Denne gang er det mig, der har glæden af at skrive rejsebrev for Orbit!
I denne uge har vi slået os ned på Rangiroa, verdens næststørste atol, også kaldet delfinernes spot!
Det har været en intens uge med dykningen, da øen er kendt for at have alt godt fra havet, hvis man er heldig. Der er flere gange blevet set tigerhajer, hammerhajer, hvaler og ikke mindst vilde delfiner, som er med på en lille leg. Vi fik desværre kun oplevelsen af at se nogle delfiner på afstand, men til gengæld fik vi også set manta ray, samt en masse store stimer af mange forskellige fisk som f.eks. barracudas, makreller og rainbow runners. Der er også blevet leget med en sød havskildpadde, som jeg nu har navngivet Ernst (den ved det bare ikke rigtig selv endnu). Mine forventinger til det kendte De Tiputa-pas blev ikke helt opfyldt, men det har alligevel været sjovt og dejligt at få dykket rundt i det blå. Vi tog nogle dyk sammen med de lokale, som har været så hjælpsomme og utrolig søde imod os, hvilket har gjort oplevelsen på Rangiroa ekstra god! Vejret har også været fantastisk i forhold til sidste uge, hvor det stod i regnens tegn. De flotteste solnedgange er blevet set og en klarere nattehimmel er aldrig oplevet lignende. 
Der har været tid til at udfolde sig i Rangiroas gade (ja - der er kun én gade på hele øen), så der er blevet cyklet og gået lange ture på denne hyggelige ø. Vi har fået besøgt en perlefarm, hyggelige hoteller og kigget på delfiner springe ude ved delfinspottet. Det har været så dejligt også at få brugt noget tid inde på land, nu hvor vi havde været indendørs på båden de sidste mange dage grundet regn. Jeg har både blaffet og snakket med en masse lokale, og jeg kan kun konkludere, at Fransk Polynesien har nogle af de venligste mennesker i verden!
Vi blev anbefalet en lille lokal restaurant kaldet "Chez Obélix", som efter sigende skulle lave simpel, men lækker mad. Der tog vi ud og spiste en aften og ved gudfader om ikke det VAR Obélix, der ejede restauranten! Jeg sværger, at jeg ikke kunne se forskel på ejeren og ham vi kalder for Obélix. Den mand var virkelig en mand for sig selv. Han fangede selv aftensmaden og vi havde været så heldige, at han havde fanget både tun og marlin, som stod på aftenens menu. Denne store ølmavede og skæggede mand fortalte vilde historier om sin tid i elitemilitæret og om hvordan han, med kun sin lille dolk og sine bare næver, reddede en lille befolkning i Madagascar fra at blive spist af en kæmpe krokodille. Så viste han gladeligt billeder af den 100 kg store fangst, som han bagefter åd råt! (Ej, måske lidt kokkereret). Vi har altså haft lidt at se til på denne fantastiske ø!
Fredag eftermiddag begyndte vi så stille at gøre båden klar til den kommende to-dages sejlads. Vi sejlede tidlig lørdag morgen og havde vind og vejr med os. Når man så lige gik rundt og troede at der havde været nok eventyr for denne uge, skete der det fantastiske, at vi fik noget på krogen!! Nick, som var på fisketjansen, fik lov at kæmpe en brag kamp med blod, sved og tårer. Efter en halv times tid fik vi dælme fanget en kæmpe blå marlin på 238 cm og ca. 70 kg tung!! En stor begivenhed i Orbits histore er sket! Det er den næststørste marlin, der er blevet fanget på båden. Der blev jublet en masse, indtil det gik op for en, at den kæmpe krabat skulle fileteres. Men nu står der er en masse lækre fileter klar til at blive spist på Tahiti. Livet på Orbit må altså konkluderes at være LIVET!
Amira
Ingen kommentarer:
Send en kommentar