Første uge af togtet afsluttede Michael og jeg med at sove i telt på land. Det var en hyggelig aften hvor vi lavede bål på stranden, så solnedgang og nød stilheden, samt det at have lidt alene tid sammen som par. Det var en god opladning til, at vi mandag vendte snuden mod Nord. Vi havde en fin sejlads i dejligt vejr, det eneste men, var at det også denne gang var for motor. Glæder mig helt vildt til at få sejlene op, slukke motoren og kun høre bølgeskvulp fra vandet. 
Vi sejlede tilbage mod byen i det nordlige Fakarava, hvor vi kunne proviantere. Her slæbte vi løg, mælk, konserves og især mel i lange baner. Det bliver fyldt i bøtter ombord, da der kan gemme sig kakerlakker i pappet. Men det er alt arbejdet værd, for UHM hvor er det bare lækkert med friskbagt brød om morgenen. Tirsdag hentede Ken Jonas i lufthavnen. Han skal være kaptajn det kommende år, så han skal være med på vores togt for at suge til sig af al Ken’s viden, tips og tricks. Det betyder også at vi nu er 8 om bord, og dermed er 4 der skal deles om den begrænsede ilt i forkahytten. Indtil nu er det dog blevet løst på bedste vis, da vi på skift har kunnet sove i cockpittet. At falde i søvn under den klare stjernehimmel og vågne op til den smukkeste solopgang, det kan da kun gøre en glad i låget. 
Vi kom først fra Fakarava fredag eftermiddag, da den ene af Jonas’ tasker ikke var kommet med i første omgang. Det betød at vi nåede at se et krydstogtskib komme ind og i rutefart bringe gæsterne til og fra øen. De lokale optrådte med sang og dans, og der var boder med smykker, tøj og mad. Det hele virkede nu ret opstillet, og jeg blev bekræftet i at det at sejle med Orbit er en god måde at rejse på. Når vi kommer ind på land er alle søde og venlige, men deres hverdag foregår som altid, og det synes jeg er fedt. Også når de starter morgenen i supermarkedet med at købe en halv baguette og en cola. Det er alligevel ikke så underligt at en del af dem er lidt overvægtige. Til gengæld blev der kigget mærkeligt på os da Michael og jeg en morgen tog en løbetur. Og helt ærligt kan jeg godt forstå dem. Selvom klokken kun var 6.30 var det bagene varmt. 
Fredag gik med at få surret alt ombord så vi var klar til at sætte kursen mod Apataki om eftermiddagen. Vi skulle egentlig have været til Toau, men vejr og vind ændrede de planer. Dermed blev vores første sejlads uden for atollen en natsejlads. Den gik super godt. Det er en meget speciel følelse at sidde i mørket og styre efter kompasset, uden at kunne se hvor du faktisk sejler hen. Der var desværre lidt overskyet, så vi fik ikke lov at sejle under de klare stjerner, men solopgangen mellem kl. 5 og 6 var helt fantastisk. Fiskestængerne var fremme, og det var min tur til at fiske. Desværre kom der ikke noget på krogen selvom jeg havde nøje udvalgt de flotteste luger.
Vi ligger nu for anker ved Apataki og regner med at kunne ligge her i læ de næste dage, hvor en front skal hen over os. Vi håber selvfølgelig at vi kan snorkle og dykke, som vi har gjort i dag. Der er nogle fantastisk smukke koraller og der er meget liv omkring dem. Men hvis vejret sætter en stopper for det, skal vi nok få tiden til at gå. Folk hygger sig med quiz, snak, læsning og kortspil. Og det gode ved at spille er, at der jo altid er en, der har en revanche til gode.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar