Thomas fra DGI Skibet kunne vise en film med billeder fra hele turen, og Kim fra Amazing kunne vise en film med optagelser af hvalhajerne. Derefter blev der spist, sludret, drukket og danset en masse – godt nok ikke til den lyse morgen, men dog til sent på natten, vores normale sengetid (ofte allerede omkring kl. otte) taget i betragtning. Vi havde en super hyggelig aften, og det var en rigtig god måde at få taget afsked med de gamle og få ønsket de nye velkommen på.

Vi havde besluttet at kickstarte det nye togt med at tage tilbage til det sted, hvor vi havde dykket med hvalhajer ugen før, så de nye gaster også kunne opleve det (og så vi andre kunne opleve det igen, og Ken kunne få filmet noget mere :).

Vi havde i løbet af søndagen fået tanket brændstof og provianteret, men før vi kunne tage afsted, var Kristoffer nødt til at få forlænget sit visum, og det tog desværre lidt længere tid end forventet. Kristoffer var oprindeligt kommet ind i landet på et turistvisum og allerede havde fået én måneds forlængelse (som var løbet ud to dage tidligere). Efter at have tilbragt det meste af mandagen på imigrationskontoret (det var ikke åbent i weekenden) måtte han vende tilbage med uforettet sag: han slap med en mindre bøde for at have oversteget sit visum og var blevet lovet yderligere en måneds forlængelse, men pga. IT-problemer kunne de lokale myndigheder ikke færdigbehandle visumforlængelsen, og han var derfor blevet bedt om at vende tilbage dagen efter (hvilket gav Ken og Anne Sofie en undskyldning for at tage endnu en overnatning på resortet). Der havde de dog stadig IT-problemer, og det var først efter syv timers ventetid – og efter at han selv havde foreslået en alternativ løsning – at han kunne forlade kontoret, ikke med sit pas, men med et brev fra myndighederne om, at han opholdt sig lovligt i landet, og at hans pas befandt sig hos dem (så krydser vi fingre for, at de har fået styr på det hele, når vi tager tilbage for at checke ud af landet, så vi ikke behøver efterlade Kristoffer :). Det var derfor først tirsdag eftermiddag, at vi kunne lette anker og sætte kurs mod hvalhajerne.

Lige inden solnedgang var der bid på én af fiskestængerne, og Daniel kunne hive en flot mahi mahi (88 cm og 3,5 kilo) i land - hans første fisk på turen - som blev lavet til lækker sushi og stegt fisk aftenen efter.


Sejlturen ned gik fint, men der var næsten ingen vind, så vi nåede først frem sent onsdag aften. Desværre begyndte det at regne kraftigt, lige inden vi ankom, så foruden mørket måtte Bibi og Louis kæmpe med silende regn, da storsejlet skulle ned. De klarede det dog fint, og pga. det kraftige regnvejr slap vi for at ferske dækket af og kunne tage regnvandsbad.

Torsdag var det Kim fra Amazings fødselsdag, som blev fejret med pandekager på Orbit til morgenmad og chokoladekage og sundowners på Amazing om aftenen.

Desværre blev dagen ikke fejret med hvalhajer; selvom vi brugte hele dagen på at sejle rundt til de forskellige ”bagans” i området, så vi ikke en eneste hvalhaj – en stor omvæltning i forhold til ugen før, hvor vi ikke oplevede et eneste dyk uden mindst én hvalhaj. Heller ikke næste dag mødte vi nogen hvalhajer (besætningen på én bagan oplyste at have set en enkelt hvalhaj tidligere om morgenen, men den var ikke til at finde), og på tredjedagen sejlede vi ud til den nærmeste bagan allerede inden kl. seks om morgenen og havde dagen inden betalt besætningen for at udfordre med småfisk, men lige meget hjalp det. Pga. tidsplanen kunne vi desværre ikke blive længere end til lørdag formiddag, og vi måtte derfor forlade området med uforrettet sag. Om det f.eks. skyldtes en ændring i vandtemperaturen eller noget andet, eller om vi bare var uheldige, ved vi ikke (og besætningerne på de forskellige bagans kunne ikke tale godt nok engelsk til, at vi kunne spørge dem om det).

Det var rigtig ærgerligt, at de nye gaster ikke fik samme fanstiske oplevelse som os andre (de tog det dog meget pænt) - og at vi andre ikke fik den igen – og det var lidt trist at bruge tre hele dage på at sejle frem og tilbage for ingenting, men vi havde alligevel en rigtig hyggelig tur, og det var en god mulighed for Bibi og Loui til at lære skibet og vores rutiner at kende, inden vi kaster os ud i den lange tur op til Palau.

Efter ankomsten til Manukwari gik resten af søndagen med at tanke brændstof, proviantere og gå på internettet, og så ellers gøre klar til fire-fem dages non-stop sejlads og begyndelsen på det næste store eventyr: det (i hvert fald på Orbit og Amazing) sagnomspundne dykkerparadis, som er Palau!

02.12.12 - Jonas' Rejsebrev

Jeg var på orbit i 23 dage, og på 23 dage har jeg haft mit livs oplevelser og lært rigtig meget om mig selv og lært en flok nye mennesker at kende. Jeg har givet mig selv mange udfordringer og mit mål har været at, når jeg ser tilbage på min tur med Orbit må der ikke være noget jeg fortryder eller tænker "det skulle jeg have gjort" og det har folket ombord hjulpet mig med! 

Alene den sidste uge ombord (hvilket heldigt nok er den uge jeg skal skrive rejsebrev) fik jeg nogle af mit livs fedeste oplevelser! Det ugen begyndte med var et dyk med hele seks! hvalhajer fra 4-10 meter i længden! Og i løbet af ugen fik jeg mulighed for at dykke, snorkle og fodre hvalhajerne helt tæt på, altså nede i vandet. 

Udover vores hvalhaj besøg besøgte vi også en landsby som havde tre veje en kirke og en lille skole, her gik vi fra DGI skibet i land for at lave nogle aktiviteter i forbindelse med vores projekt, og mange af besætningsmedlemmerne både fra Orbit men også fra Amazing valgte at tage med og hjælpe os. Det var super fedt at lave aktiviteter, sprede smil og forklare folket i landsbyen om aktiviteterne, for ingen af dem kunne et ord engelsk. 

Vi fik også holdt en lille fest i løbet af ugen, for at fejre et års dagen for DGI skibet. Men denne uge var for mit vedkommende ikke en ren fest som de forrige uger, for denne uge blev jeg ramt af sygdom. Jeg sov i halvandet døgn hvor jeg ikke har nogen anelse om hvad der skete, udover at der selvfølgelig blev dykket. Inden vi skulle til Manokwari skulle jeg, sammen med tre andre fra Amazing lige have afsluttet advanced dykkercertifikat. Dette kunne vi ikke ved hvalhajerne så vi sejlede videre og fandt en anker plads på vejen imod Manokwari. 

Udover vi alle fire fik afsluttet advanced der fik Anna og Rikke erobret 1. Sallinghorn (8 meter spring fra masten), de greb begge en mulighed og klarede begge springet flot! Jeg selv havde gjort det så jeg måtte mande mig om og prøve 2. Sallingehorn (14 meter spring fra masten), det var noget af en udfordring! Men jeg klarede den og blev det 3. Medlem i den klub, kun sammen med Ken og Daniel. 

Efter mit spring satte vi sejl imod Manokwari, på denne tur fik vi en kæmpe sailfish på krogen og jeg var den heldige fra besætningen der fik chancen for at kæmpe med et af havets hurtigste fisk. Efter en lang og nervepirrende kamp (45 minutter) fik jeg endelig fisken ind og ombord på båden takke været et fantastisk samarbejde på båden og en kaptajn med et godt overblik. Det viste sig at være den længste Sailfish fanget i bådens historie på 2.74 meter og 32 kg.

Skrevet af Jonas

Se resten af billederne fra dette togt i Orbit's galleri.